Grønlands dilemma

Selvstyreloven af ​​2009 gav Grønland kontrol over de fleste indenrigsanliggender, herunder mineralressourcer, og skitserede en klar vej til uafhængighed. I 2023 offentliggjorde en grønlandsk regeringsudnævnt kommission et udkast til grundlov for et selvstændigt Grønland. Dette udkast, der stadig er under offentlig diskussion, afspejler Grønlands ønske om at fjerne, hvad premierminister Egede i sin nytårstale beskrev som ” kolonialismens lænker.”

Forholdet til Danmark

Grønlands forhold til Danmark har været præget af systemiske uretfærdigheder. Sociale eksperimenter på grønlandske børn, løndiskrimination, adskilt skolegang, ikke-anerkendelse af faderskab, tvungen præventionspolitik og forudindtaget forældrekompetencetest har alle sat dybe spor. Hertil kommer et blandt danskere udbredt nedladende syn på Grønland og grønlandske medborgere, som f.eks. udtrykt ved den tidligere formand for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen.

Forholdet mellem København og Nuuk har ikke altid været godt, og diskussioner om uafhængighed af Kongeriget dukker jævnligt op. Dette er blevet intensiveret i takt med, at interessen for Arktis er steget. Nogle peger også på manglende interesse og forståelse for grønlandske og arktiske problemstillinger i København.

Mens Danmarks økonomiske tilskud fortsat er centrale for Grønlands økonomi, er der et stigende pres for at være selvhjulpen.

Amerikanske interesser

Grønland er også vigtigt for USA.

Geografisk set er verdens største ø en del af det nordamerikanske kontinent og dermed en brik i det nordamerikanske forsvarssystem. USA har derfor siden 1951 haft militærbasen “Pituffik” (tidligere “Thule”) i den yderste nordvestlige del af øen.

I dag er tilstedeværelsen en del af den amerikanske rumstyrke og central for overvågning af missil- og rumaktivitet. Øen kan også blive et vigtigt led i opretholdelsen af ​​forsyningslinjer fra den amerikanske østkyst til Nordeuropa.

Trumps interesse for Grønland hænger også sammen med hans og USA’s øgede interesse for Arktis. Under Trumps første periode blev klimabekymringer og samarbejde i nord nedtonet. I stedet brugte Trump-administrationen Arktis til at fremhæve, hvordan russisk og kinesisk ekspansionisme skulle stoppes. Især Kinas voksende interesse for Arktis har ført til en ny og mere fremadrettet amerikansk arktisk sikkerhedspolitik som svar på den ændrede geopolitiske situation efter russisk fuldskala invasion af Ukraine i 2022.

USA vil formodentlig tilbyde militært at sikre Grønlands ydre grænser, nu da Danmark ikke er i stand til det.  Trump vil til gengælde kræve flere militære flybaser, flådefaciliteter samt missil- og radar installationer på Grønland. Endelig vil USA bede om en handelstraktat med Grønland, der sikrer grønlandsk eksport af rejer samt alt godt fra havet til USA mod at amerikanerne får ret til at investere i minedrift, olie, gas og sjældne metaller og jordarter mod passende royalty-indtægter til grønlænderne.

En sådan traktat vil kunne holde russere og kinesere fra døren og sikre USA’s interesser.

Når hysteriet og krænkelserne har fortaget sig herhjemme, vil grønlænderne, den danske regering og medier formentlig være godt tilfredse med en sådan udgang på konflikten.

Hvad vil Grønland?

Parlamentsvalg skal afholdes senest den 6. april 2025, og uafhængighed vil sandsynligvis blive et centralt valgspørgsmål.

Selvom drømmen om selvstændighed lever videre, deles den ikke af alle. Uafhængighed rejser også en række spørgsmål. Hvem skal dække det budgetunderskud, der er nødvendigt for at drive tjenester til øens 57.000 indbyggere? Hvem skal have ansvaret for forsvaret?

Konklusion

Selvom Grønland opnår selvstændighed i forhold til Danmark, bliver Grønland næppe en del af USA. Men hvis en form for uafhængighed bliver til virkelighed efter valget i april 2025, kan tættere økonomisk og militært samarbejde med både Canada og USA være en naturlig udvikling.

Det centrale spørgsmål her er dermed ikke, hvad den danske regering vil eller hvad Donald Trump vil, men hvad det grønlandske folk ønsker.