Verdens næststørste økonomi er i krise. Udenlandske investeringer er på et 30-årigt lavpunkt, ejendomssektoren kæmper, og i det kinesiske kommunistparti gennemføres mystiske udrensninger af flere ministre. Sådan er situationen, når det såkaldte ”3. plenum” mandag den 15. juli 2024 indledes i Peking.
Af de utallige møder, som Kinas kommunistparti afholder regelmæssigt, skiller det 3. plenum sig ud for sin potentielle betydning for verdens næststørste økonomi. Mødet holdes normal hvert 5. år, og konklavet af topembedsmænd beskæftiger sig normalt med de større økonomiske og politiske linjer. Deng Xiaoping brugte i sin tid plenumbegivenheden i 1978 til at annoncere Kinas markedsåbning og nye muligheder for at markedskræfterne kunne spille en rolle i Kina, der dengang var et modelsamfund for traditionel sovjetisk centraldirigeret planøkonomi.
Præsident Xi Jinping har med forsinkelse indkaldt til det lukkede plenummøde den 15. juli og inden- og udenlandske Investorer vil holde nøje øje med ethvert initiativ, der kan genstarte Kinas skrantende økonomi.
Plenummødet er forbeholdt for kommunistpartiets centralkomité, og dette organ fastlægger partiets vigtigste officielle politikker og personaleplaner. I virkeligheden gummistempler plenummødet beslutninger truffet af en meget mindre gruppe i det kinesiske kommunistparti – først og fremmest Xi Jinping.
Enighed i Nato om truslen fra Kina
”Jeg vil give det råd til alle virksomheder, der i dag har aktiviteter i Kina, at de gradvist begynder at trække sig ud og begynder at placere deres aktiviteter i andre lande i Asien.”
Sådan sagde tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen 20. januar 2023 i Berlingske Tidende.
Anders Fogh er ikke alene – EU ser Kina som ”systemisk rival”, og frustrationerne over Riget i Midten er vokset betydeligt – især over landets aggressive, stærkt centraliserede industristrategi med opkøb af europæiske virksomheder inden for nøgleindustrier, mens det kinesiske marked fortsat er relativt lukket land. Og over landets manglende reformer, unfair handelspolitik, industrispionage og over Kinas støtte til Ruslands krigsførelse i Ukraine.
Det netop afholdte Nato-topmøde i Washington markerede ikke kun alliancens 75-års jubilæum med USA’s præsident Joe Biden som vært. Mødet cementerede også en sjælden enighed i Nato-kredsen i synet på Kina.
Nato fordømmer Kina
Topmødet, der startede tirsdag og sluttede torsdag den 11. juli 2024, fremhævede NATO’s faste beslutning om at forsvare sine globale interesser og understregede den trussel, som partnerskabet mellem Rusland og Kina udgør mod den vestlige verden. For første gang pegede NATO direkte på Kina som en aktiv støtte for Ruslands krigsførelse i Ukraine, og udtrykte dyb bekymring over det stadig dybere strategiske partnerskab mellem Rusland og Kina, som søger at undergrave den regelbaserede internationale orden. I deklarationen blev det klart, at Kina ved at støtte Rusland i konflikten i Ukraine ikke blot truer Vestens interesser, men også risikerer negative konsekvenser for sine egne interesser og omdømme.
Kritikken af Kina er tydelig i Nato-deklarationen:
”26. The PRC has become a decisive enabler of Russia’s war against Ukraine through its so-called “no limits” partnership and its large-scale support for Russia’s defence industrial base. This increases the threat Russia poses to its neighbours and to Euro-Atlantic security. We call on the PRC, as a permanent member of the United Nations Security Council with a particular responsibility to uphold the purposes and principles of the UN Charter, to cease all material and political support to Russia’s war effort. This includes the transfer of dual-use materials, such as weapons components, equipment, and raw materials that serve as inputs for Russia’s defence sector. The PRC cannot enable the largest war in Europe in recent history without this negatively impacting its interests and reputation.
27. The PRC continues to pose systemic challenges to Euro-Atlantic security. We have seen sustained malicious cyber and hybrid activities, including disinformation, stemming from the PRC. We call on the PRC to uphold its commitment to act responsibly in cyberspace. We are concerned by developments in the PRC’s space capabilities and activities. We call on the PRC to support international efforts to promote responsible space behaviour. The PRC continues to rapidly expand and diversify its nuclear arsenal with more warheads and a larger number of sophisticated delivery systems. We urge the PRC to engage in strategic risk reduction discussions and promote stability through transparency. We remain open to constructive engagement with the PRC, including to build reciprocal transparency with the view of safeguarding the Alliance’s security interests. At the same time, we are boosting our shared awareness, enhancing our resilience and preparedness, and protecting against the PRC’s coercive tactics and efforts to divide the Alliance.”
Belarus, Nordkorea og Iran
I forhold til den globale sikkerhedsarkitektur understregede NATO behovet for at håndtere trusler fra andre stater end Kina som Belarus, Nordkorea og Iran, som også støtter Ruslands handlinger i Ukraine:
“23. We urge all countries not to provide any kind of assistance to Russia’s aggression. We condemn all those who are facilitating and thereby prolonging Russia’s war in Ukraine.
24. Belarus continues to enable this war by making available its territory and infrastructure. Russia’s deepening political and military integration of Belarus, including the deployment of advanced Russian military capabilities and personnel, has negative implications for regional stability and the defence of the Alliance.
25. The Democratic People’s Republic of Korea (DPRK) and Iran are fuelling Russia’s war of aggression against Ukraine by providing direct military support to Russia, such as munitions and uncrewed aerial vehicles (UAVs), which seriously impacts Euro-Atlantic security and undermines the global non-proliferation regime. We strongly condemn the DPRK’s exports of artillery shells and ballistic missiles, which are in violation of numerous United Nations Security Council resolutions and note with great concern the deepening ties between the DPRK and Russia. Any transfer of ballistic missiles and related technology by Iran to Russia would represent a substantial escalation.”
USA har endelig fået alle Nato-landene med i kampen mod KIna
Realiteten er, at længe før Kinas støtte til Ruslands krig mod Ukraine, har Kina været på kant med Vesten. Kina har snydt og stjålet og kopieret i årtier, har købt sig ind i vestlig infrastruktur og brugt sin magt til at true og straffe lande, som vover at støtte demokratikræfter i Hongkong og Taiwan.
USA har siden 2018 ført an i opgøret med Kina. Den 1. august 2019 annoncerede USA en straftold på ti pct. på kinesiske varer for ca. 300 mia. dollar fra 1. september. De kinesiske myndigheder svarede igen ved at suspenderet indkøb af amerikanske landbrugsprodukter.
Ved at lægge told på en lang række varer ignorerede USA fuldstændig de bekymringer som erhvervslivet og EU tidligere havde for konfrontationen med Kina kunne udløse en bølge af protektionisme, som kunne blive gnisten til en ny global krise.
Demokraterne og præsident Biden har fortsat den amerikanske linje overfor Kina.
I maj 2024 annoncerede USA’s præsident Joe Biden en skyhøj straftold på en vifte af kinesiske varer for 124 mia. kr. – og samtidig beskyldte Kina for at “stjæle, snyde og dumpe prisen på varer”.
Elbiler, batterier, mikrochip, solceller og stål er omdrejningspunktet i handelskrigen mellem USA og Kina, men EU følger trop med straftold på elbiler og solpaneler.
Hvor er WTO?
Selvom Kina blev medlem af WTO i 2001, afholdt det ikke Peking fra i årevis at føre økonomisk krig mod USA og andre Vesteuropæiske lande, stjæle intellektuelle rettigheder, tvinge udenlandske firmaer, der ville gøre forretninger i Kina, til at overføre teknologi, og statssubsidieret kinesiske firmaer i unfair konkurrence med amerikanske og andre udenlandske virksomheder.
Alle danske virksomheder, der har prøvet at handle i Kina, kan bekræfte hvad daværende præsident Trumps højre hånd i handelsspørgsmål, Peter Navarro, Director of Trade and Manufacturing Policy, argumenterede for i de amerikanske handelsforhandlinger:
”Frihandel uden toldsatser kunne være relevant i en ideel verden med fri konkurrence på lige vilkår. Verden er imidlertid ikke ideel. I konkurrencen med Kina og visse andre lande, er USA og EU-landene oppe mod industrispionage, regulært snyd og bedrag, kopiering, plagiering og tyveri af intellektuel ejendomsret, urimelige vilkår om overførsel af teknologi, statskapitalisme og virksomheder, der dumper markeder med regeringsfinansiering i ryggen samt udbredte valutamanipulationer.”
Først enig front mod Kina i 2024
Mens den danske og andre regeringer har været tøvende med kritik af Kina, har USA og andre været mere ligefremme.
Allerede i 2020 siger den tidligere leder af Det britiske konservative parti, Iain Duncan Smith det ligeud:
“Den brutale sandhed er, at Kina ignorerer de normale adfærdsnormer på alle områder – fra fødevaresikkerhed og sundhed til handel og fra valutamanipulation til intern undertrykkelse. Alt for længe har mange lande gjort gode miner til slet spil i et desperat håb om at opnå handelsmæssige fordele. Når vi har klaret den forfærdelige corona-pandemi, er det bydende nødvendigt, at vi alle overvejer vores forhold til Kina, og baserer det på et meget mere afbalanceret og ærligt grundlag”.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 