Før coronakrisen ramte, var det langt fra alle steder, at der var styr på de offentlige finanser i EU. Et af de lande, der skilte sig ud med store budgetunderskud og en gigantisk offentlig gæld, var Italien.
Krisens efterdønninger, krigen i Ukraine og energikrisen har betydet, at situationen på gældssiden er gået fra slem til værre. EU ville ifølge de oprindelige regler i Stabilitets- og Vækstpagten skulle nedbringe statsgælden med 258 mia. euro i 2023 svarende til 1,6 pct. af EU’s BNP, hvor særligt de sydeuropæiske lande ville blive hårdt ramt.
Suspendering af Stabilitets- og Vækstpagten i 2020
Stabilitets- og Vækstpagten, der blev underskrevet i 1997, blev suspenderet allerede i marts 2020, men trådte i princippet igen i kraft i 2024.
Et flertal af EU-landene, herunder Frankrig og Italien, har ønsket at Stabilitets- og vækstpagten skulle genforhandles i EU, og nu er der udsigt til et resultat.
Justering af reglerne for underskud og gæld i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt
EU’s økonomi- og finansministre holdt den 20. december 2023 en uformel videokonference for at drøfte økonomisk styring i EU, og den 21. december 2023 nåede medlemsstaternes EU-ambassadører formelt til enighed om den foreslåede reform af EU’s ramme for økonomisk styring ved at godkende et mandat til forhandlingerne med Europa-Parlamentet.
Det vil bane vejen for forhandlinger med Parlamentet om forordningen om Stabilitets- og Vækstpagtens nye regler for underskud og offentlig gæld.
Som det typisk er tilfældet i større økonomiske spørgsmål, var det en forudgående enighed mellem Tyskland og Frankrig, der banede vejen for aftalen på Økofin-mødet om Stabilitets- og Vækstpagtens nye regler.
Nye, fleksible regler tager hensyn til forskelle i medlemslandene
Ifølge det nuværende spanske EU-formandskab sikrer den nye pagt “stabilitet og vækst med afbalancerede, realistiske regler, der passer til nuværende og fremtidige udfordringer”.
Italien, der har været blandt kritikerne af stramme regler, har givet samtykke til den foreslåede reform af stabilitetspagten, men økonomiminister Giancarlo Giorgetti sagde: “Der er både positive ting og negative ting i aftalen. Italien har imidlertid opnået meget, og frem for alt er det, vi underskriver, en bæredygtig aftale for vores land, der på den ene side tager sigte på en realistisk og gradvis reduktion af gælden, og på den anden side tillader reglerne en positiv bedømmelse af investeringerne i italiens EU-finansierede genopretningsplan efter coronaen – Il Piano Nazionale di Ripresa e Resilienza, NRRP.”
Gæld over 60 pct. af BNP skal reduceres
Kravene til gældsnedsættelse for medlemslande med mere end 60 pct. af BNP i gæld er fortsat at lande med gæld over 90 pct. forpligtes til årlige reduktioner i gælden med 1 pct. Hvis gælden er mellem 60 og 90 pct., er reduktionskravet 0,5 pct. om året.
De nye regler er stadig generelle krav, men der skal i højere grad tages hensyn til forskellene i medlemslandenes forudsætninger.
Budgetunderskud fortsat maksimalt 3 pct. af BNP
Vedrørende budgetunderskud på over 3 pct. af BNP kan reduktionskravet reduceres til 0,25 pct. om året, hvis der fremlægges en 7-årig plan for afviklingen af underskuddet.
Overgangsordning
Reglerne omfatter også en overgangsordning frem til 2027 for at beskytte investeringskapaciteten afbøde virkningen af de seneste øgede rentebyrder.
EU-kommissær for økonomiske anliggender, italienere Paolo Gentiloni, har oplyst, at den nye stabilitetspagt vil træde i kraft i foråret 2024 “hvis de sidste stadier for godkendelsen afsluttes positivt”.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 