Grøn statsstøtte

I et interview med økonomiminister Stephanie Lose (V) og erhvervsminister Morten Bødskov (S), der bringes i dagbladet Børsen den 21. december 2023, oplyser ministrene, at regeringen vil afsætte en milliard kroner til statsstøtte til den grønne industri i 2024.

Statsstøtten vil blive målrettet virksomheder, der laver vindmøller, vindmøllekomponenter, teknologi til brintbranchen og power-to-x-industrien.

Statsstøtten skal administreres af Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), og virksomhederne vil kunne søge om at få dækket op til 15 procent af deres omkostninger via tilskud, eller op til 20 procent via lån og garantier.

Regeringens statsstøtte-forslag er fremprovokeret af, at der nu ydes massiv statsstøtte i USA i medfør af Inflation Reduction Act, IRA, og gennem flere år i Kina og nu også internt i EU.

Det er ikke kun Socialdemokratiet og Venstre, der er indstillet på industripolitisk statsstøtte. Mandag den 18. december understregede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne på en konference i Dansk Industri, at statsstøtte som et politisk-økonomisk våben er tilbage. Som han sagde: USA har udrullet et ”red carpet”. I EU har vi ”red tape” – det vi har brug for, er en ”green lane”!

Energipolitikere og energisektoren har været stærkt optaget af, at Danmark gennem udnyttelsen af potentialet for en enorm produktion af grøn strøm fra havvind i Nordsøen havde udsigt til et veritabelt lukrativt PtX og brinteventyr.

Baggrunden for nu at yde statsstøtte er frygten for, at den grønne indtjening og arbejdspladser alligevel ikke bliver realiseret.

Lars Løkke Rasmussen sagde på konferencen i Dansk Industri: ”Virksomheder, der vælger Europa frem for USA, vælger et andet sted end Danmark, hvis ikke vi kan matche det, de kan få i Frankrig, Tyskland og Spanien.”

Kan den grønne industris vækstpotentiale overhovedet realiseres?

Tanken var, at mængder af billig grøn strøm fra vindmølleparker i Nordsøen og fra solcelleparker skulle danne basis for produktion af grøn brint til det tyske marked og meget betydelige samfundsøkonomiske gevinster.

På det seneste er der rejst tvivl om de reelle muligheder for at realisere havvindspotentialet fra Nordsøen. Den forringede økonomi i havvindmølleprojekter og problemer med myndighedsgodkendelser m.v. har betydet, at der i 2023 ikke er opstillet en eneste vindmølle.

På det seneste er der også opstået tvivl om det økonomiske grundlag for den nødvendige infrastruktur.

Under alle omstændigheder forekommer statsstøtten på 1 milliard kroner at være helt utilstrækkelig. Alene udbygningen af den nødvendige infrastruktur må forventes at kræve adskillige milliarder kroner i statslig støtte og garantier.

Infrastrukturen

For den grønne brints vedkommende handler det om et 360 kilometer langt brintrør med en diameter på 91 centimeter, der skal gå fra Lille Torup syd for Limfjorden via Viborg, Holstebro, Esbjerg, Vejen, Fredericia og til Tyskland, hvorved kommende danske brintfabrikker forbindes med det attraktive tyske marked.

Statsejede Energinet har regnet sig frem til, at Danmark kan score en samfundsøkonomisk gevinst på 30-75 mia. kr. på at etablere en sådan brintinfrastruktur. Til sammenligning estimeres det, at brintrøret koster 10-22 mia. kr. i etableringsomkostninger.

Problemet er imidlertid, at Energinet ikke umiddelbart kan træffe en investeringsbeslutning, før man har sikkerhed for, at virksomheder som Ørsted, H2 Energy og Copenhagen Infrastructure Partners vil bygge brintfabrikker og bruge brintrøret.

Omvendt vil ingen af selskaberne begynde at bygge fabrikker, hvis ikke de er sikre på, at de 1) kan forsynes med tilstrækkelige mængder af (billig) grøn strøm og 2) sende brinten billigt til aftagere i Tyskland.

Danmarks største energiselskab Ørsted er blandt de virksomheder, der er klar til at begynde brintproduktion. Konkret har selskabet planer om at etablere produktion i Idomlund ved Holstebro.

Udover den planlagte brintproduktion i Idomlund, arbejder Ørsted på omkring 10 projekter vedrørende brint og Power-to-X. Et mindre brintanlæg på Avedøreværket i København og en grøn metanol-produktion i Örnsköldsvik i Sverige er blandt de projekter, der er længst fremme i processen.

Store spillere som Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og det schweiziske H2 Energy står også klar til at investere i kæmpestore brintprojekter i Jylland.

Den afgørende forudsætning for alle projekterne, er at der er tilstrækkelig med billig grøn strøm til rådighed, og at det 360 kilometer langt brintrør til Tyskland etableres i rette tid.

”Hvis ikke der kommer et rør, så kommer der ikke nogen storskalaproduktion i Idomlund. Og vi er jo ikke alene. Der er også andre, der har annonceret store projekter langs den jyske vestkyst, som også er afhængige af, at røret kommer,” siger Anders Nordstrøm, driftsdirektør i Ørsted P2X, der er Ørsteds division for grønne brændstoffer, til Jyllands-Posten Erhverv.

Statslig finansiering?

Man mangler dog stadig at tage endelig stilling til finansieringen af røret, der kræver en investering på mellem 15 og 22 mia. kr.

»Det er ikke særlig tit, at vores samfundsøkonomiske beregninger viser et overskud i den størrelse, men man skal lige holde tungen lige i munden. Vi har ikke tidligere lavet den slags investeringer i brintinfrastruktur, så vores beregningsmetode skal videreudvikles,« siger Michael Linnemann Pedersen, der er afdelingsleder for Systemperspektiv i Energinet.

Selvom det er tanken, at brugerne af brintrøret på sigt selv skal dække omkostningerne via tariffer, får Energinet brug for at trække på statslig finansiering i anlægsfasen og i de første år, hvor der vil være forholdsvis få virksomheder, som bruger infrastrukturen.

Det er den model, politikerne mangler at blive enige om. Og selvom økonomien umiddelbart ser attraktiv ud, er det ikke uden risiko for samfundet at stille med en finansieringsløsning.

”Vi taler om en samfundsinvestering på 15-22 mia. kr., som der ikke er nogen garanti for, at vi kan hente ind igen, hvis markedet udvikler sig anderledes end forventet”, siger Michael Linnemann Pedersen fra Energinet.

Regeringen har tidligere meldt ud, at de ville invitere til forhandlinger om finansieringen i løbet af efteråret, men nu er det hele udskudt til næste år.