Nationalbanken har den 17. januar 2024 offentliggjort en analyse af Færøernes økonomi – ”Demografisk modvind øger behovet for finanspolitisk tilpasning på Færøerne”.
I sammenligning med den økonomiske situation i Danmark er beretningen fra Nordatlanten den rene solstrålehistorie.
Højkonjunktur
Efter et relativt mild tilbageslag i forbindelse med corona, har den økonomiske aktivitet på Færøerne siden 2021 været i kraftig fremgang. Der er samtidig høj vækst i boligpriser og kredit. Den færøske økonomi er inde i en decideret højkonjunktur med pres på produktionskapaciteten i store dele af økonomien.
Efter Nationalbankens opfattelse er økonomien overordnet set sund, hjulpet på vej af de seneste års stærke økonomiske fremgang. Færøsk økonomi er i dag karakteriseret ved høj beskæftigelse og lav ledighed, overskud på betalingsbalancens løbende poster og positiv udlandsformue, lav offentlig gæld samt velkonsoliderede husholdninger.
Set over de seneste ti år har væksten på Færøerne været blandt de højeste i Europa. I de seneste ti år har den årlige gennemsnitlige vækstrate i BNP i Danmark og EU20 været på henholdsvis 2,1 pct. og 1,4 pct.
På Færøerne er BNP vokset med i gennemsnit 3,4 pct. om året de seneste ti år, og i de sidste 3 år har væksten i BNP ligget på 6 – 9 pct!
Fiskepriserne
Den positive økonomiske udvikling drives af servicesektoren og situationen i den altdominerende fiskesektor.
Eksportindtægterne fra opdrættet laks, der i øjeblikket afregnes til høje priser, er meget betydelige, og samtidig er fangsterne gode i fiskeriet. Hertil kommer værdien af fiskeriaftaler med Rusland, der er meget betydelige.
Høj beskæftigelse
Samtidig er ledigheden på Færøerne lav – nærmest ikke eksisterende. og især byggeriet mangler arbejdskraft selvom der på Færøerne er flere end i Danmark, der er aktive på arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen på Færøerne er oppe 84 pct. I Danmark ligger frekvensen på 77 pct.
Tidligere tiders kroniske underskud på de offentlige budgetter er vendt til overskud i Landskassen og forbruget og investeringerne i kommunerne er høje.
Høj økonomisk vækst
Den økonomiske vækst på Færøerne har siden finanskrisen været højere end i Danmark, og allerede i 2015 nåede BNP – produktionen pr. indbygger på Færøerne – op på siden af den danske.
Ifølge Nationalbanken 2023-analyse udgjorde bruttonationalproduktet på Færøerne (BNP) pr. indbygger 431.000 kr. i 2021. I Danmark var BNP pr. indbygger i 2021 lavere – 425.000 kr.
Fejl i Nationalbankens opgørelse af BNP på Færøerne
Når Nationalbanken i 2024-analysen skriver, at BNP pr. indbygger på Færøerne i 2022 kan opgøres til 375.000 kroner, er der således tale om en åbenlys fejl.
Realiteten er, at Færøerne er rigere end Danmark
Siden 2021 er BNP pr. indbygger i Danmark stagneret og forskellen i Færøernes favør er vokset. Det bør bemærkes, at BNP udelukkende medregner produkter, som er produceret inden for landets grænser – hvor meget indkomst der er skabt i landet.
Et andet begreb – bruttonationalindkomsten, BNI – er et udtryk for værdien af den samlede indkomst, som landets indbyggere råder over, uanset om indkomsten er skabt indenlandsk eller udenlandsk.
På Færøerne vurderes den disponible BNI at være stigende, mens den disponible bruttonationalindkomst i Danmark stagnerer. Derfor er forskellen i BNI langt større i Færøernes favør.
I tillæg til BNP medtager BNI et positivt bidrag fra lønindkomster fra personer, der bor på Færøerne, men arbejder i udlandet (inkl. Danmark) på 700-800 mio. kr. Endelig er der overførsler på ca. 800 mio. kr., der især stammer fra tilskuddet på 642 mio. kr. fra den danske stat.
Det betyder, at den enkelte af de 54.128 indbyggere på Færøerne derfor har rådighed over en bruttonationalindkomst, der ligger væsentligt over den danske disponible BNI.
Offentlige finanser
Til trods for flere gode år i færøsk økonomi er Nationalbanken bekymret for de offentlige finanser og den finanspolitiske styring på Færøerne.
Trods flere års højkonjunktur har der ikke været nævneværdige overskud på den offentlige saldo. Heller ikke i de kommende år forventes nævneværdige overskud på de offentlige finanser.
Efter Nationalbankens opfattelse bidrager den offentlige sektor på Færøerne dermed til at forstærke højkonjunkturen i en periode, hvor den private efterspørgsel er høj, frem for at bidrage til et mere stabilt konjunkturforløb.
At de offentlige finanser ikke er tilstrækkeligt forbedret under højkonjunkturen, betyder, at den offentlige sektor på Færøerne udskyder nødvendige tilpasninger og risikerer at skulle gennemføre stramninger under en lavkonjunktur.
Nationalbanken påpeger, at ud over at finanspolitikken bidrager til at forstærke højkonjunkturerne, er en række ordninger også med til at forstærke konjunkturudsvingene. Det drejer sig f.eks. om skattefradrag til færinger, der arbejder udenlands, og landskassens tilskud på 35 pct. af husholdningernes renteudgifter til bolig. Samtidig er der på Færøerne ingen beskatning af fast ejendom.
Bloktilskuddet fra Danmark
Selvom Færøerne er mere velhavende end Danmark og den enkelte færings disponible forbrugsmuligheder er væsentlig større end den almindelige danskers, betyder gamle politiske aftaler i Rigsfællesskabet, at der hvert år overføres 642 millioner kroner fra København til Torshavn.
Nationalbanken tilkendegiver ikke sin opfattelse af dette forhold.
Færøerne vil ikke opgive bloktilskuddet fra Danmark
Efter lagtingsvalget 8. december 2022 har partierne Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet), Tjóðveldi (Republikanerne) og det liberale Framsókn dannet regering under ledelse af formanden for Javnaðarflokkurin, Aksel V. Johannesen, som lagmand.
Den nye færøske regering vil have reduceret det årlige bloktilskud, som Færøerne modtager af Danmark. Det fremgår af regeringsgrundlaget, der blev præsenteret torsdag den 22. december 2022.
Den foreslåede reduktion er peanuts
Over de næste fire år ønsker regeringen, at der skæres 25 millioner kroner om året i bloktilskuddet. I dag er tilskuddet på 642 millioner kroner årligt.
På baggrund af den gunstige økonomiske situation på Færøerne forekommer den færøske regerings ambitioner vedrørende bloktilskuddet uambitiøst. I dag må en sum på 25 millioner danske kroner på Færøerne betragtes som peanuts.
I øvrigt ses det ikke nogen steder, at bloktilskuddet faktisk er blevet reduceret.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 