Energieffektivesering af boligmassen – en varm kartoffel!

Da det socialdemokratiske medlem af EU-Parlamentet, Niels Fuglsang, kort før Europa-Parlamentsvalget agiterede for, at alle danske boliger inden 2035 mindst skulle have energimærke E, vakte det et ramaskrig.

Forslaget ville påvirke omkring 400.000 enfamiliehuse i Danmark, der med forslaget skal renoveres eller på anden måde opgraderes, vurderer professor på Aalborg Universitet Per Heiselberg over for DR.

Professoren mener, at det vil koste boligejerne til de huse i gennemsnit 300.000 kroner at leve op til kravet.

I parlamentet har han været hovedforhandler på EU’s direktiv om energieffektivitet og det må antages, at lobbyorganisationen SYNERGI, Dansk Industri, Dansk Erhverv og andre interesseorganisationer stod på bag Fuglsangs forslag.

Forslaget fra den socialdemokratiske europaparlamentariker Niels Fuglsang blev imidlertid prompte afvist af hans eget parti. I hvert fald hamrede Socialdemokratiet forslaget så monumentalt ned, at han måtte trække det tilbage. Og spidskandidaten Christel Schaldemose måtte slå fast, at Fuglsang ikke havde talt på partiets vegne og havde trukket sit forslag tilbage, og at det, han sagde, aldrig kunne blive socialdemokratisk politisk.

Regeringens køreplan

Regeringen har den 11. juni 2024 præsenteret sin ”Køreplan for energieffektivitet” – planen for hvordan Danmark vil leve op til kravene i EU-direktivet om energieffektivitet, som den selv har været med til at presse på for.

Regeringen forventer, kort fortalt, at komme i mål med kravet om årligt at spare 1,5 procent af det samlede energiforbrug frem mod 2030, og præsenterer derfor ikke nye tiltag.

Kritik fra SYNERGI og andre interesseorganisationer

Det sidste forhold falder en række organisationer for brystet. Dansk Industri, Dansk Erhverv, Rådet for Grøn Omstilling og energieffektiviseringsorganisationen Synergi m.fl. kritiserer i skarpe vendinger ambitionsniveauet.

EU-bygningsdirektiv

Det er ikke kun i Danmark, at energieffektivesering har givet anledning til debat. Specielt forslaget til et revideret bygningsdirektiv (EPBD, Energy Performance of Buildings Directive), har givet anledning til ophedede diskussioner forud for den endelige vedtagelse i Ministerrådet den 24. maj 2024.

Den grønne omstilling

Hensigten med direktivet er at anvise hvordan EU’s godt 260 mio. bygninger skal bidrage til den grønne omstilling.

EPBD eller Bygningsdirektivet skal regulere krav og rammer for energiforbruget i EU’s bygningsmasse, hvor tre ud af fire bygninger hævdes ikke at være tilstrækkelig energieffektive.

En stor del af de danske bygninger, der vil blive berørte af det nye direktiv, vil helt eller delvist kunne opfylde kravene, når fx gas- eller oliefyret udskiftes med fjernvarme eller en varmepumpe. Andre bygninger skal have skiftet vinduer, efterisoleres eller på anden måde energirenoveres.

Men for nogle boligejere vil det ikke umiddelbart være rentabelt, og det gælder især i landdistrikterne, hvor der står flere bygninger, som har rundet både et halvt og helt århundrede, og hvor over 40 pct. af dem er i energimæssig dårlig stand.

Danske virksomheder med interesser i energi effektivisering som Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX har gennem lobbyorganisationen ”Synergi” med den tidligere konservative formand, Bendt Bendtsen, i spidsen, har presset på for skærpede krav i EPBD-direktivet.

Regeringen har skrevet energieffektiviseringer af vores boliger samt private og offentlige bygninger ind i regeringsgrundlaget – Ansvar for Danmark, Det politiske grundlag for Danmarks regering, december 2022: ”Sikre et stærkt fokus på energi effektivisering af både private hjem, virksomheder og offentlige bygninger”.

Er den økonomiske belastning for stor?

Det er fint med grønne ambitioner, men det er ikke altid let at realisere målsætningerne. Det gælder i den ældre bygningsmasse, men især i landdistrikterne, hvor en større del af de eksisterende bygninger er i en sådan stand, at boligens værdi og samtidig friværdi er så lav, at det langt fra dækker lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med for eksempel en varmepumpe, mere isolering eller nye vinduer og yderdøre.

Landdistrikterne

I Danmark har især Finans Danmark og Landdistrikternes Fællesråd peget på de negative økonomiske konsekvenser af skærpede bygningskrav.

SYNERGI, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tænketanken CEVEA, Finans Danmark og Landdistrikternes Fællesråd og Dansk El-Forbund har derfor udarbejdet en handlingsplan for, hvordan boligejere særligt i landdistrikterne kan blive i stand til at deltage i den grønne omstilling.

Planen indeholder forslag til et grønt renoveringsfradrag og at eksisterende statslige tilskudspuljer målrettes mod relevante boligejere. De samlede omkostninger er ikke angivet, men i planen oplyses det, at partiet Venstre har foreslået en ”grøn håndsrækning til boligejerne” til 8,5 mia. kr.

Tyskland har været forbeholden

Det er ikke kun i Danmark der er kritik af kommende EPBD-krav. Tyske ministre har været kritiske og boligminister Klara Geywitz fra SPD har også tydeliggjort modstanden mod obligatoriske renoveringer, efter at finansminister Christian Lindner fra FDP offentligt har fremsat kritik.

Ifølge Spiegel i Tyskland har Christian Lindner overfor nyhedsmediet ”Politico” udtrykt stærke forbehold overfor de foreslåede retningslinjer i EPBD, hvor han betvivlede den økonomiske fornuft, det klimamæssige udbytte og ligefrem karakteriserede dem som ”farlige”: ”Diese Richtlinie halte ich für enorm gefährlich – nicht nur hinsichtlich des Gebots der ökonomischen Vernunft, wonach wir an der Stelle Geld einsetzen sollten, wo es den besten Effekt für das Klima in Verbindung mit unserer wirtschaftlichen Wettbewerbsfähigkeit hat”.

Det er ikke første gang, at højtstående medlemmer af den tyske regeringskoalition har udtrykt deres bekymring over EU-reformen af bygningsdirektivet.

“Jeg siger nej til minimumsstandarder for hvert hus uden hensyntagen til, hvem der bor i det, hvem der ejer det, og hvor længe det stadig må bruges,” sagde SPD-boligminister Klara Geywitz til Neue Osnabrücker Zeitung og tilføjede, at renovering er en “massiv indsats, som vi ikke kan pålægge med lovgivning”.

Spændinger mellem De Grønne og FDP i regeringskoalitionen

Tysklands regeringskoalition –  SPD, FDP og De Grønne – indgik en aftale om at trække støtten til direktivets oprindelige minimumsstandarder i et forsøg på at formilde de liberale i FDP i striden om varmesystemer, som blev fremkaldt af Die Grünes økonomiminister Habecks grønne diktat om tvungen udskiftning af gasfyr med varmepumper.

Klara Geywitz, en nær allieret med kansler Olaf Scholz (SPD), havde allerede sat spørgsmålstegn ved forfatningsmæssigheden af ​​de obligatoriske renoveringer i marts. 

Den tyske regering er i øjeblikket målrettet mod overdreven regulering og bureaukrati som reaktion på voksende økonomisk pres, da en række chok og pessimistiske prognoser har forsuret erhvervsklimaet. I kølvandet på den erklærede kamp mod bureaukrati bliver Bruxelles i stigende grad et mål.

Især FDP-embedsmænd og ministre som justitsminister Marco Buschmann (FDP) har givet EU-regulering skylden for at kvæle den tyske økonomi, fordi størstedelen af ​​reglerne i Tyskland angiveligt blev pålagt af Bruxelles.