Er danske banker i virkeligheden ikke helt fine i kanten?

Ifølge en stor spørgeundersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, der kortlægger, hvor minoritetsdanskere møder forhindringer, fordi de enten hedder noget andet end hr. og fru Jensen eller ser anderledes ud, mener 4 ud af 10 danskere med minoritetsbaggrund, at de inden for det seneste år i forbindelse med ansøgning om et lån er blevet afvist i banken alene på grund af deres etnicitet.

De hårde anklager mod banker om at de diskriminerer etniske minoriteter offentliggøres samtidig med, at tilliden til den danske banksektor er på et lavpunkt. Låntagerne raser over, at rentemarginalen vokser. Kundernes rentebetalinger på lån er således langt større – og voksende – end den rente, der ydes på indlån i bankerne.

Bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, trodser imidlertid al kritik, og lancerer den 22. januar 2024 Finans Danmarks strategi 2024-2026.

Mange gode ord!

Det reklamebureau, der har udarbejdet strategien for Finans Danmark, har tydeligvis haft gang i den helt store floskelgenerator. Mens begreber som ”sorte penge”, ”hvidvask”, ”rentemarginal”, ”åger”, ”udbytning”, ”profit”, ”tvangsauktioner”, ”afdrag” og ”skattely” overhovedet ikke nævnes, er strategien fyldt med positive udtryk: digital og udvikling nævnes 32 og 25 gange. Tryg, sikker, vækst nævnes 14 gange. Inklusion, diversitet, kompetence hævnes 12, 9 og 10 gange. Kunde, medarbejder, balance nævnes 8 gange og bæredygtighed, omstilling, læring nævnes 4, 6 og 5 gange. Cyber, svindel nævnes 6 og 8 gange.

Finans Danmark erkender i strategien, at når en sektor spiller en så vigtig rolle i samfundsøkonomien, følger der naturligvis krav med. Men samtidig understreges det, at kravene ”ikke må hæmme sektorens mulighed for at fungere som en motor for vækst og velstand, både nationalt og internationalt”.

I strategien hævdes det, at Finans Danmark arbejder – både herhjemme og i EU – for at sikre fornuftige rammevilkår og finansiel regulering, der på den ene side skaber en robust og stabil sektor, og på den anden side gør det muligt for sektoren at levere attraktive løsninger til borgerne.

Finans Danmark påstår frimodigt, at de danske banker er aktive medspiller på EU-Kommissionens handlingsplan for bæredygtig finans, ”et engagement vi vil fastholde i forhold til den nye kommission i 2024, både når det gælder klima, biodiversitet samt sociale og ledelsesmæssige forhold”!

Virkeligheden er en ganske anden

Læsningen af ”Seks bidrag til et Danmark rigere på muligheder – Finans Danmarks strategi 2024-2026” vil få det til at sortne for øjnene for de fleste. Det eneste der mangler, er et højstemt motto i stil med: Forbundne, Forpligtet for Kongeriget Danmark!

Desværre kan selv almindelige bankkunder se at virkeligheden ikke er ganske som skildret i strategiplanen.

Finans Danmark har ved adskillige lejligheder udtrykt modstand mod forslag fra EU-Kommissionen, der har sigtet på at øge robustheden og stabiliteten i den finansielle sektor, herunder krav om øgede kapital- og dokumentationskrav m.v. til de danske banker. Faktisk erindres ikke et eneste reguleringstiltag fra Bruxelles eller Basel, som Finans Danmark har taget positivt imod!

Bankkrak i USA og i Europa har sat fokus på bankernes ”polstring” eller evne til at modstå ”modvind”, og EU-Kommissionen præsenterede allerede den 27. oktober 2021 i Bruxelles forslag til hvor meget kapital de europæiske banker skulle polstre sig med for at leve op til de såkaldte Basel IV-krav.

Kravene vil fra 2025 gradvist blive introduceret over 5 til 8 år, men baseret på tidligere beregninger fra Copenhagen Economics var det Finans Danmarks umiddelbare skøn, at den danske finanssektor vil blive mødt med et krav om at sætte ca. 60 – 70 mia. kr. ekstra til side til kapitalpolstring.

Finans Danmark modstander

Bankernes interesseorganisation har argumenteret – ikke med bankernes egne interesser – men med hensynet til danske virksomheder. Danmark bør efter Finans Danmarks opfattelse ikke gå foran andre lande, og det kan i sidste ende komme til at koste konkurrenceevne for danske virksomheder og hæmme væksten og den grønne omstilling, har direktøren for Finans Danmark, Ulrik Nødgaard, udtalt.

Finans Danmark bekymret deling af finansielle data

Som en del af EU-Kommissionens digitale finansstrategi præsenterede Kommissionen den 28. juni 2023 et forslag til forordning om et rammeværk for finansiel datadeling.

Strategien har til formål at gøre den europæiske finansielle sektor mere digital og innovativ, herunder at fremme innovation af datadrevne produkter og tjenesteydelser

Forslaget om datadeling har til formål at skabe en mere åben og transparent finansiel sektor og styrke forudsætningerne for vækst af innovative datadrevne tjenesteydelser ved at give forbrugerne bedre muligheder for at dele deres finansielle data med f.eks. platforme, som kan sammenligne finansielle produkter med udgangspunkt i forbrugerens personlige data. Forslaget har også til formål at give forbrugerne større kontrol med og overblik over, hvem der har adgang til deres data, og til hvilket formål de anvendes

Den danske regering støtter formålet med at etablere en ramme for obligatorisk datadeling for finanssektoren i EU. Det vil kunne skabe nye og potentielt bedre ydelser, som forbrugeren ikke har i dag, samt styrke forbrugernes vilkår, skabe øget konkurrence og bidrage til at understøtte udvikling af innovative produkter og tjenester baseret på forbrugernes data.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor og Finans Danmark og øvrige finansielle sektor er af konkurrencehensyn generelt kritiske overfor øget datadeling. Dertil vil udvidelsen af kundedata kunne medføre ny, omkostningsfuld digital infrastruktur. Finans Danmark kritiserer således den manglende skelnen mellem rådata fra kunder og internt behandlet data. Anvendelsesområdet bør derfor ikke dække intern databehandling, dvs. data som virksomheden selv har genereret eller beriget, men kun rådata fra kunder.

Finans Danmark påpeger, at bankerne bør have kompensation for datadelingen – betalingen bør dække løbende omkostninger til indsamling, behandling, strukturering og deling af data og ikke kun etablering og vedligeholdelse af infrastruktur.

Finans Danmark udtrykker bekymring for det brede omfang af obligatorisk datadeling, da internt behandlet data ses som mindre hensigtsmæssigt at dele. Finans Danmark mener, at en hensigtsmæssig implementering og standardisering kræver en række yderligere præciseringer i forordningen, udsættelse af tidspunktet for ikraftsættelse og i øvrigt afklaring af en række tvivlsspørgsmål.

Finans Danmark står ret alene med sin modstand mod at øge forbrugernes kontrol over data og forbedret indsigt i de lånebetingelser, der tilbydes i markedet.

Således støtter Forbrugerrådet Tænk forslaget med henvisning til, at det vil kunne forbedre konkurrencen på det finansielle marked. Dansk Erhverv er overordnet positiv over for forslaget, da det skaber muligheder for forbrugeres kontrol over data og for fintech-virksomheders udvikling og innovation, og Danmarks Nationalbank imødeser forslaget, da det vurderes at kunne øge konkurrencen og innovationen på markedet for finansielle tjenester og derudover potentielt kunne øge effektiviteten af betalingsløsninger.