I dag: Borgerkrig i Sudan. I 1898: slaget ved Omdurman

Sudan er Afrikas tredjestørste land et areal, der er mere end 40 gange så stort som Danmark og med en befolkning på knap 50 millioner. Sudan var Afrikas største land før 2011, da Sydsudan løsrev sig og blev en selvstændig stat.

Historie

Omkring 2500 fvt. var kongeriget Kush etableret i det nuværende Sudan. I perioder af rigets storhedstid fra 1000 fvt. regerede sudanesiske konger og faraoer over både Sudan og Egypten. Ud over det fjerde århundrede var området opdelt i flere mindre kristne kongeriger, men fra slutningen af det sjette århundrede tvang invaderende arabiske herskere de kristne stater til at konvertere til islam. Ud over 1800-tallet var kongerigerne dengang underlagt osmannisk-egyptisk kontrol med militær støtte fra Storbritannien, og fra 1898 til landet blev selvstændigt i 1956, blev Sudan styret af et egyptisk-britisk kondominat.

Uafhængighed i 1956

Siden uafhængigheden i 1956 har Sudan været præget af borgerkrig. Efter årtusinder med forskellige indflydelser, kongeriger og religioner var der forskelle mellem landets egne og folk. I den sydlige del af landet udbrød borgerkrig mellem den muslimske (nordlige) regering og den primært kristne og animistiske befolkning i syd. Med undtagelse af nogle afbrydelser varede krigen indtil 2005. I 2011 blev Sudan delt i to, Sudan og Sydsudan (med størstedelen af landets olieforekomster!).

2011 deling i Sudan og Sydsudan

Sudan har længe været præget af udemokratiske forhold. Præsident Omar al-Bashir styrede landet som et diktatur, fra han tog magten i 1989. Siden 2003 har Sudan også været præget af en borgerkrig i provinsen Darfur. Krigen har sine rødder i de etniske kulturelle og religiøse forskelle i landet.

Omar al-Bashir blev efter 30 år i 2019 afsat af hæren i Sudan og den paramilitære gruppe RSF (Rapid Support Forces). Herefter skulle en overgangsregering regere landet indtil 2022, men de civile deltagere i regeringen blev afsat ved et nyt militærkup i efteråret 2021.

Borgerkrig siden 2023

Magtkampen mellem Sudans hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) har udløst en blodig borgerkrig mellem hæren og RSF. Krigen har stået på siden april 2023 med tusinder af dræbte og mere end 11 millioner mennesker, der har været tvunget til at forlade deres hjem på tværs af Sudan. Heraf har flere end tre millioner forladt landet.

FN har kaldt situationen i Sudan for verdens største krise målt på antallet af fordrevne.

Borgerkrigen føres med alle midler. Både hæren og RSF er blevet beskyldt for at begå krigsforbrydelser ved blandt andet at udføre tilfældige henrettelser og systematisk plyndre civiles ejendom, ligesom tætbeboede områder udsættes for luftangreb med tøndebomber.

Slaget ved Omdurman

Et af de mest berømte britiske slag i Sudan var Slaget ved Omdurman den 2. september 1898. Dette slag markerede et afgørende øjeblik i den britiske og egyptiske genbesættelse af Sudan, også kendt som Mahdi-oprørets afslutning.

Baggrund

Mahdi-oprøret begyndte i 1881, hvor Muhammad Ahmad, der erklærede sig selv som Mahdi (en messiansk leder), et oprør mod det egyptisk-britiske styre i Sudan. Efter Mahdis død fortsatte hans efterfølgere kampen mod briterne og egypterne.

General Herbert Kitchener var den britisk øverstbefalende general, der ledte en kombineret britisk-egyptisk styrke for at genvinde kontrollen over Sudan.

Slaget

Den britisk-egyptiske styrke bestod af ca. 25.000 soldater, veludstyret med moderne våben, herunder Maxim-maskinkanoner og artilleri.

Mahdisterne (kendt som Ansar) havde omkring 50.000 krigere, men var primært udstyret med sværd, spyd og forældede skydevåben.

Kitchener brugte overlegne våben og disciplin til at sikre sejren. Slaget var et klassisk eksempel på asymmetrisk krigsførelse, hvor moderne teknologi mødte traditionelle metoder.

Mahdisterne led enorme tab med ca. 12.000 dræbte og 13.000 sårede.

Britisk-egyptiske tab var relativt små: ca. 47 dræbte og 382 sårede.

Slaget cementerede britisk-egyptisk kontrol over Sudan. Landet blev efterfølgende frem til selvstændigheden i 1956 administreret som et kondominat mellem Egypten og Storbritannien.

Slaget ved Omdurman var en af de sidste store slag, hvor kavaleri og infanteri spillede en betydelig rolle sammen med tidlige former for moderne våbenteknologi. Det blev en milepæl i Sudans historie og for briterne en demonstration af deres militære dominans.

Winston Chruchills rolle i slaget ved Omdurman

Den 5. december 2024 berettede museumsinspektør på Nationalmuseet Jesper Kurt-Nielsen ved et såkaldt ”Fad & Foredrag” under overskriften ”De unge år – med Churchill i felten”.

Winston Churchill, som senere blev Storbritanniens premierminister, spillede en interessant og aktiv rolle i begivenhederne i Sudan under slaget ved Omdurman den 2. september 1898. Dengang var han en ung officer og krigskorrespondent, og hans oplevelser ved Omdurman havde stor betydning for hans senere karriere og forfatterskab.

Churchill var løjtnant i det 21. Lancers, et britisk kavaleri-regiment.

Han deltog i et berømt kavaleriangreb under slaget, hvor regimentet stødte på en langt større styrke af mahdister, end de havde forventet. I den dramatiske konfrontation kæmpede Churchill og hans regiment mod overvældende odds, men angrebet blev betragtet som en succes, om end med store tab.

Udover sin militære rolle var Churchill også udsendt som journalist for aviser i London. Han brugte sine skarpe iagttagelser og sine skrivefærdigheder til at rapportere om kampene. Dette bidrog til hans voksende ry som både soldat og forfatter.

Churchills oplevelser ved Omdurman blev en del af hans bog, The River War (1899). Her beskrev han slaget og reflekterede over det britiske imperium og krigsførelse.

Hans deltagelse i slaget og hans skarpe skriftlige stil styrkede hans offentlige image og banede vejen for hans indtræden i politik kort tid efter.