Nye regler for kædeansvar – EU’s due diligence-direktiv

Nye regler for kædeansvar – EU’s due diligence-direktiv

Den 14. december 2023 blev der indgået en politisk aftale i Europa-Parlamentet om et kædeansvarsdirektiv, som skal sikre, at flere virksomheder etablerer såkaldte due diligence-processer for bæredygtighed. Det er i Europa-Parlamentets retsudvalg (JURI), at Parlamentets holdning til Due diligence-direktivet er blevet forhandlet. Direktivet er også kendt under navnet CS3D (Corporate Sustainability Due Diligence Directive) og omfatter virksomheder i EU med mere end 1000 ansatte og mere end 450 mio. euro i global nettoomsætning.

Nu nærmer afgørelsens time sig for EU’s due diligence- direktiv

Den politiske aftale skal formelt godkendes af EU’s parter, dvs. EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemslandene i Ministerrådet, før direktivet kan betragtes som vedtaget.

Europa-Parlamentet skal den 24. april 2024 stemme om vedtagelsen af EU’s direktiv om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed (CSDDD).

Herefter har medlemsstaterne to år til at implementere direktivet i national lovgivning.

24. april 2024

Den 24. april 2024 er det præcis 11 år siden, at den ni-etagers store bygning Rana Plaza kollapsede i Bangladesh. Bygningen indeholdt flere tekstilvirksomheder, der producerede tøj til udenlandske virksomheder for minimumslønninger.

Selvom der var revner i bygningen dagen før kollapset, blev tusinder af fabriksarbejdere tvunget til at møde op på arbejde eller følte sig presset til det for at tjene en dagløn.

Mere end 1.100 mennesker døde – de fleste kvinder. Mindst 2.000 blev såret.

Katastrofen blev en brat opvågning for udenlandske virksomheder og satte gang i flere initiativer, der skulle sikre ordentlige arbejdsforhold for de lokale.

Direktivets vej gennem EU-systemet

EU’s direktiv om virksomhedernes due diligence har i flere måneder hængt i en tynd tråd. På trods af at der blev opnået en politisk aftale i december, har der været adskillige forsøg på helt at begrave direktivet.

Virksomheder holdes ansvarlige for f.eks. børnearbejde

EU’s kædeansvarsdirektiv har til formål at holde store virksomheder ansvarlige, hvis de f.eks. tjener penge på børnearbejde eller tvangsarbejde uden for EU. Det aftalte direktiv vil skabe en form for kædeansvar for virksomheder, så de skal have styr på, hvad deres produkt har betydet for klima, miljø og menneskerettigheder helt fra den første underleverandør af for eksempel råvarer og frem til det færdige produkt.

Direktivet vil indebære, at større virksomheder skal have processer på plads til at identificere og forebygge eller håndtere potentielle og aktuelle negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljøet. Processerne skal dække aktiviteter i virksomheden og i hele dens værdikæde.

Direktivet kommer også til at indeholde et krav om, at virksomheder skal udarbejde en klima-transitionsplan i overensstemmelse med Paris-aftalens reduktionsmål, og ledelsens resultataflønning skal tage højde for opfyldelsen af denne plan.

Sanktioner

De kommende regler giver mulighed for, at de omfattede virksomheder kan stilles til ansvar og f.eks. afkræves erstatning. Det betyder desuden, at der kan anlægges en erstatningssag ved domstolene. Derudover indeholder den politiske aftaletekst forskellige krav om påbud mv. for virksomheder, der undlader at betale bøder, der er pålagt dem i tilfælde af overtrædelse af direktivet. Ved pengebøder tages der udgangspunkt i virksomhedens omsætning (maksimum 5 % af virksomhedens nettoomsætning).

Som anført, retter direktivet sig mod de større virksomheder i EU. Virksomheder med et gennemsnitligt antal ansatte på mere end 1000 og mere end 450 mio. euro i global nettoomsætning er omfattet af direktivet. Derudover er virksomheder inden for særlige højrisikosektorer som olie, gas, tekstiler, landbrug og fødevarer omfattet, hvis de har mere end 250 ansatte og mere end 40 mio. euro i global nettoomsætning.

Finansielle virksomheder er også omfattet af kravet om due diligence-forpligtelser, men ifølge aftalen i Europa-Parlamentet kun for deres leverandørkæde (up-stream). I tilfælde af alvorlige negative indvirkninger kan virksomheder blive tvunget til at stoppe samarbejdet med en forretningspartner.

Kritik fra klima- og udviklingsorganisationer

Mange grønne organisationer og udviklingsorganisationer hilser forslaget velkomment, men kritiserer, at reglerne ikke er skrappe nok, og at alt for mange virksomheder bliver undtaget fra reglerne.

Tysklands forbehold

Tyske erhvervsorganisationer har lagt pres på kansler Olaf Scholz for ikke at godkende det planlagte kædeansvarsdirektiv.

I et brev til SPD-politikeren, som det tyske pressebureau DPA (Deutschen Presse-Agentur) ifølge Berliner Zeitung er kommet i besiddelse af, advares kansleren om, at direktivet vil kunne drive virksomheder ud af Europa, og at virksomheder kunne blive konfronteret med ubegrundede retssager og overdrevne sanktioner: “Det planlagte direktiv vil stille virksomhederne over for betydelig retsusikkerhed, bureaukrati og uoverskuelige risici,” hedder det.

Den tyske forbundsregering bør derfor efter organisationernes opfattelse ikke godkende direktivplanerne.

Brevet er underskrevet af formændene for Federation of German Industries (BDI), Confederation of German Employers’ Associations (BDA), German Chamber of Industry and Commerce (DIHK) og German Confederation of Skilled Crafts (ZDH).

I Tyskland findes der allerede en forsyningskædelov, men EU-direktivet går langt videre end kravene i tysk lovgivning, der kun gælder for virksomheder med mere end 1000 ansatte.

Børnearbejde udbredt

Den tyske regering har oplyst, at næsten 80 millioner børn verden over arbejder under kummerlige forhold på tekstilfabrikker, stenbrud eller på kaffeplantager.

Ifølge hjælpeorganisationen Terre des Hommes kan der i mange produkter være involveret børnearbejde. Det gælder blomster, tøj, computere, tobak, fyrværkeri, fodbolde, kosmetik og mad.

Reglerne udvandet

Som følge af ikke mindst de tyske forbehold er færre virksomheder end oprindeligt planlagt berørt af de nye CSDDD-regler. Oprindeligt gjaldt reglerne for virksomheder med mere end 500 ansatte og en omsætning på mindst 150 millioner euro. Grænsen er nu hævet til 1000 ansatte og 450 millioner euro.