Israels kamp mod Hizbollah og Hamas

Mens Danmarks Radio beredvilligt rapporterer fra ”kæmpedemonstrationer” i København, der sigter på, at få danske politikere til at lægge mere pres på Israel, kæmper Israel for sin eksistens på 2 fronter – i Gaza mod Hamas og på den anden front mod Hizbollah i Libanon. Usikkerheden ved den nordlige grænse, har betydet at mere end 60.000 israelere er evakuerede af frygt for Hizbollahs missiler.

I sidste uge fik den israelske hær (IDF) med et droneangreb i Beirut ram på den politiske leder af Hamas på Vestbredden, Salah al-Arouri. At Al-Arouri befandt sig i Beirut var endnu et eksempel på de tætte forbindelser mellem terrororganisationerne Hamas og Hizbollah.

Mandag den 8. januar 2024 fik den israelske hær (IDF) ram på den øverstkommanderende for Hizbollah i det sydlige Libanon, Wissam al-Tawil.

Lederen af Hizbollahs Radwan-enhed, der er en elitespecialoperationsstyrke, der er kendt for sine bestræbelser på at infiltrere Israel, blev dræbt i den libanesiske landsby Khirbet Selm, omkring 14 km fra grænsen mellem Israel og Libanon. Mindst syv andre Hizbollah-medlemmer blev dræbt i weekenden i en række israelske angreb rettet mod Radwan-infrastruktur, sagde IDF søndag.

Internationalt har der været bestræbelser fra bl.a. Frankrig og USA på at få Hizbollah til at flytte sine Radwan-styrker nord for Litani-floden og derfor længere væk fra den israelske grænse.

IDF’s stabschef, generalløjtnant Herzl Halevi, har udtalt, at Israel ville starte “endnu en krig” mod Hizbollah, hvis dialog og målrettede angreb ikke er nok til at skubbe Radwan-enheden tilbage og genoprette sikkerheden ved Israels nordlige grænse.

Et israelsk kampfly udførte allerede mandag en “række angreb” mod Hizbollahs infrastruktur efter et Hizbollah-angreb lørdag på Northern Air Control Unit, en IDF-base på Mount Meron.

Spørgsmålet er hvordan Hizbollah vil reagere? Hizbollah er næppe interesseret i en fuldskalakrig, dels fordi der ikke er opbakning i Libanons sunnimuslimske og kristne grupperinger, der udgør mere end halvdelen af befolkningen, dels fordi Irans ledelse ikke anser det for formålstjenligt at angribe Israel. USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, lod allerede i oktober forstå, at et fuldtonet angreb på Israel vil udløse en amerikansk militær reaktion – det er ikke tilfældigt, at USA har et hangarskib og et kontingent på et par tusind marineinfanterister ankret op ud for Libanons kystlinje.

Alligevel er situationen bekymrende. “Dette er en konflikt, der let kan metastasere,” advarede USA’s udenrigsminister Antony Blinken under sin fjerde diplomatiske rejse til Mellemøsten, siden Hamas angreb Israel den 7. oktober. Blinken holdt samtaler i De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien mandag, før han mandag den 8. januar fløj til Israel for at diskutere den aktuelle krigsindsats, manglen på humanitær bistand i Gaza, stigende spændinger på Vestbredden og eskalerende angreb langs grænsen mellem Israel og Libanon.

Samtidig indledte Israel mandag den næste fase af sin krig mod Hamas i Gaza. Ifølge IDF’s talsmand sigter Israel mod at bruge færre landtropper og luftangreb som en del af en mindre intens kampstrategi, der primært vil fokusere på at styrke Israels grænseforsvar.

I det centrale og sydlige Gaza beskyldte de palæstinensiske myndigheder imidlertid Israel for fortsatte kraftige bombardementer. Mere end 22.000 palæstinensere er blevet dræbt, siden krigen begyndte for tre måneder siden.