
Den 18. juni 2024 blev det annonceret at Nationalbankens repræsentantskab havde udpeget FinansDanmarks administrerende direktør, Ulrik Nødgaard, til en direktørpost i Nationalbanken.
Meddelelsen fra Nationalbanken har skabt opmærksomhed om den finansielle sektors interesseorganisation.
Interesseorganisationens anbefalinger til danske medlemmer af Europa-Parlamentet
Forud for valget til EU-Parlamentet den 9. juni 2024 præsenterede FinansDanmark den finansielle sektors anbefalinger til hvordan en velfungerende og robust finanssektor kan bidrage til et styrket og bæredygtigt og konkurrencedygtigt Europa.
FinansDanmark har en overordnet kæphest, og det er at undgå utidig indblanding i finanssektorens virksomhed.
FinansDanmark påpeger, at den europæiske finanssektor overvåges af nationale tilsynsmyndigheder, centralbankernes Single Supervisory Mechanism (SSM), Bankunions Single Resolution Board (SRB) og de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne) – og ofte i kombination. Efter FinansDanmarks opfattelse er konsekvensen vidt forskellig anvendelse af regler, hvilket er en direkte årsag til markedsfragmentering og adgangsbarrierer.
Finanskrisen medførte nye og strammere regler for, hvordan man opgør og måler finansielle risici, hvordan man styrer sin bank, og hvor stor kapitalstødpude man skal have. Derudover indførte man nye regler for, hvor meget ekstra kapital, banker skal have på grund af risici i det omkringliggende samfund – såkaldte makroprudentielle regler. Reglerne er nu ti år gamle, og det fremgår tydeligt, at de trænger til at blive forenklet for at få mere forudsigelighed og begrænse adgangen til at bruge reglerne til at sætte ubegrundede kapitalkrav.
Polstring
Det er velkendt, at FinansDanmark har været indædt modstander af EU-Kommissionens forslag til hvor meget kapital de europæiske banker skal polstre sig med – de såkaldte Basel IV-krav.
Kapitalkravene vil over en årrække have betydelige konsekvenser for danske pengeinstitutter. Baseret på tidligere beregninger fra Copenhagen Economics har FinansDanmarks tidligere skønnet, at den danske finanssektor vil blive mødt med et krav om at sætte ca. 60 – 70 mia. kr. ekstra til side til kapitalpolstring.
Hvis den europæiske regulering skal sikre pengeinstitutternes konkurrenceevne, bør reguleringen efter FinansDanmarks opfattelse finde den rette balance mellem at kontrollere risici og fremme innovation.
Anbefaler ”tilsynsmæssig pragmatisme”
Al ny regulering af banker og kapitalmarkeder skal derfor være tilstrækkeligt kalibreret i forhold til sektorernes konkurrencemæssige styrke på de globale finansmarkeder. Samtidig tilsiger de mange usikkerhedsmomenter, at ”en vis grad af tilsynsmæssig pragmatisme” supplerer den igangværende reguleringsindsats.
Ved at lette unødvendige rapporteringskrav og andre uhensigtsmæssige lovkrav kan kapitalmarkederne blive mere attraktive for institutionelle investorer, private investorer, såvel som for virksomheder – og især SMV’er – der søger investeringer i EU.