Krav om fængsel til den franske eks-præsident Nicholas Sarkozy

Franske anklagere har ifølge avisen Le Monde torsdag den 27. marts 2025 stillet krav om, at tidligere præsident Nicolas Sarkozy skal idømmes syv års fængsel i en retssag, hvor han er anklaget for at have modtaget ulovlige kampagnemidler fra den libyske diktator Muammar Gaddafi.

Anklagerne mener også, at den tidligere præsident (2007-2012) skal idømmes en bøde på 300.000 euro, og forbydes at sidde på en valgt post i fem år.

Sarkozy benægter beskyldningerne.

Sarkozy er tidligere dømt for blandt andet korruption og afsoner en dom, hvor han bærer en elektronisk fodlænke.

Det er en sensation, at Frankrigs tidligere præsident fra 2007 til 2012 (søgte genvalg i 2012, men tabte til socialisten François Hollande), Nicolas Sarkozy, 69, nu står til en længere fængselsstraf for anklager om korruption, ulovlig kampagnefinansiering, fortielse af underslæb af offentlige midler og kriminel sammenslutning.

Den libyske sag, den største og muligvis mest chokerende af flere skandaler, der involverer Sarkozy

Sagen startede i marts 2011, da et libysk nyhedsbureau rapporterede, at Gaddafis regering havde finansieret Sarkozys præsidentkampagne. I et interview sagde Gaddafi selv: “Det er takket være os, at han nåede præsidentembedet. Vi gav ham de midler, der gjorde det muligt for ham at vinde”.

Sarkozy, der havde budt Gaddafi velkommen i Paris med alle æresbevisninger i 2007, var sammen med den britiske premierminister David Camerons og tilskyndet af USA og præsident Barack Obama blandt de vestlige ledere, der påtog sig opgaven med at vælte oberst Muammar Gaddafi i 2011, da pro-demokratiske protester fra det arabiske forår fejede hen over den arabiske verden.

Den 15. februar 2011 udbrød der – formentlig inspireret af Det Arabiske Forår – med udgangspunkt i den østlige provinshovedstad Benghazi oprør i Libyen, der efterhånden udviklede sig til en borgerkrig

Libyens suveræne hersker, Muammar al-Gaddafi, der rådede over en veltrænet hær af lejetropper og et slagkraftigt flyvevåben, fik snart overtaget.

Den 17. marts 2011 stod Gaddafi parat til at indtage oprørsbyen Benghazi, men samme dag vedtog FN’s Sikkerhedsråd at oprette en flyveforbudszone over Libyen, ”for at beskytte civilbefolkningen”.

NATO-koalition påtager sig at håndhæve flyveforbud

En NATO-ledet koalition af lande intervenerede herefter til fordel for oprørerne, gennemførte utallige flyangreb – herunder med danske F-16 fly – på Gaddafis styrker, og Muammar al-Gaddafi blev selv fanget og dræbt ved hans sidste bastion, fødebyen Sirte, den 20. oktober 2011, hvilket afsluttede hans 40 års lange styre af det nordafrikanske land.

Gaddafi-finansiering af Nicolas Sarkozys præsidentkampagne

Året efter offentliggjorde det franske online-nyhedssite Mediapart et dokument, der angiveligt skulle være et notat fra den libyske efterretningstjeneste, der nævner Gaddafis aftale om at give Sarkozys kampagne 50 millioner euro i finansiering.

Franske undersøgelsesdommere sagde i 2016, at dokumentet har alle karakteristika for et autentisk dokument, selvom der ikke er noget endeligt bevis for, at en sådan transaktion fandt sted.

Franske efterforskere granskede desuden adskillige rejser til Libyen foretaget af folk tæt på Sarkozy, daværende indenrigsminister, mellem 2005 og 2007, herunder hans stabschef Claude Guéant.

Undersøgelsen tog fart, da Takieddine en nøglespiller i store franske militærkontrakter i udlandet, fortalte nyhedssitet Mediapart i 2016, at han havde leveret tre kufferter fra Libyen indeholdende millioner af euros i kontanter til det franske indenrigsministerium.

Siden da er der blevet iværksat en separat undersøgelse af påstået vidnemanipulation, da dommere mistænker at der har været forsøg på at presse Takieddine for at rense Sarkozy.

Sarkozy og hans kone, den tidligere supermodel Carla Bruni-Sarkozy, blev sigtet for at “drage fordel af korrupt påvirkning” af Takieddine.

De andre anklagede er tre tidligere franske ministre, og en tidligere rådgiver tæt på Sarkozy.

Ligesom Takieddine er den fransk-algeriske forretningsmand Alexandre Djouhri anklaget for at have været mellemmand.

Sagen involverer også Gaddafis tidligere stabschef og kasserer Bashir Saleh, der søgte tilflugt i Frankrig under den libyske borgerkrig og derefter flyttede til Sydafrika, hvor han overlevede et skyderi i 2018, før han slog sig ned i De Forenede Arabiske Emirater.

Andre tiltalte omfatter to saudiske milliardærer, en tidligere Airbus-direktør og en tidligere bankmand, der er anklaget for at have spillet en rolle i de påståede pengeoverførsler.

Shukri Ghanem, Gaddafis tidligere olieminister, som også var mistænkt, blev fundet død i Donau i Wien i 2012 under uklare omstændigheder. Franske efterforskere var i stand til at finde Ghanems notesbog, som menes at dokumentere betalinger foretaget af Libyen.

Gaddafis spionchef og svoger Abdullah al-Senoussi fortalte undersøgelsesdommerne, at millioner faktisk er blevet stillet til rådighed for at støtte Sarkozys kampagne. Han er anklaget for krigsforbrydelser og er nu fængslet i Libyen.

Sarkozy er tidligere dømt

I februar sidste år fandt en appeldomstol i Paris Sarkozy skyldig i ulovlig kampagnefinansiering i hans mislykkede genvalg i 2012. Nicolas Sarkozy, er helt konkret dømt for at have bestukket dommeren Gilbert Azibert i 2014 i forbindelse med en anden sag, hvor Sarkozy blev efterforsket for ulovlig finansiering under en valgkamp.

Det fremgår, at Sarkozy har forsøgt at love dommeren en eftertragtet post i Monaco til gengæld for information om den såkaldte Bettencourt-sag, som drejer sig om, at han er tiltalt for at have taget imod ulovlige kampagnebidrag fra den ekstremt velhavende forretningskvinde Liliane Bettencourt – nu afdød, men tidligere hovedaktionær i verdens største kosmetikproducent L’Oréal og den rigeste kvinde i verden.

Frankrigs højeste domstol, kassationsdomstolen, stadfæstede dommen mod Sarkozy for korruption og han blev idømt 3 års fængsel, hvoraf to af dem er betinget, mens et år afsones i husarrest med en elektronisk fodlænke. Sagen blev afsløret, da undersøgelsesdommere lyttede til aflyttede telefonsamtaler under Libyen-undersøgelsen.

Beslutningen om Fodbold-VM i Qatar

Allerede den 2. december 2010 traf FIFA (Fédération Internationale de Football Association, forkortet FIFA, fodboldforbundenes verdensorganisation) beslutning om, at den 22. udgave af VM i fodbold i 2022 skulle afvikles i Qatar. De øvrige kandidater dengang var Japan, Australien, USA og Sydkorea.

Beslutningen har givet anledning til mistanke og undersøgelser om urent trav, korruption og mulig involvering af Nicolas Sarkozy.

Da fransk politi på et tidspunkt indkaldte det franske fodboldikon, Michel Platini, til forhør om hans rolle i beslutningen om at henlægge værtskabet for verdensmesterskaberne i fodbold i 1922 til den lille golfstat Qatar, nåede VM-skandalen nye højder. Den tidligere anfører for det franske fodboldlandshold, præsident for UEFA og vicepræsident for FIFA, Michel Platini, stemte for Qatar.

Det franske politis forhør af Platini drejede sig blandt andet om et møde som Frankrigs daværende præsident Nicolas Sarkozy afholdt i Elysée Palæet i november 2010. Michel Platini og højtstående Qatar-folk, herunder Qatars kronprins og siden 2013 emir, Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani, deltog.

Emiratet

Den 3. september 1971 opnåede Qatar selvstændighed. Landet havde inden været et britisk protektorat. Qatar med kun 2,5 mio. indbyggere og hovedstaden Doha er verdens rigeste land målt per indbygger på grund af store olie- og naturgas-forekomster – herunder feltet Al-Shaheen, som Maersk Oil havde koncession på frem til 2017.

Landet har langt fra demokratisk styre. Emiren, som er stats- og regeringschef, udnævner en regering. Der er hverken formelle politiske institutioner eller partier. Emir og regeringschef er Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani.

I december 2010 blev FIFA’s beslutning om VM 2022 i Qatar offentliggjort, og Platini modtog i februar 2011 en betaling på 2 mio. Schweizerfranc fra FIFA – angiveligt betaling for uspecificerede tjenester.

Det forlyder, at Nicolas Sarkozy nogle få måneder efter at have tabt præsidentvalget i 2012 modtog et tilsagn på 250 mio. euro fra Qatar. Senere – i 2017 – overtog det franske olieselskab TOTAL den koncession til naturgasfeltet Al-Shaheen, som Maersk Oil hidtil havde haft koncession på.