Alle moderne danske virksomheder er optaget af strategisk kommunikation og branding. Produktkvalitet, pris og leveringsdygtighed er fortsat vigtige parametre, men virksomhedens storyline og placering i forhold til DEI (mangfoldighed, lighed og inklusion), klimakampen, den grønne omstilling, FN’s Verdensmål, ligestilling, støtte til regnbuebevægelsen, minoriteter og Black Lives Matter, kampen mod islamofobi og andre woke tendenser i tiden, regnes også for vigtige elementer i virksomhedens kommunikation.
Danske virksomheder holder sig i dag ikke tilbage for skrupelløs ”green”- og ”pink”-washing, de flager gerne med regnbueflaget og støtter pride parader, understøtter uden undtagelse FN’s Verdensmål, ESG (Environment, Social og Governance) – bevægelsen, de er grønne, og der er ikke den fabrikant, hvis produkter ikke er bæredygtige, klimaneutrale og CO2-begrænsende. Erhvervslivet ved, at det giver positiv omtale i medierne, offentlige bevillinger og Kongeparrets bevågenhed.
Forbrugerombudsmanden
I Forbrugerombudsmandens anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring vejledes virksomhederne om hvordan de undgår, at deres ”lovprisninger” kommer i konflikt med markedsføringsloven. Ombudsmanden har samtidig bebudet, at indsatsen mod ”green” og ”pink” washing vil blive intensiveret.
EU
I erkendelse af, at virksomhedernes ESG- og bæredygtighedsrapportering (hvor ESG står for Environment, Social og Governance, og dækker over hhv. miljø og klima, sociale forhold samt virksomhedsadfærd) i visse tilfælde kunne være mere vild- end vejledende, er der indenfor EU’s bæredygtighedsdirektiv vedtaget specifikke krav til rapporteringen.
Det bemærkes, at Finans Danmark, Dansk Industri og andre organisationer har advaret mod at de meget detaljerede rapporteringsregler indebærer betydelige byrder for virksomhederne. Danske revisorer har ligeledes gjort opmærksom på, at den begrænsede kvalificerede valideringskapacitet kan gøre det vanskeligt for især små og mellemstore virksomheder at leve op til rapporteringskravene.
CSRD
Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er et direktiv fra EU, der stiller krav om virksomheders bæredygtighedsrapportering. Fra 2024 og frem skal alle store og børsnoterede virksomheder i årsregnskaber og årsrapporter m.v. redegøre for bæredygtighed efter særlige EU-standarder. Standarderne går under betegnelsen ESRS. Reglerne vil omfatte flere virksomheder i de kommende år.
Formålet med de nye regler er at sikre, at virksomheder både i Danmark og øvrige medlemslande i EU rapporterer om bæredygtighed på samme måde.
CSDDD
I juni 2024 vedtog Rådet i EU CSDDD-direktivet (Corporate Sustainability Due Diligence Directive), der vil træde i kraft for de første virksomheder i 2027.
Direktivet indeholder krav om, at store virksomheder løbende skal foretage due diligence for at identificere, standse, undgå, forebygge og redegøre for negative indvirkninger på klima, miljø og menneskerettigheder i virksomhedernes egne aktiviteter, deres datterselskaber og værdikæder.
Olaf Scholz beder Ursula von der Leyen om at udsætte bæredygtighedskravene med to år
Altinget rapporterer, at den tyske kansler Olaf Scholz har opfordret EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen til at udskyde implementeringen af EU’s bæredygtighedsdirektiv med to år. Scholz mener, at de nuværende rapporteringskrav udgør en betydelig bureaukratisk byrde for virksomhederne. I et brev til von der Leyen skriver Scholz, at en udskydelse er “akut nødvendigt for at undgå overbelastning af virksomhederne.”
Ursula von der Leyen har tidligere udtrykt ønske om at reducere overlappende krav i EU’s regelværk, herunder bæredygtighedsdirektivet.
Det tyske krav om udsættelse støttes af Dansk Industri, der mener, at udskydelsen vil give virksomhederne tid til at tilpasse sig de nye krav.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 