For 395 år siden blev den engelske konge, Charles I, henrettet den 30. januar 1649

                   Cromwell

Børnene i Nyskoven (The Children of the New Forest) af Frederic Marryat eller Kaptajn Marryat er en populær børnebog, der foregår fra den engelske borgerkrig (1642 – 1649) og helt frem til kongemagtens genoprettelse i 1660, hvor Charles II af England genindsættes som konge.

Fire forældreløse børn må søge tilflugt i en hytte i Nyskoven, da Oliver Cromwell fordriver kong Charles/Karl l 1. af England. Børnenes far var oberst i kong Charles 1.s hær. Han faldt i Slaget ved Naseby i 1645.

I bogen følger vi, hvordan de fire aristokratiske børn lærer at klare sig i skoven, og hvordan de bliver selvstændige.

Den engelske borgerkrig

Den engelske borgerkrig sluttede, da Charles I for 375 år siden i 1649 blev halshugget udenfor the Banqueting House i Whitehall. Det skete den 30. januar, der i år ligesom dengang falder på en tirsdag.

Charles I far fra slægten Stuart var kommet til magten i England i 1603 som James I, da Tudor-dynastiet uddøde med den barnløse Elisabeth I. James, der var født 19. juni 1566, var i forvejen konge af Skotland som James VI

Krudtsammensværgelsen (the Gunpowder Plot) i England 5. november 1605 var et katolsk forsøg på at sprænge kong James 1. og Parlamentet i luften. Den 5. november markerer Guy Fawkes Day stadig begivenheden i England.

Charles I efterfulgte sin far i 1625, og han regerede uden parlament fra 1629-40. Regimet udviklede sig i retning af enevælde.

Da Karl I i 1640 måtte indkalde parlamentet for at få bevillinger til at finansiere undertrykkelsen af oprør i Skotland, blev det startskuddet til Den Engelske Borgerkrig, 1642-1649.

Borgerkrigen var kulmination på lang tids kamp mellem Stuartkongerne og Parlamentet om grænserne mellem deres respektive magtbeføjelser. Foruden dette spillede de stadigt ulmende religiøse stridigheder en rolle. Konflikten tilspidsedes, da kong Karl I i 1630’erne forsøgte at udskrive skatter uden om Parlamentet. Da han i 1640 alligevel blev tvunget til at indkalde dette, brød striden ud i lys lue. Konge og Parlament rejste hver sin hær, og fra 1642 var der åben borgerkrig. Efter blodige kampe sejrede parlamentshæren under Oliver Cromwells ledelse.

Kongen blev fanget og henrettet den 30. januar 1649, hvilket sluttede borgerkrigen og indledte Cromwells diktatur.

Oliver Cromwell

I 1653 blev Oliver Cromwell Lord Protector (rigsforstander) of the Commonwealth of England, Scotland and Ireland. Cromwell opløste parlamentet og regerede til sin død i 1658 regeret med diktatorisk myndighed.

Rundhovederne (på engelsk The Roundheads) var et parti under den Engelske borgerkrig (1642-1651). Partiet var oprindeligt tilhænger af Konstitutionelt monarki og bekæmpede kong Karl 1.s forsøg på at indføre Enevælde. Efterhånden drev krigen mod kongen partiet i republikansk retning. Under Oliver Cromwell blev England en republik. Der var dog hele tiden et mindretal blandt Rundhovederne, der var moderate tilhængere af monarki.

Kavalererne (The Cavaliers) var tilhængere af kongen og dermed modstandere af Rundhovederne.

Restaurationen af Stuart-dynastiet

Oliver Cromwell døde i 1658 (af malaria) og blev efterfulgt af sin søn Richard. Han kunne imidlertid ikke modstå de stærke krav om Restaurationen af Stuart-dynastiet, der i 1660 førte til at Charles II i 1660 blev udråbt til konge.

Hvad angår Oliver Cromwell, blev hans krop opgravet kort efter, at Charles II vendte tilbage til England. Liget blev halshugget den 30. januar 1661, og resterne – undtagen hans hoved – gik tabt for historien. I mere end to årtier blev hovedet sat fast på en stage og vist i Westminster Hall (hvor Charles I blev henrettet) århundreder senere lå i staten). Så bliver proveniensen grumset: Den blev udstillet for profit for de nysgerrige og derefter enten sendt til en ukendt grav i Cambridge (hvor Cromwell blev skolet) eller, mindre sandsynligt, på en eller anden måde endte som et kranium i Ashmolean Museum i Oxford.

The Glorious Revolution

Magtfordelingen mellem parlament og konge var dog stadig uafklaret. Kroningen af James II efter Charles II død i 1685 fandt dog sted under rolige forhold – selv om mange frygtede, at katolikkerne ville få for stor magt i England (James var under et ophold i Frankrig konverteret til katolicismen). Oppositionen mod James II voksede hurtigt i styrke, men da han var aldrende og ingen sønner havde, regnede man med, at den katolske monark ville blive en kortvarig parentes. I 1688 fik hans kone dog en søn, og samtidig blandede kongen sig i religionsspørgsmål. En gruppe ledende adelige henvendte sig nu til Vilhelm af Oranien, og denne gik den 5. november 1688 i land med en hær ved Torbay på Englands sydkyst og marcherede mod London. James II flygtede til Frankrig, og Vilhelm kunne af parlamentet hyldes som konge at have accepteret Bill of Rights, som fastslog parlamentets magt (bl.a. indgik der i rettighedserklæringen et forbud mod en stående hær, og mod beskatning uden at parlamentet var hørt). Kongens magt var hermed blevet betydeligt begrænset.

Ved Restaurationen i 1660 genindførtes forfatningen fra før borgerkrigen. En endelig afklaring af forfatningskampen kom dermed først med “The Glorious Revolution” 1688-89, som afgjorde sagen til Parlamentets fordel.