Handelsaftale mellem EU og Mercosur-landene i Sydamerika

EU afsluttede fredag efter 25 års forhandlinger en frihandelsaftale med Brasilien, Argentina, Uruguay, Paraguay og Bolivia.

Aftalen vil skabe et marked på over 700 millioner mennesker, næsten 25 pct. af verdens bruttonationalprodukt, og spare virksomheder for anslået 4 milliarder euro i told hvert år.

Forudsat at aftalen bliver ratificeret, vil aftalen indebære fordele især for europæisk industriproduktion og sydamerikanske landmænd – tolden fjernes således på produkter som italiensk vin, argentinsk bøf, brasilianske appelsiner og tyske Volkswagens.

Dansk Industri

Dansk Industri betegner handelsaftalen mellem EU og Mercosur-landene i Sydamerika som godt nyt for danske virksomheder og forbrugere.

Aftalen repræsenterer den første store handelsaftale for Mercosur-gruppen, som tidligere kun havde formået at indgå frihandelsaftaler med Egypten, Israel og Singapore.

Men EU-medlemslandene og Europa-Parlamentet skal godkende aftalen, for at den kan træde i kraft. En fuldstændig ratificering vil tage tid, og det vil ikke blive let.

Mercosur-landene er begejstrede for udsigterne til større afsætning af oksekød og landbrugsprodukter i EU. Men landbrugskredse i Europa har afvist udsigten til billig fødevareimport fra Sydamerika og hævder, at de vil skade konkurrencen og sænke EU’s standarder for miljø og fødevaresikkerhed.

Fransk modstand

Frankrig leder en gruppe medlemslande, herunder Polen, Østrig og Holland, der stadig er imod aftalen. Præsident Emmanuel Macron, der er opmærksom på Frankrigs højlydte og magtfulde landbrugslobby, har tidligere beskrevet aftalen som uacceptabel og katastrofal for franske landmænd og industri.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har i bemærkninger henvendt til især franske landbrugsskeptikere forsikret, at “vi har hørt, at I lytter til jeres bekymringer, og vi handler på dem. Denne aftale indeholder robuste sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte europæiske landmænds levebrød.”

Aftalen er resultatet af 25 års omhyggelige forhandlinger, der går tilbage til et Mercosur-topmøde i Rio de Janeiro i 1999. Forhandlingerne har gentagne gange været brudt sammen på grund af forskelle i økonomiske prioriteter, reguleringsstandarder og landbrugspolitik. Protektionistiske tendenser i forskellige administrationer på begge sider af Atlanten vendte også op og ned på håbet om en hurtig aftale.

Momentum tog fart i 2016, da tidligere præsident Donald Trump indførte strenge toldsatser på Europa, og markedsvenlige ledere, der kæmpede for frihandel, overtog de notorisk lukkede økonomier i Argentina og Brasilien. I juni 2019 annoncerede forhandlerne en aftale, der omfattede bestemmelser om toldnedsættelser og forpligtelser til miljøstandarder.

Men nye forhindringer – herunder valget af Jair Bolsonaro som præsident i Brasilien, den største af de fem Mercosur-medlemmer, og europæiske bekymringer over skovrydning i Amazonas – ødelagde snart disse planer.

Siden præsident Luiz Inácio Lula da Silva, Bolsonaros efterfølger, kom tilbage til magten, har han fremskyndet forhandlingerne selv om han gav udtryk for bekymringer om beskyttelsen af den brasilianske bilindustri.

Argentinas præsident Javier Milei, en libertariansk økonom, der går ind for en radikal form for liberalisme, der fremhæver individets uindskrænkede frihed og går ind for at minimere eller helt fjerne skatter og al statslig regulering, blev valgt for et år siden på et løfte om at revidere den kriseramte økonomi med frie markedsprincipper, har også støttet Mercosur-aftalen.

Godkendelsen i EU

Aftalens skal godkendes af EU-medlemslandene i Rådet og i Europa-Parlamentet. Aftalen skal vedtages med kvalificeret flertal. Dermed har Frankrig ikke veto-ret, men en godkendelse af aftalen vil kræve et flertal i Rådet bestående af mindst 55 procent af EU-landene, der tilsammen skal repræsentere mindst 65 procent af EU’s befolkning.

I Parlamentet er der også holdninger både for og imod. Den store konservative gruppe, EPP, bakker op om aftalen. Men særligt den grønne gruppe Greens og den venstreorienterede gruppe The Left er skeptiske. De mener, at aftalen tager for lidt hensyn til miljø og klima.

Ratificeringen af aftalen kan således tage år, hvis tidligere EU-handelsaftaler er nogen indikation.

EU og Canada undertegnede i slutningen af 2016 en økonomi- og handelsaftale – Comprehensive Economic and Trade Agreement (CETA) – og godkendelsesprocessen har kørt på siden da. Tysklands Bundestag underskrev først formelt for to år siden, og det franske senat afviste det i marts i år og sendte det tilbage til Frankrigs underhus til yderligere diskussion.

11 EU-lande – heriblandt Danmark og Tyskland – har dog klart meldt sig som tilhængere af aftalen

Regeringens holdning

“Helt ærligt, det her projekt har taget foreløbigt 25 år, og det bør snart konkluderes. Vi står også i en situation, hvor der er valgt en ny amerikansk præsident, som gør sig forskellige tanker om tariffer og handelsbarrierer. Vi ved ikke, hvor det ender. Vi håber, at det ender godt. Men det er bare klogt af Europa at bruge vores indkøbsmagt til at få lavet nogle strategiske alliancer rundt omkring i verden,” har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tidligere sagt til Altinget.