Kritik af de økonomiske forhold i Folkekirken

Statsrevisorernes beretning nr. 20/2023 om revisionen af virksomheder uden for statsregnskabet for 2023 indeholder sønderlemmende kritik af de økonomiske forhold i den danske folkekirke.

Revisionen har afsløret væsentlige regelbrud i 6 stiftsråds afgørelser om udlån fra den såkaldte kirke- og præsteembede-kapital.

Regelbruddene vedrører Fyens Stift, Haderslev Stift, Københavns Stift, Ribe Stift, Aalborg Stift og Aarhus Stift.

Stiftsrådene har i afgørelser om tildeling af lån ikke i tilstrækkelig grad efterlevet de regler, der skal sikre retmæssig tildeling af lån. Revisionen viser, at ingen af de 6 stiftsråd har sikret dokumentation for låners kreditstatus, hvilket fremgår af stiftsrådenes udlånspolitikker som et tildelingskriterie.

Haderslev Stift har ikke sikret sig dokumentation for, at der er en rimelig balance mellem provstiets samlede lån og de år[1]lige indtægter, herunder ligningsmidler, for at kunne vurdere, om sognet/provstiet kan tilbagebetale et lån på 103,7 mio. kr.

Den økonomiske størrelse af regelbruddene for de 6 stifter varierer fra 2,7 mio. kr. (Ribe Stift) til 103,7 mio. kr. (Haderslev Stift)

Økonomisk morads i Folkekirken?

Frihedsbrevet har tidligere afdækket kritisable sager indenfor Folkekirken. Det er således dokumenteret, at renoveringerne af dyre bispeboliger i Aalborg, Fyens og Roskildes bispeboliger samlet løb op i 16 millioner kroner.

Lægger man renoveringen af Helsingørs bispebolig, der foreløbig løber op i knap 22 millioner skattekroner, er udgifterne oppe på næsten ti millioner kroner per bispebolig. Renoveringerne bliver finansieret af både kirkeskatten og statskassen gennem Folkekirkens Fællesfond, der hører under Kirkeministeriet. 

Budgetoverskridelserne i Roskilde og Helsingør blev rejst i en intern budgetfølgegruppe under Kirkeministeriet i august 2022 – dengang slog den daværende formand for menighedsrådsforeningen, Søren Abildgaard, i bordet. 

Og de dyre renoveringer er stadig ikke noget, der huer ham. 

“Det bør ikke være en folkekirkelig kerneopgave at bruge så mange millioner på at renovere bispeboliger. Jeg mener ikke, det er Folkekirkens medlemmer, der skal bruge så meget af kirkeskatten på at renovere fredede bygninger, som biskopperne så også kan bo i,” siger Søren Abildgaard til Frihedsbrevet. 

Enhedslisten vil have Rigsrevisionen ind i sagen

På intet tidspunkt har de skiftende kirkeministre siden 2020 fra Socialdemokratiet og Venstre informeret Folketinget om, at byggeriet af bispeboligerne var blevet langt dyrere, end man havde planlagt. 

På Christiansborg vil Enhedslisten nu bede Rigsrevisionen, om at gennemgå renoveringerne af bispeboligerne.