Konservativ energipolitik?

Når der ikke bydes på den danske stats udbud af 3 vindmølleparker i Nordsøen, er det ifølge en tidligere konservativ minister et signal om, at staten skal påtage sig en større del af investeringsrisikoen og støtte den grønne omstilling med yderligere statstilskud.

De seneste måneder er der meldt om store tab på investeringer i nye grønne teknologier. Det seneste eksempel er ATP’s store tab på selskabets engagement i Northvolt (batterier), hvor ATP indtil nu har tabt 2,3 mia. kr. svarende til 0,3 % af selskabets samlede kapital. Allerede inden Hedegaards krav om yderligere statsstøtte har danske pensionister betalt rigeligt til den grønne omstilling.

Heldigvis syntes pensionsselskaber over en bred front under de nuværende markedsvilkår at være indstillet på at begrænse eller helt droppe at investere i ny grøn teknologi.

Ørsted, verdens største udvikler af havvindmølleparker, trimmede sine investerings- og kapacitetsmål sidste år. Sammen med andre nedskrivninger udløste det et samlet tab alene i USA på 28,4 milliarder kroner.

Den 1. januar 2021 var Ørsteds aktiekurs på 1.351,50 og selskabet havde en børsværdi på cirka 552 milliarder kroner.

I januar 2025 er Ørsteds aktie i kurs 385,50, og selskabets børsværdi er faldet til 162,8 milliarder kroner.

Siden er kursen faldet til 330,60 og selskabet har i dag en børsværdi på knap 140 milliarder.

Staten er hovedaktionær, og tabene betyder, at danske skatteborgere har tabt flere hundrede milliarder kroner på Ørsteds vindeventyr. Konsekvensen af tabene er også, at Ørsted ikke vil udbetale udbytte til sine aktionærer i de kommende tre år. Det betyder blandt andet, at den danske stat som hovedaktionær yderligere går glip af milliardbeløb.

Er havvind sat på pause?

Når der ikke bydes på den danske stats udbud af 3 vindmølleparker i Nordsøen, og når danske Ørsted sælger ud af havvind-aktiverne, adskiller man sig ikke fra andre store energiselskaber. Britiske BP reducerer sin andel i vindmølleparker, da selskabet fortsat vil fokusere på fossile brændstoffer. Energigiganten vil således “reducere betydeligt” sine investeringer i ren energi – konkret vil man investere 3,3 mia. pund mindre i offshore-projekter inden 2030 end tidligere bebudet.

Kendsgerningen er, at olie-og energiselskaberne én efter én vender tilbage til deres oprindelige strategi eller direkte opgiver deres angiveligt høje ambitioner og målsætninger for grøn energi.

Japanske JERA

BP skjulte meddelelsen om opgivelsen af målsætningen på havvindområdet i meddelelsen om et nyt partnerskab med det japanske firma JERA. BP har indgået en aftale om at overføre alle sine havvindprojekter til det nye joint venture, der vil forvalte havvindinteresserne. Joint venturet får navnet Jera Nex BP.

BP sagde, at aftalen vil skabe en af verdens største globale havvindforretninger, men aftalen vil også “reducere BP’s forventede investeringer i vedvarende energi betydeligt gennem resten af dette årti”.

Tilsammen vil BP og JERA investere 5,8 milliarder dollars frem til 2030.

Angiveligt vil kun 3,25 milliarder dollars komme fra olieselskabet BP, hvilket markerer et ret kraftigt fald fra den hidtidige målsætning om at bruge 10 milliarder dollars på havvind inden 2030.

BP

Allerede i løbet af sommeren 2024 satte BP alle nye havvindprojekter på pause, da dets administrerende direktør skiftede fokus til fossile brændstoffer.

Murray Auchincloss, der blev permanent chef for BP i begyndelsen af 2024, fastfrøs også ansættelser i havvinddivisionen.

Investorerne har været utilfredse med virksomhedens resultater, siden den begyndte et grønt fremstød under den tidligere chef Bernard Looney, som havde sat et mål om at “etablere fundamentet” for en vedvarende energifokuseret forretning og opnå nul nettoemissioner i 2050.

BP’s aktiekurs er faldet med mere end 30 pct. siden begyndelsen af 2023 og i år er faldet på mere end 16 pct.

Shell

BP-nedprioriteringen af havvind følger en meddelelse fra rivalen Shell om, at den ikke længere vil udvikle nye havvindprojekter og vil dele sin energidivision op i to forbundne virksomheder.

Havvind er en af de største kilder til vedvarende energi, som Europa regner med i den grønne omstilling, men i de senere år har projekter været kørt fast i skyhøje omkostninger og problemer med forsyningskædens levering af kernekomponenter.