Europæiske landmænd har i ugevis demonstreret i gaderne mod stigende omkostninger, afgifter og svindende indtjening. Traktordemonstrationer har været et almindeligt syn i Berlin, Paris, Madrid, Belgien, Holland, Polen og andre europæiske lande. Protesterne har gjort indtryk. Den franske regering og præsident Macron er kommet landbruget i møde. Protester mod miljøkrav fra EU fik i sidste uge EU-Kommissionen til sløjfe kravet om braklægning af landbrugsarealer i 2024.
Nu er dele af dansk landbrug også klar til at sætte sig i traktorerne og køre mod storbyerne og blokere vejene, som mange af deres europæiske kolleger har gjort i de seneste uger. Det, der kan få gang i traktorerne, er en CO2 afgift på landbrugets biologiske udledninger.
CO2-afgift på landbruget
Ekspertgruppen – det såkaldte Svarer-udvalg – som regeringen har nedsat for at komme med et bud på, hvordan Danmark som et af de første lande i verden kunne lave en CO2-afgift, er blevet markant forsinket, men rapporten ventes nu fremlagt onsdag den 21. februar 2024.
Hvis de beslutninger, som politikerne træffer på grundlag af Svarer-udvalgets forslag, er utilfredsstillende for landbruget, har både Bæredygtigt Landbrug og Agerskovgruppen ifølge netmediet GrovvareNyt varslet, at der kan komme traktorer i gaderne. Bæredygtigt Landbrug holdt for nylig et informationsmøde online med deltagelse af 90 landmænd. Her slog bestyrelsen fast, at der her og nu ikke er nogen grund til at køre mod storbyerne på traktorerne, men at det hurtigt kan ændre sig. – Det afhænger af, hvad der kommer til at ske i den nærmeste fremtid, sagde formanden Peter Kiær.
Økonomiprofessor Michael Svarer bekræfter at en CO2-afgift på dansk landbrug vil føre til værditab
Et flertal i Folketinget aftalte i sommeren 2022 en CO2-afgift på 750 kroner for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem. Landbruget var ikke umiddelbart omfattet af aftalen, men SVM-regeringen har skrevet ind i sit regeringsgrundlag, at landbruget også skal pålægges en CO2-afgift.
Regeringen vil fremlægge et forslag til en afgift, når Svarer-gruppen er kommet med sine anbefalinger.
Der er stort set ingen erfaringer med indførsel af klimaafgifter på landbrugets biologiske processer. Skatteministeriet har således til Folketinget oplyst, at man ikke har kendskab til lande, der har indført en beskatning eller CO2-afgift på landbrugets ikke-energirelaterede udledninger.
New Zealands erfaringer
New Zealand er det eneste andet land i verden, som har arbejdet med en lignende CO2-afgift. Hidtil har man i New Zealand talt om afgifter på 20-30 kroner pr. ton CO2, og dermed på et helt andet niveau end de 375/750 kr. pr. ton CO2, der tales om i Danmark.
Den tidligere Labour-ledede centrum-venstre udsatte i august 2023 klimaafgiften på landbrugets udledninger af drivhusgasser fra starten af 2025 til udgangen af 2025. Regeringsmagten er siden skiftet, og klimaafgiften er taget af bordet – i hvert fald for øjeblikket.
I New Zealand gennemførte Reserve Bank of New Zealand i oktober 2023 et studie af effekten af en CO2-afgift på omkring 60 kr. pr. tons. Resultatet af analysen var, at 8 pct. af gårde baseret på mejeribrug blev urentable efter en afgift. 22 pct. af gårdene baseret på fåre- og oksekødsproduktion ville ende med røde tal på bundlinjen. Med et højere afgiftsniveau ville endnu flere gårde blive urentable.
Dansk enegang
En dansk enegang med CO2-skat på landbrugets biologiske processer vil især påvirke den animalske produktion, men i øvrigt berøre hele landbrugserhvervet.
Professor Michael Svarer sagde onsdag den 8. november 2023 på landbrugets delegeretmøde i Herning, at det er uundgåeligt, at en CO2-afgift på landbruget vil føre til lavere jordpriser – og dermed værditab for landmændene. Det vil ske uanset om dele eller hele provenuet fra en afgift tilbageføres til landbrugserhvervet.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 