Ombudsmanden eksporteres til EU

Ombudsmanden

I en pressemeddelelse af 19. april 2024 oplyser Justitsministeriet, at regeringen indstiller Niels Fenger, der siden 2019 har været Folketingets Ombudsmand, til stillingen som dansk dommer ved EU-Domstolen.

Niels Fenger vil næppe gå over i historien for sin indsats som ombudsmand.

Kritik af Ombudsmanden

I en kronik i Berlingske Tidende den 11. april 2024 undrede Frederik Waage, professor og dr.jur., Syddansk Universitet, sig over, at Folketingets Ombudsmand reelt ikke har spillet nogen rolle i en lang række af de senere års skandalesager: ”I betragtning af institutionens høje status og de betydelige ressourcer der afsættes til ombudsmanden som samfundsinstitution, forekommer det nærliggende at spørge, hvorfor institutionen ikke reelt har spillet nogen rolle i en lang række af de skandalesager, vi har oplevet i centraladministrationen i de senere år.”

Både før og efter kronikken har mange jurister fremført kritik af Ombudsmanden. De mange almindelige borgere, der forgæves har søgt hjælp hos Ombudsmanden, er mindre synlige, men på Trust Pilot har Rasmus Dalsgaard den 26. maj 2023 anført: ”Masser af gode undskyldninger, men absolut ingen hjælp at hente. Jeg ser ingen grund til at Folketingets Ombudsmand findes længere”.

Forfatningsdomstol?

I de seneste år har tanken i juridiske kredse om at erstatte Ombudsmandsinstitutionen med en Forfatningsdomstol da også fået næring.

Leave a comment