Ny præsident i Iran. Hvad kan vi vente?

Irans nyvalgtepræsident Masoud Pezeshkian aflægger tirsdag den 30. juli 2024 ed. Det sker efter at Irans øverste leder Ayatollah Ali Khamenei ved en godkendelsesceremoni i Teheran, Iran, søndag den 28. juli 2024, godkendte udnævnelsen. Pezeshkian vil nu have to uger til at danne sit eget kabinet før en tillidsafstemning i parlamentet.

Ayatollah Khamenei opfordrede Pezeshkian til at prioritere naboer, afrikanske og asiatiske nationer samt lande, der har “støttet og hjulpet” Iran i

Den reformistiske politiker og hjertekirurg Masoud Pezeshkian har dermed overtaget præsidentskabet i et Iran, der er svækket af økonomiske sanktioner på grund af dets atomprogram.

Ayatollah har kritiseret de europæiske nationer for at “opføre sig dårligt over for os” ved at vedtage sanktioner, en olieembargo og for at råbe op om påståede krænkelser af menneskerettighederne.

Han har også fordømt Israel for dets handlinger i Gaza og beskyldt Israel for at sætte en “ny rekord i mord” og grusomhed. Han har også fordømt også den amerikanske kongres for at tillade den israelske premierminister Benjamin Netanyahu at tale til den lovgivende forsamling.

I sin tale ved godkendelsen hyldede Pezeshkian general Qassem Soleimani, arkitekten bag Irans regionale militære aktiviteter, som blev dræbt i et amerikansk droneangreb i 2020. Han gentog sit løfte om at føre en “konstruktiv og effektiv” udenrigspolitik, styrke retsstaten, tilbyde lige muligheder for borgerne, støtte familier og beskytte miljøet.

I sin første officielle handling i embedet udnævnte Pezeshkian Mohammad Reza Aref, 72, som sin første vicepræsident. Aref, der anses for at være en moderat reformist, beklædte posten mellem 2001-2005 under den tidligere præsident Mohammad Khatami. Aref har en doktorgrad i ingeniørvidenskab fra Stanford University.

Pezeshkian overtager præsidentskabet efter Ebrahim Raisi, hvis død i et helikopterstyrt i maj, der udløste det tidlige valg.

Den nye iranske præsident lovede i sin valgkampagne, at han ikke ville foretage radikale ændringer i Irans shiitiske teokrati, men Pezeshkian kan faktisk påvirke Irans udenrigspolitik i retning af enten konfrontation eller samarbejde med Vesten. Han vil dog stå over for de hardliners, der stadig trækker i trådene i Iran.

Blandt de presserende udfordringer, Pezeshkian står over for, er den igangværende krig mellem Israel og Hamas i Gazastriben og Vestens frygt for at Iran vil berige uran til næsten våbenniveauer med et tilstrækkeligt lager til at producere flere atomvåben, hvis de ønsker det.

I april lancerede Iran sit første direkte angreb nogensinde på Israel på grund af krigen i Gaza, mens militsgrupper bevæbnet af Teheran – herunder Hizbollah i Libanon og Yemens Houthi-oprørere – har optrappet deres egne angreb.

Iran har haft indirekte samtaler med den amerikanske præsident Joe Bidens administration om dets atomprogram, men der har ikke været fremskridt med at ophæve hårde økonomiske sanktioner mod Teheran.