
I Danmark må et byggearbejde ikke påbegyndes uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Der findes dog ingen regler for, hvor længe kommunen må være om sagsbehandlingen, eller hvor længe der må gå, før kommunen begynder sagsbehandlingen af ansøgningen.
Mens bygherren afventer byggetilladelsen, kan der ske væsentlige ændringer i de økonomiske og andre forudsætninger for byggeriet. Som vi har set efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022, kan renteændringer og materialepriser betyde, at længere forsinkelser i byggeriet betyder at investeringsgrundlaget eroderer.
Kommunernes sagsbehandlingstider
DI Byggeri, der er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde, har derfor en ideel interesse i at kommunernes byggesagsbehandling foregår så hurtigt som muligt.
DI Byggeri har den 1. marts 2024 offentliggjort en analyse af kommunernes sagsbehandlingstider i 2023.
Danske kommuner behandlede i 2023 knap 28.000 byggesager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 64 dage, men med store variationer. I Frederikssund var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 193 dage, mens en byggesag i Odder kunne klares på 5 dage.
Gentofte 126 dage
I flere kommuner nord for København er sagsbehandlingen af byggesager fornærmende sendrægtig. I Venstre-kommunen Allerød 172 dage. I de konservative kommuner Lyngby-Tårbæk og Gentofte henholdsvis 170 dage og 126 dage.