Den grønne omstilling og målsætningen om klimaneutralitet senest i 2050 antastes

Klimaneutralitet betyder, at der kun udledes så mange drivhusgasser i atmosfæren, som naturen, dvs. skove, have og jord, kan optage. For at opnå denne netto-nulemission senest i 2050 skal drivhusgasemissionerne reduceres drastisk og der skal findes måder at kompensere for de resterende og uundgåelige emissioner.

Fortalerne for den grønne omstilling har vedholdende hævdet, at omstillingen til klimaneutralitet medfører betydelige muligheder for:

• økonomisk vækst
• markeder og job
• teknologisk udvikling

Målsætningerne om klimaneutralitet har hyppigt været ledsaget af fortalernes forsikringer om, at den grønne omstilling skal være omkostningseffektiv, socialt afbalanceret og fair.

Valgkampen i UK

I et interview med den britiske avis, The Telegraph, opfordrede den tidligere premierminister Liz Truss sin efterfølger, Rishi Sunak, til at ændre kursen i grønne spørgsmål, migration og menneskerettighedslove og herunder at droppe alle netto nul-mål for at vinde parlamentsvalget for at kunne “levere den konservative politik, offentligheden faktisk ønsker”.

De konservative er godt 5 uger før valgdagen den 4. juli stadig omkring 20 point efter Labour i meningsmålingerne.

Rishi Sunak har allerede demonstreret en mere pragmatisk tilgang til klimapolitikken end tidligere premierministre Boris Johnson eller Theresa May, og allerede sidste sommer udskød han eller forsinkede en række målsætninger, selvom han foreløbig har fastholdt målsætningen om klimaneutralitet i 2050.

Danmark

I Danmark har Dansk Folkeparti i valgkampen forud for EU-valget den 9. juni meldt klart ud, at de er parat til at løbe fra de politiske aftaler, der er grundlaget for den ambitiøse danske klimapolitik og herunder målsætningen om klimaneutralitet i 2050.

Kritikerne af den grønne omstilling hævder, at den grønne omstilling langt fra er omkostningseffektiv, socialt afbalanceret og fair. Tværtimod opfattes den grønne omstilling som de bedre stilledes projekt. Kampen mod den grønne omstilling udlægges således som udkantens kamp mod byerne, folkets kamp mod eliten og fornuftens opgør med verdensfjerne abstraktioner.

Påstanden er, at når de såkaldte privilegerede klasser siger grøn omstilling til almindelige mennesker, der strider for at finansiere familiens bolig, underhold, børnenes uddannelse, et Netflix-abonnement og en ferie i ny og næ, så hører de det som en krigserklæring.