J.D. Vance-talen i 2025 på sikkerhedskonferencen i München 

Talen blev holdt af USA’s vicepræsident J.D. Vance den 14. februar 2025 på den 61. sikkerhedskonference i München, der blev afholdt på det statelige hotel Bayerischer Hof.

I sin tale kritiserede Vance åbent EU’s ledelse for, hvad han beskrev som tilbageskridt med hensyn til ytringsfrihed og demokrati.

Flere medier betragtede talen som et vendepunkt i forholdet mellem Europa og USA i takt med USA’s præsident Donald Trumps telefonsamtale med Ruslands præsident Vladimir Putin. Nogle beskrev det som en erklæring om “ideologisk krig”og “kulturkrig” mod USA’s europæiske allierede og en “ødelæggelseskugle” for de årtier lange transatlantiske relationer. 

Interne trusler

Talens centrale fokus var på det, Vance beskrev som interne trusler, der er de største farer for det europæiske demokrati, snarere end eksterne udfordringer fra nationer som Rusland eller Kina. 

Han pegede på masseindvandring som Europas største problem og bemærkede, at det rekordhøje antal udenlandsk fødte indbyggere i Tyskland og den øgede indvandring til EU fra lande uden for EU var forårsaget af “bevidste beslutninger” fra europæiske ledere.

Vance forbandt et angreb udført af en afghansk immigrant på fagforeningsdemonstranter i München på tærsklen til konferencen med indvandringsspørgsmålet og argumenterede for større lydhørhed over for offentlighedens bekymringer om migration. 

Legitimitet af demokratiske institutioner

I sin tale sagde JD Vance, at europæiske demokratiske institutioner og retten til ytringsfrihed blev undermineret. Vance angreb direkte europæiske ledere, som han beskyldte for at undertrykke demokratiet ved at forsøge at holde højrefløjspartier uden for indflydelse. I Tyskland betyder en ”brandmur”, at ingen af de øvrige partier indstillet på at samarbejde med det højrenationale Alternative für Deutschland (AfD), som i meningsmålinger står til at få hver femte stemme og blive det næststørste parti.

Brandmure

Men ifølge den amerikanske vicepræsident er der “ikke nogen plads til brandmure”:

” But what German democracy—what no democracy, American, German, or European—will survive is telling millions of voters that their thoughts and concerns, their aspirations, their pleas for relief are invalid or unworthy of even being considered.
Democracy rests on the sacred principle that the voice of the people matters. There’s no room for firewalls. You either uphold the principle, or you don’t. Europeans – the people – have a voice. European leaders have a choice. And my strong belief is that we do not need to be afraid of the future .”

Rumænien

Han beskyldte specifikt europæiske politikere for at “aflyse valg” med henvisning til aflysningen af det rumænske præsidentvalg i 2024 efter den uafhængige nationalistiske kandidat Călin Georgescus sejr i første runde efter rapporter om russiske internet- og Tiktok-kampagner for at promovere Georgescu. 

Vance kritiserede europæiske embedsmænds tilgang til valgintegritet og argumenterede for, at demokratiske systemer burde være robuste nok til at modstå forsøg på ekstern indflydelse. Vance sammenlignede annulleringen af afholdte valg med sovjetisk praksis og sagde, at “hvis dit demokrati kan ødelægges af et par hundrede tusinde dollars i digital reklame fra et fremmed land, så var det ikke særlig stærkt til at begynde med.” 

Han sagde, at de rumænske domstole havde besluttet at annullere valget under pres fra “en efterretningstjenestes spinkle mistanke og et enormt pres fra dets kontinentale naboer” med henvisning til EU. 

Vance fordømte specifikt “nonchalante udtalelser” fra tidligere EU-kommissær Thierry Breton og sagde, at han på TV “havde virket glad for, at den rumænske regering lige havde annulleret et helt valg, og at han havde advaret om, at hvis tingene ikke går efter planen, kan nøjagtig det samme ske i Tyskland”.

Disse bemærkninger ”er chokerende i amerikanske ører”, sagde Vance med henvisning til sagen om Călin Georgescu, der var den overraskende vinder af en første runde af præsidentvalget i november i Rumænien. Forfatningsdomstolen annullerede valget, efter at efterretningstjenesterne rapporterede om en usædvanlig stigning på sociale medier og en meget sofistikeret påvirkningskampagne, som de mente var orkestreret af Moskva.

Den rumænske premierminister Marcel Ciolacu sagde, at landet “fortsat forsvarer de demokratiske værdier, som Europa deler med USA”, og at myndighederne “er forpligtet til at organisere frie og retfærdige valg” i maj, når præsidentvalget skal afholdes igen. De rumænske myndigheder har kæmpet for at forklare, hvordan den russiske påvirkningsoperation blev udført, og hvem der betalte for den. Politiet ransagede Georgescus stabschefs lejlighed tidligere på ugen.

Georgescu sagde fredag, at Vance havde kastet lys over “misbrug af demokratiet i Rumænien og Europa” og hævdede, at forfatningsdomstolen “er ligeglad med demokrati, værdighed og strategiske partnerskaber” eller om, hvad Vance siger. Den tidligere jordingeniør, der er blevet diplomat, beskriver sig selv som den “valgte præsident” og rangerer først i meningsmålingerne forud for det kommende omvalg.

Reaktioner på talen

Lørdag kom det frem, at en række statsledere mandag skal mødes i Paris på initiativ af Emmanuel Macron.

Emnet skal være ”en meget alvorlig” snak om de udfordringer, som Trump stiller Europa overfor. Det forventes, at NATO-generalsekretær Mark Rutte og lederne af Tyskland, Italien, Storbritannien og Polen er inviterede.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, har også bekræftet sin deltagelse, og Mette Frederiksen menes at repræsentere de nordiske og baltiske lande.

AfDs Alice Weidel

Derimod var der ros fra det højrenationale AfDs kanslerkandidat Alice Weidel, der ikke var inviteret med til MSC, og som skrev på X: ”En fremragende tale”, mente Weidel, der citerede Vance for, at der ”ikke var plads til brandmure” over for AfD.

I modsætning til Scholz havde hun intet besvær med at få sit eget møde med Vance efter hans tale fredag.

Sahra Wagenknecht

Også den venstrepopulistiske Sahra Wagenknecht roste den amerikanske vicepræsident for hans tale. Hun var heller ikke inviteret til München af de tyske arrangører, men sagde til avisen Bild:

”Det må have været et chok for det USA-loyale europæiske establishment, at det netop var en amerikansk vicepræsident, der gav dem en opsang om ytringsfrihed og cancel culture. Helt rigtigt!”

Friedrich Merz

Til stede i Bayerischer Hof – endda på forreste række – var til gengæld det konservative CDUs kanslerkandidat Friedrich Merz. Han fik også – i modsætning til kansleren – et personligt møde med vicepræsidenten, og Merz skrev bagefter på X, at mødet var ”meget godt og åbent”, og at han og Vance er enige om, at ”vejen til en varig fred kun kan lykkes gennem tæt koordinering mellem Amerika og Europa”.

Merz understregede, at han fortsat ser USA som Tysklands vigtigste strategiske partner. Han tog også emnet om amerikanske toldsatser op, men Vances reaktion på dette er endnu ikke kendt.

Truslen mod demokratiet

Advarslen fra J.D. Vance, at “what no democracy, American, German, or European—will survive is telling millions of voters that their thoughts and concerns, their aspirations, their pleas for relief are invalid or unworthy of even being considered” var specielt rettet mod Tysklands kommende parlamentsvalg.

Selvom den tyske ”brandmur” mod det yderste højre har sin særlige baggrund i tysk historie, er fænomenet ikke ukendt. I Danmark blev Dansk Folkeparti på et tidspunkt karakteriseret som ”ikke-stuerene” på grund af deres modstand mod immigration, og regeringskoalitionen mellem Østrigs konservative folkeparti, ÖVP, og Jörg Haiders FPÖ i 1999 fik andre europæiske højrepartier til at kræve ÖVP smidt ud af EPP, den konservative partisammenslutning i Europa-Parlamentet.

Tilsvarende har der været forbehold overfor samarbejde med De Sande Finner, Sverigedemokraterna og arvtagerne efter Mussolini, premierminister Giorgia Meloni og hendes parti, Italiens Brødre.

”De overflødiges oprør”

I 2000 udgav journalist Erik Meier Carlsen bogen “De overflødiges oprør”, som beskrev en voksende frustration blandt en stor gruppe af vælgere, der følte sig misforstået og dårligt repræsenteret af politikerne. De var skeptiske over for eliten og skeptiske over for indvandringen og politikerne på Christiansborg tog ikke denne gruppe alvorligt.

Befolkningen havde været skeptisk over for indvandringen helt tilbage fra begyndelsen af 1980’erne, men det var man meget længe om at blive opmærksom på i det politiske felt, bortset fra Fremskridtspartiet og senere Dansk Folkeparti.

Meier Carlsens bog var et forsøg på at analysere et fænomen, som rigtig mange lukkede deres øjne for. I stedet stemplede de bare den her gruppe danskeres holdninger som underlødige og ubegavede.

I dag står det klart, at han havde ret i sin analyse. Det bedste ved udlændingedebatten har været, at en bred, kritisk strømning i vælgerkorpset er blevet inddraget i det parlamentariske systems processer af forhandling og kompromisdannelse.

Fortsat debat om ytringsfrihed

Debatten om ytringsfrihed er dog ikke afsluttet. I 2017 afskaffede Folketinget blasfemi-paragraffen i straffeloven, som gjorde det ulovligt at krænke religioner, men siden har den såkaldte Koranlov og ændringen af den danske straffelov, som gør det strafbart at brænde eller på anden måde behandle religiøse skrifter som Bibelen, Koranen eller Torahen utilbørligt, givet anledning til diskussion.