Den franske regering truet

Frankrigs politiske og økonomiske problemer kan ny tydeligt registreres på de internationale finansmarkeder.

Økonomien hænger i laser

Franske obligationsrenter overgår nu for første gang Grækenlands og Frankrigs låneomkostninger er dermed for første gang højere end Grækenlands. Situationen afspejler investorernes frygt for, at Michel Barniers regering ikke i Nationalforsamlingen kan få vedtaget et budget for 2025.

Den 10-årige rente på franske statsobligationer nåede torsdag kortvarigt op på 3,02 pct. – og dermed over den rente på 3,01 pct., som långiverne forlangte fra Grækenland.

Frankrigs budgetunderskud vil i 2024 ende på over 6 procent af BNP – langt over EU’s grænse på 3 procent af BNP. Det har derfor været regeringens ambition at bringe underskuddet ned til 5 procent af BNP ved udgangen af 2025. Allerede i 2023 registrerede Frankrig en offentlig gæld på 110,60 procent af landets bruttonationalprodukt.

Behov for finanspolitiske stramninger

Michel Barniers mindretalsregering har derfor kæmpet for at presse 60 mia. euro i skattestigninger og udgiftsnedskæringer igennem. Regeringens budgetforslag har imidlertid fremprovokeret kritik fra hele det politiske spektrum – selv fra de fire partier, der formodes at udgøre hans støtter i parlamentet.

Budgetforslaget vurderes til at bestå af 80 procent skattestigninger og 20 procents nedskæringer, med meget få strukturelle reformer.

Frankrig er allerede et af de højest beskattede lande i OECD, og Barniers forslag risikerer at underminere Macrons erhvervsvenlige reformer, der har tiltrukket udenlandske investeringer til landet siden 2017.

Michel Barnier rammer samtidig de mest følsomme franske nerver med planen om at skære ned på franske pensioner og forhøje pensionsalderen.

Kritikken af budgetforslaget sætter Barnier i en “meget skrøbelig position” knap tre måneder efter at være blevet udnævnt til premierminister af præsident Emmanuel Macron.

Kritik fra både højre- og venstrefløj

Marine Le Pens parti, Rassemblement National (National Samling), der accepterede Barniers regering efter det mudrede valgresultat i juni, har særlig indflydelse, fordi det har 124 pladser i Nationalforsamlingen, hvilket gør det til det største enkeltstående oppositionsparti. Hvis det er på linje med Nouveau Front, gruppen af venstrefløjspartier, der allerede har sagt, at det vil støtte et mistillidsvotum, så vil en sådan afstemning gå igennem.

Rassemblement National har skærpet tonen overfor premierminister Michel Barnier og advarer om, at et slag mod borgernes købekraft er en “rød linje”: Marine Le Pen: “Vi vil ikke acceptere, at franskmændenes købekraft amputeres endnu mere.”

Den franske højrefløjsleder, Marine Le Pen, har advaret om, at hendes parti vil stemme for at vælte regeringen ledet af premierminister Michel Barnier, hvis dens krav om at ændre hans budgetstramninger ikke bliver opfyldt.

Le Pen kritiserede Barniers ignorering af oppositionens indvendinger i Nationalforsamlingen og selve indholdet af budgetforslaget, som vil øge skatterne på poster som elregninger, medicin og lægebesøg. National Samling er også stærkt imod regeringens plan om at hæve elafgifterne for at skaffe 3 mia. euro, og Le Pen har sagt, at partiet også ønsker at beskytte “enkeltpersoner, iværksættere og pensionister” mod højere skatter.

Mistillidsvotum?

“Vi vil ikke acceptere, at franskmændenes købekraft amputeres endnu mere,” sagde hun til RTL radio onsdag. “Dette er en rød linje, og hvis den bliver overskredet, så vil vi stemme for et mistillidsvotum uden problemer overhovedet.”

Indrømmelser til Marine Le Pen

Det kunne være sket allerede torsdag den 28. november 2024, hvor venstrefløjsalliancen, La France insoumise, havde planlagt at stille et mistillidsvotum til Barnier.

Torsdag gav Barnier imidlertid en stor indrømmelse til Marine Le Pen ved at opgive at hæve elafgifterne. Det betød samtidig at finansmarkederne mistede tillid til at regeringen kunne gennemføre de nødvendige budgetstramninger.

Da regeringen mangler flertal i forsamlingen, vil den sandsynligvis være nødt til at bruge en forfatningsmæssig mekanisme til at tilsidesætte lovgiverne, hvilket igen vil gøre det muligt for oppositionen at udskrive et mistillidsvotum. Det franske budgets skæbne og Barniers regerings skæbne forbliver i høj grad i hænderne på det højreekstremistiske RN-parti, som er det største enkeltparti og en vigtig stemmeblok i nationalforsamlingen.

Regeringen fortsat under pres

På trods af Barniers indrømmelse på elafgifterne fastholder RN presset på regeringen og Le Pen har ikke fjernet truslen om at RN vil vælte regeringen, hvis dens krav ikke blev opfyldt.

”Det er torsdag. Han har indtil mandag”, advarede Le Pen i avisen Le Monde torsdag aften. RN-partileder Jordan Bardella hyldede regeringens nedtrapning af elskatten som en “sejr”.

“Andre røde linjer er stadig tilbage,” tilføjede Bardella i et indlæg på X, hvor han gentog partiets opfordringer til at beskytte offentlighedens købekraft, især pensionister og partiets krav om et “alvorligt indgreb” mod migration og kriminalitet.