Den pludselige fremgang for oprørerne i Syriens 13 år lange borgerkrig

Dramatiske billeder fra Aleppo, Syriens største by, viser ligene af syriske hærsoldater ved vrag af syriske militærkøretøjer efter angiveligt at være blevet dræbt i kamp af oppositionskrigere i Aleppo. Tusindvis af syriske oprørere har nu besat Aleppo efter stormen lørdag kun mødte ringe modstand fra regeringstropper.

Det syriske oppositionsoprør blev indledt onsdag i sidste uge med et tostrenget angreb på Aleppo og landskabet omkring byen Idlib, der ligger 50–60 kilometer sydvest for storbyen Aleppo.

Den 13 år lange borgerkrig i Syrien er igen kommet i fokus med det første oppositionsangreb på Aleppo siden 2016, hvor en brutal luftkampagne fra det russiske luftvåben hjalp den syriske præsident Bashar Assad med at generobre Aleppo i det nordvestlige Syrien.

Intervention fra Rusland, Iran og iransk-allierede Hizbollah og andre grupper har samtidig gjort det muligt for Assad at forblive ved magten og fortsat kontrollere 70 pct. Syrien.

Oprørere ledet af jihad-gruppen Hayat Tahrir al-Sham indledte angrebet på Aleppo og områder omkring Idlib og naboprovinsen Hama.

Det syriske militær har indsat forstærkninger og gennemført luftangreb i forsøget på at bremse oprøret.

Hvorfor nu?

Kampene i Syrien har betydet at endnu en krigsfront er åbnet i Mellemøsten på et tidspunkt, hvor det amerikansk-støttede Israel kæmper mod Hamas i Gaza og Hizbollah i Libanon, begge iransk-allierede grupper.

Baggrunden for oprøret er de israelske angreb på syriske og Hizbollah-mål i området og på Israels våbenhvile med Hizbollah i Libanon. Disse forhold har givet Syriens oprørere mulighed for at rykke frem. Rusland, Assads vigtigste internationale støtte, er samtidig optaget af sin krig i Ukraine.

Betydningen af kampene i Aleppo?

Den syriske borgerkrig har raset i 13 år, og anslås at have kostet livet for en halv million mennesker. Konflikten startede som en af det arabiske forårs folkelige opstande i 2011 mod arabiske diktatorer, før Assads brutale reaktion på det, der stort set havde været fredelige protester, udviklede konflikten til åben krig.

Omkring 6,8 millioner syrere er flygtet fra landet siden da – en flygtningestrøm, der har givet næring til anti-immigrantbevægelser på den yderste højrefløj i Europa.

Omkring 30 pct. af Syrien kontrolleres af en række oppositionsstyrker og udenlandske tropper. USA har omkring 900 tropper i det nordøstlige Syrien, langt fra Aleppo, for at beskytte sig mod en genopblussen af Islamisk Stat. Både USA og Israel udfører lejlighedsvise angreb i Syrien mod regeringsstyrker og Iran-allierede militser. Tyrkiet har også styrker i Syrien og har en vis indflydelse på den brede alliance af oppositionsstyrker, der har erobret Aleppo.

Efter år med få større ændringer mellem Syriens krigsførende parter, kan kampene nu få stor betydning, hvis de syriske regeringsstyrker viser sig ude af stand til at holde stand.

Hvis Islamisk Stat ser de fornyede kampe som en åbning kan alt ske. Islamisk Stat udråbte som bekendt i 2014 de erobrede dele af Syrien og Irak som et kalifat.

I dag kontrollerer Islamisk Stat ikke længere noget territorium i Syrien og Irak, og det vides ikke om de spiller en rolle i de nuværende kampe. Under alle omstændigheder betragtes Islamisk Stat stadig som en dødbringende kraft, der opererer gennem sovende celler i de to lande.

Hvem leder oprørsoffensiven?

USA og FN har længe udpeget oppositionsstyrken, der stod i spidsen for angrebet i Aleppo – Hayat Tahrir al-Sham, kendt under initialerne HTS – som en terrororganisation.

Abu Mohammed al-Golani dukkede op som leder af al-Qaedas afdeling af Syrien i 2011, i de første måneder af Syriens krig. Det var en uvelkommen intervention for mange i Syriens opposition, som håbede at holde kampen mod Assads brutale styre ubesmittet af voldelig ekstremisme.

Golani og hans gruppe påtog sig tidligt ansvaret for dødbringende bombeangreb, lovede at angribe vestlige styrker, konfiskerede ejendom fra religiøse minoriteter og sendte religiøst politi for at håndhæve sømmelig påklædning af kvinder.

Golani og HTS har forsøgt at genskabe sig selv i de seneste år med fokus på at fremme civilt styre på deres territorium såvel som militære handlinger. HTS brød forbindelsen til al-Qaeda i 2016. Golani slog ned på nogle ekstremistiske grupper i sit territorium og portrætterer i stigende grad sig selv som en beskytter af andre religioner. Det inkluderer, at man sidste år faktisk tillod den første kristne messe i byen Idlib.