I USA kan mangfoldigheds- og ligestillingspolitikker betyde bortfald af undervisningstilskud

Præsident Donald Trumps felttog mod såkaldte DEI-politikker (mangfoldigheds-, ligheds- og inklusionspolitikker) i den offentlige sektor i USA er i fuld gang.

Amerikas delstaters uddannelsesdepartementer (State Education Departments) har netop modtaget en advarsel om enten at opgive såkaldte DEI-politikker () eller tage konsekvenserne i form af mistede føderale tilskud.

I et brev fredag den 15. februar 2025 meddelte det amerikanske undervisningsministerium (Department of Education) alle 50 stater, at de har to uger til at overholde kravet.

Undervisningsministeriets fungerende chef, Craig Trainor, skrev i brevet:

”Ministeriet vil ikke længere tolerere den åbenlyse og skjulte racediskrimination, der er blevet udbredt i denne nations uddannelsesinstitutioner. Loven er klar: At behandle elever forskelligt på baggrund af race for at opnå uklare målsætninger om mangfoldighed, racemæssig afbalancering, social retfærdighed eller lighed er ulovligt ifølge afgørelser truffet af den amerikanske Højesteret.”

Højesteret

Brevet henviser således til Højesterets afgørelse den 29. juni 2023 (The Supreme Court’s 2023 decision in Students for Fair Admissions v. Harvard), som fastslog, at “If an educational institution treats a person of one race differently than it treats another person because of that person’s race, the educational institution violates the law.”

Videre lød det i brevet fra Department of Education:

”Ministeriet har til hensigt at træffe passende foranstaltninger til at vurdere overholdelsen af de gældende love og forskrifter baseret på den forståelse, der er nedfældet i dette brev, der begynder senest 14 dage fra dags dato, herunder krav om ikke-diskrimination, der er en betingelse for at modtage føderal finansiering.”

For at der ikke skal være nogen tvivl, blev det i brevet understreget, at:

”Institutioner, der ikke overholder føderal borgerrettighedslovgivning, kan, i overensstemmelse med gældende lovgivning, stå over for potentielt tab af føderal finansiering”.

Mangfoldigheds- og ligestillingspolitikker i uddannelsessystemerne handler ikke kun om at respektere og værdsætte forskelligheder blandt de studerende eksempelvis i form af alder, køn, etnicitet, religion, handicap, seksuel orientering, uddannelse eller nationalitet, men aktivt gennem optagelseskriterier og positiv særbehandling m.v. og andre metoder, som uddannelsesinstitutioner benytter for at fremme inklusionen og få studerende til – uanset baggrund – at føle sig inkluderet., og dermed fremme den ønskede mangfoldighed på uddannelsesinstitutionen.

Danmark

I Danmark har der siden den omfattende skolereform i 2014, reformen af lærernes arbejdstid været diskussion om inklusion i Folkeskolen.

Den såkaldte “inklusionslov” fra 20212 redefinerede forståelsen af elever med særlige behov og måderne, hvorpå skolen skulle støtte børn, der er i vanskeligheder.

Skiftende regeringer har siden stræbt mod en mere inkluderende folkeskole og følt en forpligtelse til kontinuerligt at arbejde for, at alle børn, uanset behov og forudsætninger for at deltage, har de bedste muligheder for at indgå i positive, lærerige og bæredygtige faglige og sociale fællesskaber i deres lokalsamfund sammen med deres kammerater.

Diskussionen i Danmark har ikke gået på, om der eventuelt er forekommet usaglig diskriminering, men mere på, at inklusionen i kombination med ressourcemangel visse tilfælde har været på bekostning af den generelle kvalitet i undervisningen.