Vorbei mit “Wir schaffen das” und der ”Willkommenskultur”

Tyskland overvejer nu helt at afskaffe asyl. Den tyske koalitionsregerings trængsler har i september 2024 nået nye højder. Efter delstatsvalgene i øst med rekordresultater for det højreekstremistiske parti Alternative für Deutschland (AfD) – truer endnu et valg i Brandenburg den 22. september.

Hertil kommer konsekvenserne af to Islamiske terrorist angreb, med tre døde og otte sårede. Et af disse angreb involverede en syrisk asylansøger, hvis asylansøgning i Tyskland var blevet afvist; han havde forbindelser til den fundamentalistiske Islamisk Stat, som påtog sig ansvaret for angrebet.

Nu har regeringen svaret: Fra den 16. september indførte Tyskland grænsekontrol i foreløbig seks måneder på grænserne til andre europæiske lande. Indkommende udenlandske statsborgere vil blive screenet, og asylansøgere fra andre Schengen-lande vil blive returneret.

Oppositionspartierne CDU/CSU kræver en endnu strengere politik – en, der i bund og grund vil forhindre landet i overhovedet at acceptere nye asylansøgere på sit territorium: Ingen mennesker – slet ingen – bør have lov til at komme ind i Tyskland uden visum eller europæisk pas!

Ifølge indenrigsminister Nancy Faeser vil de planlagte grænsescreeninger begrænse ulovlig migration og “beskytte mod de akutte farer, som islamistisk terrorisme og alvorlig kriminalitet udgør.” Der vil komme flere deportationer, men de vil være i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Europarets-ekspert Alberto Alemanno, professor i europæisk ret ved HEC Paris, fortalte dog The Guardian, at den tyske kontrol “udgør et åbenlyst uforholdsmæssigt brud på princippet om fri bevægelighed inden for Schengen-området.”

Og Sergio Carrera, en forsker ved Centre for European Policy Studies (CEPS), en Bruxelles-baseret tænketank, sagde til Foreign Policy, at grænselukningerne højst sandsynligt vil have en afsmittende effekt på tværs af kontinentet: “Der er risiko for, at disse foranstaltninger udløser et kapløb mod bunden. Hvor er slutpunktet? Vi taler om rettigheder, der går helt ind i kernen af, hvad EU handler om.”

De nye foranstaltninger ved de tyske grænser udfordrer EU’s hidtidige regler. Ifølge EU-retten er der garanti for fri bevægelighed inden for EU og inden for Schengenområdet, som omfatter de fleste EU-medlemslande (undtagen Cypern og Irland) samt Schweiz og Norge. Udlændinge, der påberåber sig politisk forfølgelse, har ret til at ansøge om politisk beskyttelse i det land, hvorigennem de rejser ind i EU. Men blokkens medlemslande kan suspendere Schengens garantier i tilfælde af “interne sikkerhedsproblemer”, så længe disse bekymringer er proportionale og legitime, og suspensionerne midlertidige. Bruxelles skal orienteres på forhånd.

Tyskland har haft periodisk grænsekontrol langs den østrigske grænse siden 2015 – et svar på flygtningekrisen i 2015-16. Sidste år indførte Tyskland som reaktion på øgede migrationsstrømme kontrol ved sine grænser, der deles med Polen, Tjekkiet og Schweiz. Faktisk har medlemsstaterne i hele EU, herunder Danmark, midlertidigt begrænset passage af de indre grænser 404 gange siden 2015, ifølge det tyske dagblad Die Tageszeitung.

Et resultat af den tyske grænsekontrol vil i sidste ende betyde enden på fri rejse på tværs af EU.  Nu vil regeringer kunne hævde, at når Tyskland kontrollerer sine grænser, vil de vil gøre det samme.

De nye tyske foranstaltninger har til formål at forhindre ikke-EU-borgere, der allerede har søgt om asyl andre steder i blokken, i at komme ind i Tyskland med bus, tog eller bil fra Schengen-zonens naboer. Under de nye foranstaltninger vil migranterne blive sendt tilbage til det land, hvor de kom ind i Schengen-området og oprindeligt søgte om asyl, som normalt er et af EU’s sydlige ydre grænselande, såsom Bulgarien, Grækenland, Italien eller Spanien.