Skal rumfart på EU-budgettet?

Mandag den 9. september 2024 præsenterede den tidligere italienske premierminister, tidligere ECB-chef Mario Draghi sammen med kommissionsformand Ursula von der Leyen en skelsættende rapport om, hvordan man kan dæmme op for Europas økonomiske relative nedgang i forhold til især USA og Kina.

Rapporten – The future of European competitiveness – på 400 sider er udarbejdet af Mario Draghi med bistand fra 7 embedsmænd fra EU-Kommissionen på opfordring fra kommissionsformand Ursula von der Leyen og har være imødeset med spænding overalt i EU.

Georeturn-princippet

Foranlediget af kritik fra især Frankrig annoncerede Den Europæiske Rumorganisation, ESA (European Space Agency), i sommeren 2024 planer om at justere organisationens geographical return principle. Georeturn-princippet, er blevet kritiseret for at tildele arbejde efter nationalitet snarere end efter konkurrencedygtighed.

I Draghis rapport til Europa-Kommissionen anbefalede den tidligere italienske premierminister simpelthen at afskaffe princippet om “georeturn”:

“The European space sector would benefit from updated governance and investment rules, and greater coordination of public spending in a true Single Market for space. The report recommends progressively removing the ESA’s geographical return principle. The ESA’s procurement rules should reflect the outcome of industrial competition and the choice of the best providers, and resources should be concentrated on projects that demonstrate the potential for significant scientific or technological advancement, regardless of the location of the participating entities.”

Tysk modstand

Forslaget er kontroversielt, og nu har den tyske rumorganisations generaldirektør, Walther Pelzer, ifølge Financial Times taget bladet fra munden i margenen af den internationale astronautiske kongres i Milano, den årlige samling af verdens rumagenturer.

Det ville være et ødelæggende slag mod Europas rumambitioner, hvis anbefalinger om at afskaffe kerneprincippet om georeturn, hvor ESA-medlemsstaterne sikres kontrakter, der står i forhold til deres investeringer i individuelle rumprogrammer.

Overvejelserne i ESA har hidtil gået på, at hovedentreprenører kunne få lov til at vælge deres egne leverandører. Først da vil regeringerne blive bedt om at bidrage med finansiering, der står i et rimeligt forhold til de kontrakter, der tildeles deres industri, i et princip der kaldes “fair return”.

En fuldstændig afskaffelse af georeturn vil føre til færre investeringer i Europas rumindustri, svække ESA og bringe samarbejdet i fare, advarede den tyske rumfartschef.

Konflikt mellem Tyskland og Frankrig

Bag kontroversen om georeturn-princippet ligger modsætninger mellem Tyskland og Frankrig, de to største bidragydere til ESA’s budget. Forholdet har været anstrengt, siden agenturet indførte en konkurrence om udvikling af løfteraketter, der traditionelt er domineret af franske virksomheder.

ESA er ikke et EU-agentur, men en multinational organisation med 22 lande, herunder ikke-EU-medlemsstaterne Norge, Storbritannien og Schweiz.

Bag de tyske advarsler ligger en mere grundlæggende bekymring for, at Draghis rapport kan styrke den glødende franske modstand mod georeturn. Philippe Baptiste, leder af den franske rumfartsorganisation CNES, har offentligt tilkendegivet, at georeturn var en “gift”, der tilføjede unødvendige omkostninger. Franske kritikere af georeturn har givet principperne skylden for mange af fejlene på budgetsprængningen af Ariane 6, som blev ledet af de franske selskaber Airbus og Safran.

Rumfart på EU-budgettet?

Den mulige udelukkelse af georeturn fra nogle ESA-programmer har ifølge iagttagere været et “varmt emne” mellem agenturets medlemslande, og nogle har Frankrig mistænkt for at forsøge at skubbe fremtidig udvikling af løfteraketter ud af ESA’s område og ind i EU’s kontrol og budget.

Det ville betyde, at omkostningerne for Frankrig, som finansierer mere end halvdelen af Ariane-raketprogrammet, ville falde betydeligt, men – med årtiers ekspertise – kan franske virksomheder stadig forventes at lede udviklingen af Europas næste tunge løfteraket.

EU har indledt drøftelser om sin næste budgetrunde med spørgsmålet om, hvorvidt nogle midler til udvikling af løfteraketter skal sættes på dagsordenen.