Hvorfor COP28 er et eksempel på, at det stadig er muligt at indgå multilaterale aftaler

På COP28 var der enighed om målsætningen om netto nul-udledninger af drivhusgasser i 2050 og målsætningen om at holde de globale temperaturstigninger på 1,5 grad.

COP28 anerkendte også landenes forskellige forudsætninger og behov og anerkender teknologiske bidrag til at begrænse den globale opvarmning.

Omstiling fra fossile brændsler

Med henblik på at nå målsætningen opfordres landene til ”in a just, orderly and equitable manner” at omstille sig fra fossile brændsler i energisystemerne.

Bestræbelserne på at udfase ”unabated” kulkraft skal accelereres. Opfordringen fra COP28 er altså ikke at kulkraft skal udfases her og nu. Kun den såkaldt ”urensede” eller ”unabated coal”, hvor de afledte emissioner ikke opfanges og deponeres, skal udfases frem mod 2050.

Det skal således fortsat være muligt at anvende ”abated fossil fuels”, hvor udledningerne af drivhusgasser opfanges og deponeres med CCS-teknikker og således ikke bidrager til at øge CO2-koncentrationen i atmosfæren.

Teknologiske løsninger

For at nå målsætningen opfordres landene til at udnytte alle kendte teknologiske muligheder. Man undgik således den ”dæmonisering” af visse teknologier, herunder kernekraft og CCS, der tidligere har præget drøftelserne.

Opfordringen går også på at accelerere udviklingen af teknologier, der reducerer emissionerne af drivhusgasser, herunder f.eks. vedvarende energi, kernekraft, rensning og deponering og produktion af grøn brint (Accelerating zero- and low-emission technologies, including, inter alia, renewables, nuclear, abatement and removal technologies such as carbon capture and utilization and storage, particularly in hard-to-abate sectors, and low-carbon hydrogen production).

Vedvarende energi og energieffektivitet

Allerede inden 2030 skal den globale kapacitet for vedvarende energi 3-dobles, og de årlige forbedringer i den globale energieffektivitet skal fordobles.

Overgangs-brændsler

Landene opfordres til i en overgangsperiode frem mod målet om netto nul-udledninger i 2050 i stadig stigende omfang at bruge ”zero- and low-carbon fuels” f.eks. ved i en overgangsperiode at erstatte kul med biomasse eller naturgas.

Nationale klimahandlingsplaner

I bestræbelserne på at nå de globale målsætninger i 2050 er der altså enighed om, at landene i de respektive nationale klimahandlingsplaner, NDC’er, der skal opdateres over de næste 2 år, hvor COP29 afholdes i Aserbajdsjan og COP30 i Brasilien, har frihed til at tage højde for nationale forudsætninger og behov således at omstillingen fra fossile brændsler i energisystemerne sker ”in a just, orderly and equitable manner”.

No Size Fits All

COP28 har således understreget, at der ikke findes én bestemt formel for omstillingsprocessen til emissionsfrie energisystemer. Det skal respekteres, at landene har forskellige forudsætninger og behov. COP28 har også elimineret tendenserne til dæmonisering af teknologiske løsninger som CCS, Power-to-X og kernekraft. Alle kendte (og endnu ukendte) teknologiske løsninger skal bringes i anvendelse, hvis målet om at begrænse de globale temperaturstigninger til 1,5 grader, som verdens ledere i Paris gav håndslag på at sikre i 2015.

Adaptation, Loss & Damage

COP28 fastslår også – igen – at der uanset bestræbelserne på at imødegå store temperaturstigninger stadig er enorme behov for tilpasninger til klimaændringer. Ikke mindst i Det Globale Syd er der behov, der kræver finansieringsbistand fra de ”rige” lande.

Et af de mest markante resultater fra COP27 i Egypten var aftalen om den såkaldte ”Loss and Damage Fund”. Det lykkedes 77 udviklingslande at få det følsomme emne om tab og skader på dagsordenen – og endda udmøntet i en konkret fond, der fremover skal kompensere udviklingslandene for de klima-relaterede tab og skader, de i stigende grad lider under.

På COP 28 blev der opnået enighed om de nærmere vilkår for fonden, der administreret af Verdensbanken, vil administrere pengene fra de rige lande i nord.

På COP28 blev de udviklede landes bestræbelser på at fordoble niveauet for finansieringsbistanden til klimatilpasning fra 2019 til 2025 i øvrigt taget til efterretning (Notes the efforts of developed country Parties to make progress in at least doubling adaptation finance from 2019 levels by 2025).

De fonde, der nu er etableret til fordel for udviklingslandene er: Loss & Damage Fund (administreret af Verdensbanken), Adaptation Fund, Least Developed Countries Fund og Special Climate Change Fund.