Kinesisk nytår/ Lunar New Year – Kung Hei Fat Choi – Slangens år

Det kinesiske Nytår faldt i 2025 onsdag den 29. januar. Det markerer afslutningen på Dragens år og begyndelsen på Slangens År, som varer indtil den næste kinesiske nytårsaften.

Fejringen af det kinesiske nytår begynder allerede tirsdag den 28. januar 2025. Selvom denne dag officielt en arbejdsdag, holder mange kinesere allerede fri denne dag. Helligdagen løber til og med tirsdag d. 4. februar 2025, men fejringen varer dog helt til den spektakulære Lysfest (Lantern Festival), som i 2025 falder onsdag den 12. februar.

Slangens År

Nytåret markerer overgangen fra det ene dyr til det næste i de kinesiske stjernetegn. Slangen er det sjette dyr i den kinesiske dyrekreds (de 12 kinesiske dyre-stjernetegn er: rotte, okse, tiger, kanin, drage, slange, hest, ged, abe, hane, hund og gris) og slangen repræsenterer en række unikke egenskaber:

Visdom og Kløgt: Slangen symboliserer intelligens og evnen til at træffe velovervejede beslutninger.

Transformation: Som et dyr, der skifter hud, repræsenterer slangen forandring og fornyelse.

Elegance og Mystik: Slangen er yndefuld og fascinerende, hvilket gør den til et symbol på skønhed og mystik.

Kineserne tror på, at dyretegnene bestemmer, hvilken person du bliver. Forud for dragens år i 2024, var det ventet at fødselsraten ville stige med omkring 5 pct. i f.eks. Kina, Hong Kong og Taiwan.

Fejring af det kinesiske Nytår

Nytåret fejres af kinesiske samfund over hele verden. Nøgleordene for kinesernes nytårsfest er familie, festligheder og fyrværkeri.

Det kinesiske nytår er højtid for 20 pct. af jordens befolkning, og det er den vigtigste højtid i Kina og Taiwan. Østasiatiske lande som Vietnam, Sydkorea, Nordkorea og Mongoliet fejrer også denne dag med pomp og iver. Befolkningen i mange asiatiske lande har mellem en og fire dages ferie. Skoler i Kina har lukket i en måned.

Månekalender

Nytåret fastsættes ud fra den kinesiske månekalender, og derfor ligger det kinesiske nytår ikke samtidig med vores årsskifte.

Fejringen begynder med fremkomsten af den anden nymåne efter vintersolhverv og slutter først ved den efterfølgende fuldmåne. De vigtigste dage vil i år være Nytårsaften den 28. januar, Nytårsdag den 29. januar og Lanterne Festen den 12. februar 2025, der markerer afslutningen på nytårsfesten. Overalt ophænges eller opsendes lanterner med lys og der danses i gaderne.

Kinesere har traditionelt ment, at en god – eller dårlig – start på det nye år vil påvirke hele året, og der er derfor visse ting man helst skal undgå i de første dage af det nye år: Havregrød er tabu – vil føre fattigdom, smadret porcelæn betyder ulykke, pas på sakse og knive, der beskærer rigdom, undgå bestemte ”uheldige ord” (smadre, løbe tør for, spøgelse, sygdom og død), undgå gråd, der bringer ulykke, undgå at vaske hår eller tøj på årets første dag – heldet vaskes bort, fejning vil feje rigdom bort, og lån og udlån af penge vil føre til bundløs gæld.

Det er generelt opfattelsen at disse tabuer så småt kan løftes fra nytårsfestens femte dag, uden at det får fatale konsekvenser.

Altid mellem 21. januar og 20. februar

Når den kinesiske tidsregning afviger fra vores, er det fordi kinesernes tidsalder beregnes ud fra kejser Huangdis kinesiske kalender. En legende siger, at Huangdi står fadder til måne-solkalenderen, og kinesernes tidsregning starter med udgangspunkt i Huangdis første regeringsår, som var i år 2698 før Jesu fødsel. Selvom kineserne også lever i år 2022, ligesom vi gør, så lever de også i år 4720.

Månenytår falder ikke på samme dato hvert år, men følger Månekalenderen og nytåret falder normalt mellem den 21. januar og den 20. februar.

Rødt overalt

Inden Nytåret har de fleste omhyggeligt gjort rent, og man håber at blive velsignet af held og velstand i det nye år, mens alle sorger og uheld fra det forløbne år forsvinder. Farven rød har stor betydning for kineserne, og på denne dag hænger der på alle huse dekorationer med det kinesiske tegn, der betyder lykke.

Folkevandring når familierne samles

Nytåret er familiens fest, og kineserne rejser mange kilometer for at samles med deres familier. Antallet af rejsende på kryds og tværs af landet overgår alle årets øvrige dage. Faktisk bliver kinesernes rejseaktivitet omkring Nytåret kaldt for verdens største folkevandring.

Ved selve nytårsfesten der efter traditionen afholdes enten den 28. januar om aftenen eller den 29. januar samles familien til en overdådig middag. I Nordkina spiser de traditionelt dumplings, mens kineserne i syd spiser klistrede riskager. Hele 8 retter serveres denne aften, fordi 8-tallet betyder held.

Overalt er røde bannere, og børn får af deres forældre og bedsteforældre penge i røde kuverter. Ansatte får samme kulørte konvolutgaver af deres arbejdsgivere.

Folk udveksler gaver, er vært for store fester og sammenkomster og markerer deres nytårsfester med fyrværkeri, dansende drager og løver.

Fyrværkeri

Det kinesiske nytår siges at kunne dateres helt tilbage til det 14. århundrede f.Kr. Legender siger, at der i oldtiden var et monster kaldet Nian, der angreb folk og spredte meget terror. Han var dog rædselsslagen for farven rød, lyden af fyrværkeri og synet af fyrværkeri. Folk brugte disse ting til at skræmme ham og jage ham væk.

Fyrværkeri er derfor en særdeles vigtig ingrediens til nytårsfejringerne. Efter spisegildet fyrer næsten alle kinesere krudt af nytårsaften. Omkring 90 pct. af verdens fyrværkeri produceres i Kina. I timen op til midnat til det kinesiske nytår affyres mere fyrværkeri end på noget andet tidspunkt eller noget andet sted i verden.