PISA og indvandring

PISA-undersøgelsen viser, at de 15-årige elevers færdigheder er faldet i matematik og læsning siden den seneste undersøgelse i 2018.

Det samme mønster går igen i vores nordiske nabolande, hvor tilbagegangen er på niveau med eller større end den danske.

Ifølge Berlingske Tidende har undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) givet udtryk for, at faldet i færdigheder muligvis skyldes ”coronanedlukningen”.

De svenske skoler lukkede imidlertid ikke ned under corona, men alligevel har de svenske elever oplevet et større fald i deres færdigheder inden for matematik og læsning.

Ifølge forfatterne til PISA-undersøgelsen kan ”demografiske ændringer” have en betydning for det generelle fald i færdighederne. Et uafklaret spørgsmål er, hvordan indvandringen på lang sigt påvirker undersøgelsen.

”Vi kan se i tallene, at elever med indvandrerbaggrund klarer sig markant dårligere end elever med dansk oprindelse. Det samme mønster går igen i vores nordiske nabolande. Hvis antallet og andelen af elever med den baggrund stiger, så vil det påvirke resultatet i en negativ retning,” siger seniorforsker Vibeke Tornhøj Christensen fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), der er ansvarlig for den danske del af PISA-undersøgelsen.

Europæisk tendens

PISA-undersøgelsen dokumenterer land for land i Europa, at elever med indvandrer- og efterkommerbaggrund klarer sig markant dårligere end elever med oprindelse i det land, hvor testen foretages. I alle vesteuropæiske lande er andelen af elever med indvandrer- og efterkommerbaggrund vokset siden de første PISA-undersøgelser i 2000.

Sverige

I Sverige har Pisa-undersøgelsen givet anledning til et forslag om at forbyde mobiltelefoner i svenske skoler.

Ifølge formanden for de svenske lærere, Åsa Fahlén, er et forbud mod mobiltelefoner i folkeskolen for så vidt en god foranstaltning, men hvis det er det eneste, politikerne kan finde på efter den dystre læsning af Sveriges resultater i PISA-undersøgelsen, svarer det til ”et plaster på en overskåret halspulsåre”.

Som tidligere år viser PISA-resultaterne at det største problem i svenske skoler er forskellene mellem forskellige grupper af elever, siger Åsa Fahlén. Hvis problemet er, at skolerne ikke formår at kompensere for de eventuelle svagere forudsætninger hos elever med indvandrer- og efterkommerbaggrund, vil det kræve en langt større indsats end et mobilforbud for at rette op på ulighederne.

Ifølge lærerformanden har kommunerne ikke penge nok, og de skærer ovenikøbet ned. Mange kommuner har det åbenlyst svært ved at håndtere opgaven med at kompensere for forskellene i elevernes baggrund.

Åsa Fahlén mener derfor, at politikerne bør gøre en større indsats for at sikre, at lærerne har mere tid til forberedelse og opfølgning, og at de har det rigtige antal elever i deres klasse.