Skattelettelser til internationale medarbejdere

SMV-regeringens aktive indkomstpolitik, hvor indkomstudligning syntes at være et prioriteret mål for selv et liberalt parti som Venstre, fører til misbrug af skattesystemet. Uanset hvad fortalerne for topskat og top-topskat påstår, er det danske progressive skattesystem en trussel mod konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.

Det er veldokumenteret, at de høje marginalskatter begrænser arbejdsudbuddet og det er decideret forargeligt, at Danmark er tvunget til grov økonomisk forskelsbehandling af landets skatteydere for at tiltrække nøglemedarbejdere fra udlandet.

Når det kommer til stykket, er vi så ikke alle nøglemedarbejdere?

Siden 1992 har det været muligt at søge om nedsat skattebetaling for forskere og højtbetalte nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet, og ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution. Ordningen kan også udnyttes af danskere, der har opholdt sig mindst 10 år i udlandet.

Internationale medarbejdere slipper med 27 pct. i skat

Ordningen indebærer en lav beskatning i form af en bruttobeskatning på 27 pct. + AM-bidrag, og ordningen kan udnyttes uafbrudt i op til syv år.

Formålet med ordningen er på trods af de høje danske skatter at gøre det muligt overhovedet at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

Beskatning efter bruttoskatteordningen, der ofte benævnes ”forskerskatteordning” selvom ordningen især tilgodeser andre medarbejdere. Det forudsættes at den ansatte har en lønindkomst på mindst 75.100 kr. pr. måned, hvori værdien af skattepligtige personalegoder, der er A-indkomst A. Dette omfatter ud over pengeløn også værdi af fri telefon/internet og fri bil.

For forskere er der ikke noget indkomstkrav, men kvalifikationerne som forsker skal godkendes.

Mens almindelige danske skatteborgere oplever at SKAT er tung at danse med, går det anderledes hurtigt med at få skattekort til internationale medarbejdere. Dansk Industri finder det utroligt positivt, at Skattestyrelsen har held med at forkorte sagsbehandlingstiden for tildeling af skattepersonnummer og skattekort.

Godt 11.000 slipper billigere

Ifølge den seneste opgørelse fra Skatteministeriet bruger lidt over 11.000 udlændinge – fortrinsvis englændere og tyskere, men også enkelte danskere, der har boet i udlandet i en årrække – den særlige forskerskatteordning. Gruppen af udlændinge, der kan ansættes under den særlige forskerskatteordning, udvides markant i 2026, hvor kravet til størrelsen af deres løn sænkes med 20 %. Det kommer især startups – men måske også sygehusvæsenet – til gode.

Langt de fleste af brugerne – omkring 2/3 – er slet ikke ansat i forskerstillinger, men arbejder som specialister i danske virksomheder. For dem er anvendelse af ordningen kun mulig, hvis deres løn er af en vis størrelse. I 2024 skal den som minimum udgøre 75.100 kr. om måneden i gennemsnit.

Forskerskatteordningen forbedres fra 2026

Som led i udmøntningen af Aftale om Iværksætterpakken af 21. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti lempes bruttoskatteordningen ved at nedsætte det vederlagskrav, der giver adgang til beskatning under forskerskatteordningen.

Lønkravet til forskerskatteordningen vil med virkning fra 2026 blive sænket med 15.000 kr. til 60.100 kr. (2024-niveau).

Et udkast til det lovforslag, der skal udmønte aftalen, er i øjeblikket i høring.

Aftalepartierne mener, det vil gøre det lettere for danske virksomheder, herunder iværksættervirksomheder, at tiltrække fremtrædende, internationale nøglemedarbejdere. Reduktionen af vederlagskravet kan måske også betyde, at danske sygehuse på sigt vil kunne ansætte udenlandske læger under forskerskatteordningen.

Hos Dansk Industri (DI) mener man, at den 30 år gamle ordning er stærkt nødvendig, fortæller skattepolitisk chef Jacob Bræstrup: ”Den er født i bred politisk erkendelse af, at Danmark ikke har et konkurrencedygtigt indkomstskattesystem, når det kommer til forskere og højtlønnede nøglemedarbejdere. Derfor lavede man den her ordning for at hjælpe danske virksomheder med at kunne rekruttere talenter i udlandet uden at skulle betale så høj løn for dem, at det svækkede deres konkurrenceevne”.