Alle de der institutter – laver de egentlig noget, vi kan bruge til noget?

I et læseværdigt indlæg i Jyllands-Posten den 7. februar 2024 stilles spørgsmålet, om det kunne overvejes, om nogle institutioner og organisationer, som man aldrig helt ved, hvad laver, kunne spares væk?

Som eksempel nævnes Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet, der er nået frem til, at hvis forbrugerne sparer penge på frugt og grønt, vil de blot bruge pengene på usunde fødevarer. Indlæggets forfatter oplyser, at hverken hendes mand eller hende selv nogensinde hørt om IFRO, og at Instituttets udmelding om danskernes formodede forbrug lyder af bedrevidende godtkøbsbetragtninger.

Indlægget fortsætter: ”Der er i det hele taget mange institutter, organisationer og styrelser, vi aldrig har hørt om. Vi aner ikke, hvad de laver, hvor mange de har ansat og størrelsen af deres budget. For slet ikke at tale om deres nytteværdi for samfundet. Det er åbenbart den slags, man i vid udstrækning bruger vores skattekroner til og kalder det ’velfærd’.”

Offentlig ledelse – Regeringen, KL og Danske Regioner udpeger ledelsesambassadører

Regeringen, KL og Danske Regioner har udpeget Merete Agergaard, direktør i Skattestyrelsen, Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital og Rikke Würtz, kommunaldirektør i Morsø Kommune, som ledelsesambassadører for 2023-2025.

Ledelsesambassadørerne skal angiveligt inspirere offentlige ledere og være ”frontløbere i ledelsesdebatten”. Det forventes at ambassadørerne vil bidrage til at holde gang i debatten om ledelse i den offentlige sektor ved at dele egne erfaringer, holde oplæg i både stat, regioner og kommuner og ved at invitere andre offentlige ledere til at deltage i den offentlige debat.

Tidligere ledelsesambassadører

Regeringen, KL og Danske Regioner har tidligere udnævnt ledelsesambassadører. Første ledelsesambassadør var Dorthe Gylling Crüger, koncerndirektør i Region Hovedstaden og tidligere administrerende direktør på Sygehus Lillebælt. Hun blev udnævnt i 2019.

Afløseren som ambassadør for offentlig ledelse var Jette Runchel, kommunaldirektør i Albertslund Kommune.

Den næste ambassadør for offentlig ledelse var departementschef i Beskæftigelsesministeriet, Søren Kryhlmand, der fungerede frem til den 15. marts 2022. Søren Kryhlmand satte som ledelsesambassadør særligt fokus på tre områder: At ledelse er en muskel, du skal træne hver dag, vigtigheden af klar og tydelig kommunikation og diversitet.

Uden effekt

De hidtidige ledelsesambassadører har ikke efterladt sig varige indtryk. De er alle helt ukendte og deres eventuelle bidrag til styrket ledelse i den offentlige sektor er helt usynlige.

Statsrevisorerne, Rigsrevisionen og den årvågne presse kan jævnligt berette om spektakulære ledelsesskandaler i det offentlige. I betragtning af den fortsatte skandale i SKAT og de oprørende forhold i sundhedsvæsenet, er udnævnelse af ledelsesambassadører fra SKAT og Aarhus Universitetshospital påfaldende.

Skaden er dog ikke stor, da det ikke kan forventes, at de nye ambassadører kommer til at gøre en forskel. Initiativet kan dermed parkeres sammen med andre fejlslagne forsøg på at højne ledelse og innovation i den offentlige sektor.

Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og Center for Offentlig Innovation

De færreste har siden udnævnelsen hørt noget som helst fra Ledelsesambassadørerne, men de får lejlighed til at udbrede sig om deres syn på ledelse på den konference, som Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og Center for Offentlig Innovation afholder den 23. maj 2024.

De færreste har nok været klar over eksistensen af ”Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse”, men det er angiveligt et tværdisciplinært forskningscenter, der fysisk er placeret på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Centeret åbnede i maj 2018 i anledning af H.K.H. Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag. Centeret er muliggjort af en donation fra Købmand Herman Sallings Fond.

Centerets vision er at bidrage til en bedre offentlig sektor, ved at producere, dele og anvende forskningsbaseret viden om offentlig ledelse, der gør offentlige organisationer endnu bedre i stand til at leve op til og udvikle deres målsætninger til glæde for borgere og samfund.

Denne vision skal indfries igennem tre strategiske indsatsområder. Det første strategiske indsatsområde handler om at producere international topforskning om offentlig ledelse. Det andet strategiske indsatsområde drejer sig om at dele denne viden i tæt dialog med praktikere og derigennem bringe forskningen i spil i offentlige organisationer. Endelig handler det tredje strategiske indsatsområde om at anvende forskningen i forbindelse med undervisning og ledelsesudviklingsaktiviteter målrettet nuværende og kommende offentlige ledere.

Det oplyses, at konferencen på Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse også er en anledning til at se sin organisering af ledelsesopgaven efter i sømmene. ”Er ledelsesspændet rigtigt? Er ledelsesrummet tilpas stort? Giver man medarbejdere og mellemledere tilstrækkeligt råderum?”

Center for Offentlig-Privat Innovation

Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse står ikke helt alene med den presserende opgave at sikre en bedre offentlig sektor. Siden 2014 har der faktisk været folk på opgaven med at rydde op i moradset i en offentlig sektor plaget af skandaler og ”møgsager”.

Den daværende S-R-SF-regering etablerede Center for Offentlig Innovation, COI. Daværende økonomiminister Margrethe Vestager udpegede egenhændigt og uden opslag socialdemokraten Pia Gjellerup som centerleder.

Center for Offentlig Innovation, der siden de kommunaløkonomiske aftaler i juni 2021, har heddet Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI), har siden ført sig frem på Folkemødet på Bornholm, men har i øvrigt ikke været i stand til at levere positive nyheder om den offentlige sektor.

Centerleder Pia Gjellerup

Pia Gjellerup havde ellers et førstehånds kendskab til kritisabel forvaltning fra skandalen omkring Solhavegård, der var en socialdemokratisk kursusejendom med rod i regnskaberne.

Sagen kostede i 1993 Pia Gjellerup jobbet som justitsminister i begyndelsen af Poul Nyrup Rasmussens regeringsperiode. Pia Gjellerup blev efter kun 2 måneder som minister fældet af sagen om den krakkede kursusejendom Solhavegård, hvor hun havde været bestyrelsesformand.

Efter sin exit som justitsminister blev Pia Gjellerup næstformand for Folketingets finansudvalg. Samtidig havde hun det krævende job som gruppeformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe. I perioden 23. marts 1998-21. december 2000 var hun Erhvervsminister. Derefter var hun indtil 27. november 2001 Finansminister.

Den socialdemokratiske Nyrup-regering blev i 2001 afløst af KV-regeringen under ledelse af Anders Fogh-Rasmussen. Efter regeringsskiftet repræsenterede Gjellerup fortsat Socialdemokratiet og Vestre Storkreds i Folketinget frem til 2007. Hun blev derefter ansat i bureaukraternes fagforening, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), bl.a. som chef for den politiske afdeling.