Rederierne Maersk Line, det tyske Hapag-Lloyd, det taiwanske containerrederi Evergreen og det belgisk ejede Euronav og flere andre rederier indstillede allerede i sidste uge sejladserne gennem Bab al-Mandeb Strædet i Det Røde Hav.
Mandag den 18. december 2023 fulgte oliegiganten BP og satte alle sejladser gennem Det Røde Hav på pause – et skridt, der pressede oliepriserne op og skabte uro på energimarkederne!
Rederiernes beslutninger er truffet efter angreb på fragtskibe fra anti-israelske militante i Yemen. Iran-støttede houthi-militante begyndte den 19.november 2023 at angribe skibe langs hovedruten som reaktion på Israels krig mod Hamas efter Hamas-angrebet på Israel den 7. oktober. Det er Houthi-bevægelsen, der har taget ansvaret for angrebene, der udspringer fra den Houthi-kontrollerede del af Yemen, hvorfra der affyres missiler eller droner mod skibe, ligesom skibe forsøges bordet fra hurtiggående speedbåde.
Houthi-bevægelsen er shia-muslimsk og har nære forbindelser til både det iranske styre og den shiamuslimske milits og politiske bevægelse Hezbollah, som har rødder i Libanon.
USA har meddelt at det vil opbygge en international koalition for at tackle houthi-angrebene i Det Røde Hav.
Initiativet, kendt som Operation Prosperity Guardian, skal omfatte Storbritannien, Bahrain, Canada, Frankrig, Italien, Holland, Norge, Seychellerne og Spanien. Danmark overvejer at deltage i koalitionen.
Uden adgang til Rødehavsruten og dermed til Middelhavet via Suezkanalen, bliver mange skibe nødt til at sejle rundt om Afrika for at nå deres destinationer. Turen omkring Kap Kap Det Gode Håb forlænger transporttiden med mindst 14 dage og resultatet kan blive prisforhøjelser og leveringsvanskeligheder.
Baggrund for borgerkrigen i Yemen
Den sydlige del af Yemen, med Aden som hovedstad, var selvstændig indtil 1990, hvor Nord- og Sydyemen blev forenet. Nordyemen blev selvstændigt allerede da det ottomanske imperium gik i opløsning efter første verdenskrig og Sydyemen blev selvstændig efter Storbritannien trak sig ud efter flere års kamp mod oprørere i 1968.
Magtkampen mellem politiske ledere fra nord og syd udviklede sig til en tre måneder lang borgerkrig i 1994, som blev vundet af Nord. De interne stridigheder blussede op igen i 2004, da hæren og oprørsstyrker under ledelse af præsten og politikeren Hussein al-Houthi stødte sammen. Al-Houthi blev dræbt og bevægelsen tog hans navn. Gruppen har sit udspring i landets nordlige bjergegne og medlemmerne tilhører shia-grenen af islam.
Efter nogle relativt fredelige år begyndte kampene igen i 2014 mellem shia-muslimske houthi-oprørere fra den nordlige del af landet og regeringen, som dengang var ledet af den folkevalgte præsident, Abd-Rabbu Mansour Hadi. Houthierne er en del af det shia-muslimske mindretal i Yemen. Ud af Yemens samlede befolkning på ca. 28 millioner udgøres knap to tredjedele af sunnimuslimer og godt en tredjedel af shiamuslimer.
Som følge af kampene overtog houthierne kontrollen med den nordvestlige del af landet, herunder hovedstaden Sanaa. Samtidig udnyttede terrorgruppen Al Qaeda og siden Islamisk Stat (IS) det politiske kaos til at positionere sig i landet.
Iran og Saudi-Arabien blander sig i borgerkrigen
Som andre shia-grupper i regionen, for eksempel i Libanon og Irak, bliver Houthi-bevægelsen støttet af Iran. Den støtte var med til at få Yemens store nabo i nord, det sunni-muslimske Saudi-Arabien, til at gå ind i krigen på regeringens side i 2015.
Sammen med Saudi-Arabien kom den nære allierede de Forenede Arabiske Emirater, UAE, der heller ikke var interesseret i en Iran-kontrolleret, shia-muslimsk nabo.
Konflikten, der i dag er fuldstændig fastlåst, har delt landet i en houthi-kontrolleret nordvestlig zone, som bl.a. omfatter hovedstaden Sanaa samt en sydøstlig zone, der kontrolleres af Saudi-ledede styrker og andre styrker, som er loyale overfor regeringen.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 