Nedslag i EU i 2024

Belgien overtog den 1. januar 2024 formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union. En udfordring er Ungarns premierminister, Viktor Orbán, der har været tung at danse med. Han har blokeret for hjælpen til Ukraine. Måske mere for at få frigivet indefrosset EU-støtte end sympati for Putin og Rusland?

Ungarn overtager den 1. juli 2024 EU-formandskabet og mange gruer for hvad der vil ske når Orbán skal være Ministerrådets talsmand.

Polens nye premierminister, Donald Tusk, er til gengæld hilst velkommen tilbage. Med ha bliver Polen igen et centralt EU-land i stedet for konstante skænderier med Bruxelles. Det kan få store konsekvenser for Ungarn, som længe har kunnet regne med flankestøtte fra Warszawa i sine kampe mod Bruxelles.

Estlands premierminister, Kaja Kallas, er blandt kandidaterne til at afløse Jens Stoltenberg som generalsekretær for NATO. Tiden er på kvindens side som leder, og Kallas er dygtig til at blive set og hørt. Men måske er hun for ufleksibel i sit syn på Rusland – det kunne bane vejen for andre kandidater som hollandske Mark Rutte, lettiske Krisjanis Karins eller endda Mette Frederiksen.

Formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har gode chancer for at fortsætte på posten efter valget til Europa-Parlamentet 6. 9. juni, selvom der også er kritiske røster omkring hendes kontrollerende ledelsesstil.

Formanden for Rådet, Charles Michel, har meddelt at han stiller op til Europa-Parlamentet ved valget i Belgien den 9. juni 2024. Efter planen skulle han under alle omstændigheder været stoppet ved udgangen af november 2024, men hvis han vælges, skal der allerede i juni findes en ny Rådsformand. Det vil i givet fald ske den 27.-28. juni, hvor der afholdes ordinært topmøde i Bruxelles. Spørgsmålet er om Mette Frederiksen kan komme i spil til den post?

I Holland er regeringsdannelsen stadig uafklaret efter parlamentsvalget i november. Vil Dilan Yesilgöz-Zegerius og VVD-partiet danne regering støttet af den yderste højrefløjs Geert Wilders – eller vil det være omvendt?

I Tyskland går der rygter om at forbundskansler Olaf Scholz i løbet af 2024 bliver tvunget til at gå af. Scholz er presset af det dårlige samarbejde i centrum-venstre-regeringskoalition med FDP og Die Grüne, men hertil kommer spekulationer omkring en massiv svindelsag, som begyndte for tre år siden, mens Scholz var finansminister.

Sagen drejer sig om betalingstjenesten Wirecard og dens daværende chef, Jan Marsalek. Scholz er beskyldt for at have ignoreret advarsler om sagen. Svindelsagen udviklede sig til en ren spionthriller, da avisen The Wall Street Journal for nylig kunne fortælle, at Jan Marsalek i årevis har arbejdet som spion for Rusland.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er ikke medlem af EU endnu – men vil gerne ind. Det er meningen, at de formelle medlemskabsforhandlinger skal begynde til foråret, men der er risiko for, at de vil blive forsinket og langvarige. Det meste afhænger selvfølgelig af krigens udvikling: Vil Ukraine overhovedet stadig eksistere – og i så fald på hvilken måde?

Den 1. januar 2025 overtager Polen formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union.