Den af regeringen nedsatte ekspertgruppe har ikke den nødvendige information til at sikre et godt fundament under en CO2-afgift, oplyser formanden Michael Svarer til Jyllands-Posten.
Ekspertgruppen – det såkaldte Svarer-udvalg – som regeringen har nedsat for at komme med et bud på, hvordan Danmark som et af de første lande i verden kunne lave en CO2-afgift, er blevet markant forsinket.
Rapporten skulle være udkommet ultimo efterår 2023, men den er forsinket frem til første uge i februar 2024.
Økonomiprofessor Michael Svarer bekræfter at en CO2-afgift på dansk landbrug vil føre til værditab
Der er stort set ingen erfaringer med indførsel af klimaafgifter på landbrugets biologiske processer. Skatteministeriet har således til Folketinget oplyst, at man ikke har kendskab til lande, der har indført en beskatning eller CO2-afgift på landbrugets ikke-energirelaterede udledninger.
Alligevel aftalte et bredt flertal i Folketinget I sommeren 2022 en CO2-afgift på 750 kroner for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem. Landbruget var ikke umiddelbart omfattet af aftalen, men SVM-regeringen har skrevet ind i sit regeringsgrundlag, at landbruget også skal pålægges en CO2-afgift.
Regeringen vil fremlægge et forslag til en afgift, når en ekspertgruppe er kommet med sine anbefalinger. Venstrefløjen og Det Konservative Folkeparti har på forhånd sagt ja til en CO2-afgift på landbruget, og kun Danmarksdemokraterne har utvetydigt afvist, at Danmark skulle gå enegang og indføre en CO2-afgift på dansk landbrug.
New Zealand er det eneste andet land i verden, som har arbejdet med en lignende CO2-afgift. Den tidligere Labour-ledede centrum-venstre udsatte i august 2023 klimaafgiften på landbrugets udledninger af drivhusgasser fra starten af 2025 til udgangen af 2025. Selvom man i New Zealand i princippet har tilsluttet sig en afgift, er man på ingen måde i mål hverken med beregningsmodellen eller niveauet for en afgift. Hidtil har man i New Zealand talt om afgifter på 20-30 kroner pr. ton CO2, og dermed på et helt andet niveau end de 375/750 kr. pr. ton CO2, der tales om i Danmark.
Svarer-udvalget
En dansk enegang med CO2-skat på landbruget vil især påvirke den animalske produktion, men berøre hele landbrugserhvervet.
Professor Michael Svarer, der er formand for den ekspertgruppe, der senere vil fremlægge anbefalinger, sagde onsdag den 8. november 2023 på landbrugets delegeretmøde i Herning, at det er uundgåeligt, at en CO2-afgift på landbruget vil føre til lavere jordpriser – og dermed værditab for landmændene. Det vil ske uanset om dele eller hele provenuet fra en afgift tilbageføres til landbrugserhvervet.
Udover de økonomiske konsekvenser for dansk landbrug, vil en afgift også få politiske omkostninger. Venstre vil næppe kunne holde til at forblive i regeringen, og der er dermed udsigt til samme konsekvenser, som DONG-salget havde for Socialistisk Folkepartis deltagelse i Helle Thornings regering.
New Zealand
Den tidligere Labour-regering i New Zealand præsenterede i emissions reduction plan for 2022-25 forslaget om en CO2-afgift under overskriften “Pricing agricultural emissions by 2025”. Den nærmere udformning af CO2-afgiften var oprindeligt planlagt til udgangen af 2022, men i august meddelte regeringen at afgiften ikke ville blive indført ved udgangen af 2025.
Reserve Bank of New Zealand gennemførte i oktober 2023 et studie af effekten af en CO2-afgift på omkring 60 kr. pr. tons. Resultatet af analysen var, at 8 pct. af gårde baseret på mejeribrug blev urentable efter en afgift. 22 pct. af gårdene baseret på fåre- og oksekødsproduktion ville ende med røde tal på bundlinjen. Med et højere afgiftsniveau ville endnu flere gårde blive urentable.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 