Infrastruktur til brint

Klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard, kommer i et interview med dagbladet Information ind på etableringen af en infrastruktur til brint.

Krav til brintsektoren

I Information siger Lars Aagaard, at forhandlingerne om rammerne for udbygningen af en infrastruktur for brint, starter nu, og der skal laves en aftale med tyskerne om at forbinde et kommende dansk brintrør med det tyske.

”Vores planlagte udbygning med vedvarende energi vil give el til 25-30 millioner husstande. Vi er altså ved at bygge en potentiel energiforsyning til Europa, hvor produktion af brint ved hjælp af den grønne strøm kan dække et behov i Tyskland. Men vi kommer ikke til at bygge et rør, hvis ingen siger, at de vil bruge det. Så en vis forpligtelse fra den private sektor er vi nødt til at have.”

Baggrunden for ministerens udtalelser om kravene til brintsektoren, er at energipolitikere og energisektoren har været stærkt optaget af at Danmark skulle stå over for et veritabelt PtX og brinteventyr.

Grøn brint

Potentialet for mængder af billig grøn strøm fra vindmølleparker i Nordsøen og fra solcelleparker skulle danne basis for produktion af grøn brint til det tyske marked og meget betydelige samfundsøkonomiske gevinster.

Der er rejst tvivl om de reelle muligheder for at realisere havvindspotentialet fra Nordsøen. Den forringede økonomi i havvindmølleprojekter og problemer med myndighedsgodkendelser m.v. har betydet, at der i 2023 ikke er opstillet en eneste vindmølle.

På det seneste er der også opstået tvivl om det økonomiske grundlag for den nødvendige infrastruktur.

Forsyningstilsynet påser, at de opkrævede energi- og transmissionspriser fra forskellige kundegrupper, er omkostningsægte og kun dækker de omkostninger, som den pågældende kundegruppe selv er årsag til. Det politiske pres for at fremme PtX synes at have trængt dette vigtige hensyn til side, så der er reel risiko for at almindelige elforbrugere tvinges til at betale til infrastruktur, der er nødvendiggjort af private PtX-anlæg og brintfabrikker.

Infrastrukturen

For den grønne brints vedkommende handler det om etableringen af hvad der kaldes ”Danish Backbone West” – et 360 kilometer langt brintrør med en diameter på 91 centimeter, der skal gå fra Lille Torup syd for Limfjorden via Viborg, Holstebro, Esbjerg, Vejen, Fredericia og til Tyskland, hvorved kommende danske brintfabrikker forbindes med det attraktive tyske marked.

Statsejede Energinet har regnet sig frem til, at Danmark kan score en samfundsøkonomisk gevinst på 30-75 mia. kr. på at etablere en sådan brintinfrastruktur. Til sammenligning estimeres det, at brintrøret koster 10-22 mia. kr. i etableringsomkostninger.

Problemet er imidlertid, at Energinet ikke umiddelbart kan træffe en investeringsbeslutning, før man har sikkerhed for, at virksomheder som Ørsted, H2 Energy og Copenhagen Infrastructure Partners vil bygge brintfabrikker og betale for at bruge brintrøret.

Omvendt vil ingen af selskaberne begynde at bygge fabrikker, hvis ikke de er sikre på, at de 1) kan forsynes med tilstrækkelige mængder af (billig) grøn strøm og 2) sende brinten billigt til aftagere i Tyskland.

Danmarks største energiselskab Ørsted er blandt de virksomheder, der er klar til at begynde brintproduktion. Konkret har selskabet planer om at etablere produktion i Idomlund ved Holstebro.

Udover den planlagte brintproduktion i Idomlund, arbejder Ørsted på omkring 10 projekter vedrørende brint og Power-to-X. Et mindre brintanlæg på Avedøreværket i København og en grøn metanol-produktion i Örnsköldsvik i Sverige er blandt de projekter, der er længst fremme i processen.

Store spillere som Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og det schweiziske H2 Energy står også klar til at investere i kæmpestore brintprojekter i Jylland.

Den afgørende forudsætning for alle projekterne, er at der er tilstrækkelig med billig grøn strøm til rådighed, og at det 360 kilometer langt brintrør til Tyskland etableres i rette tid.

”Hvis ikke der kommer et rør, så kommer der ikke nogen storskalaproduktion i Idomlund. Og vi er jo ikke alene. Der er også andre, der har annonceret store projekter langs den jyske vestkyst, som også er afhængige af, at røret kommer,” siger Anders Nordstrøm, driftsdirektør i Ørsted P2X, der er Ørsteds division for grønne brændstoffer, til Jyllands-Posten Erhverv.

Statslig finansiering eller skal elkunderne betale?

Man mangler dog stadig at tage endelig stilling til finansieringen af røret, der kræver en investering på mellem 15 og 22 mia. kr.

”Det er ikke særlig tit, at vores samfundsøkonomiske beregninger viser et overskud i den størrelse, men man skal lige holde tungen lige i munden. Vi har ikke tidligere lavet den slags investeringer i brintinfrastruktur, så vores beregningsmetode skal videreudvikles,” siger Michael Linnemann Pedersen, der er afdelingsleder for Systemperspektiv i Energinet.

Selvom det er tanken, at brugerne af brintrøret på sigt selv skal dække omkostningerne via tariffer, får Energinet brug for at trække på statslig finansiering i anlægsfasen og i de første år, hvor der vil være forholdsvis få virksomheder, som bruger infrastrukturen.

Det er den model, politikerne mangler at blive enige om. Og selvom økonomien umiddelbart ser attraktiv ud, er det ikke uden risiko for samfundet at stille med en finansieringsløsning.

”Vi taler om en samfundsinvestering på 15-22 mia. kr., som der ikke er nogen garanti for, at vi kan hente ind igen, hvis markedet udvikler sig anderledes end forventet”, siger Michael Linnemann Pedersen fra Energinet.

Er der sikkerhed for positiv samfunds- og selskabsøkonomi?

Inden Energinet går videre med et konkret etableringsprojekt for brintrøret, skal det sikres, at projektet kan demonstrere en positiv samfundsøkonomi for Danmark, og at det selskabsøkonomisk også er realiserbart.

En investeringsbeslutning vil i givet fald kunne tages af Energinets koncernbestyrelse primo 2025 og efterfølgende godkendelse af en §4-ansøgning af Klima, Energi og Forsyningsministeren.

Som led i forberedelserne af en eventuel investeringsbeslutning vedrørende ”Danish Backbone West”-brintrøret, har Energinet den 29. januar 2024 udsendt et såkaldt ”DISCUSSION PAPER – USER COMMITMENT CONCEPT”.

Energinet lægger op til en proces, hvor markedsaktører i 2 trin “can demonstrate concrete, long-term demand and willingness to pay for hydrogen infrastructure”.

I trin 1 skal markedsaktørerne inden oktober 2024 tilkendegivelse behovet for booking af kapacitet i det eventuelt kommende brintrør.

Kapacitetsbookingen vil være bindende, men uden krav om betaling up front. Hvis markedsaktører af en eller anden grund ikke udnytter den bookede kapacitet, skal der til gengæld betales en bod.

I trin 2 vil Energinet udbyde bindende, kapacitetskontrakter med en varighed på 10-15 år, og Energinets endelige investeringsbeslutning vil afhænge af resultatet af udbudsproceduren i trin 2. Energinet vil på forhånd oplyse, hvor stor en del af transportkapaciteten i det eventuelt kommende brintrør der skal bookes, for at Energinet vil gå videre med projektet.