Storbritannien forbyder Hizb ut-Tahrir

Hizb ut-Tahrir

Internationale medier oplyser mandag den 15. januar 2024, at den britiske regering nu har taget skridt til at forbyde forbyde gruppen Hizb ut-Tahrir, der betegnes som antisemitisk og terroristisk.

Parlamentet vil i denne uge drøfte et forslag om at gøre det ulovligt at tilslutte sig gruppen i Storbritannien i henhold til terrorlovgivningen, sagde indenrigsministeriet mandag. Hizb ut-Tahrir vil herefter være på niveau med andre terror-grupper, herunder al-Qaeda og ISIL (ISIS).

”Hizb ut-Tahrir er en antisemitisk organisation, der fremmer og opmuntrer til terrorisme, herunder lovprisning og fejring af de forfærdelige angreb den 7. oktober”, siger indenrigsminister James Cleverly.

Hizb ut-Tahrirs fejring af Hamas’ angreb på det sydlige Israel den 7. oktober og beskrivelserne af Hamas-medlemmer som helte på deres hjemmeside har været eksempler på opfordring og opmuntring til “terrorisme”, sagde Cleverly.

Cleverly sagde også, at organisationen har en historie med at rose og fejre angreb på jøder.

Kort efter Hamas’ angreb og den efterfølgende krig mod Gaza opfordrede gruppen muslimske lande til at “Få jeres hære og gå ud og fjern de zionistiske besættere.”

Tidligere premierministre Tony Blair og David Cameron har tidligere forsøgt at forbyde gruppen, mens de var ved magten, men begge droppede planerne.

Gruppen, der blev grundlagt i 1953 med hovedkvarter i Libanon, opererer i 32 lande, herunder Storbritannien, USA, Canada og Australien. Det har et langsigtet mål om at etablere et kalifat styret under islamisk lov, oplyste det britiske indenrigsministerium.

Gruppen er allerede forbudt i flere lande, herunder Bangladesh, Egypten og Tyskland.

Ifølge det britiske indenrigsministerium, vil forbuddet mod organisationen træde i kraft fra fredag forudsat parlamentet er enig.

Forbuddet vil også gøre det strafbart at støtte gruppen, hvilket vil kunne straffes med op til 14 års fængsel og kan føre til beslaglæggelse af aktiver.

Ifølge regeringens hjemmeside kan indenrigsminister Cleverly stemple en gruppe som en “terroristisk” organisation i henhold til britisk lov, hvis organisationen menes at være “involveret i terrorisme, og det er proportionalt at gøre”.

Labours (skygge)indenrigsminister, Yvette Cooper, hilste meddelelsen velkommen.

”Det er rigtigt, at regeringen hurtigt har kigget på de beviser og efterretningsoplysninger, de har til rådighed om truslen fra Hizb ut-Tahrir, og vi glæder os over og støtter beslutningen om at forbyde dem”, siger hun.

“De, der tilskynder til vold og fremmer eller glorificerer terrorisme, har ingen plads i Storbritanniens gader og må bekæmpes med lovens fulde kraft.”

På Hizb ut-Tahrirs hjemmeside betegnes regeringens forslag om at forbyde organisationen i Storbritannien som “et tegn på desperation”.

Danmark

Hizb ut-Tahrir er tilladt i Danmark. Dansk Folkeparti har arbejdet for at forbyde organisationen, men den 13. april 2018 meddelte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen Folketinget, ”at Rigsadvokaten ikke finder grundlag for at opløse Hizb ut-Tahrir”.

Leave a comment