”Jeszcze Polska Nie Zginęła” (Endnu er Polen ikke fortabt)

Parlamentsvalget i Polen den 15. oktober 2023 var en skuffelse for det yderste højre i Polen. Mange vælgere støttede midterpartierne, moderate konservative og venstreorienterede partier.

Det ledende regeringsparti – det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed, PiS, med Jaroslaw Kaczynski som formand, der har ledet Polen siden 2015, er dog stadig det klart største parti i Polen med 35,4 pct. af stemmerne og 194 mandater.

Sammen med støttepartiet Konfederacja, der gik tilbage ved valget, opnåede de imidlertid færre pladser i det polske parlament – Sejm – med i alt 460 pladser, end Donald Tusk-oppositionskoalitionens 248 pladser.

Polens præsident, Andrzej Duda, sagde allerede før valget, at han ville give det største parti ret til at forsøge at danne regering først, og han gav mandag den 6. november 2023 den fungerende premierminister, den konservative PiS-politiker Mateusz Morawiecki, en frist på 3 uger til at danne regering.

Ny regering tages i ed

Situationen er nu den, at mandag eftermiddag den 27. november 2023 vil Polens præsident Andrzej Duda tage Morawieckis kabinet i ed.

Vil det sige, at Morawiecki trods alle odds er lykkedes med at etablere en levedygtig regering?

På ingen måde! Den regering Morawiecki præsenter mandag har ikke flertal i parlamentet. I de seneste uger har Morawiecki ført kampagne for en “koalition af polske anliggender” og lokket og truet i forsøgene på at vinde individuelle grupper fra oppositionslejren over på sin side. Alle parter har imidlertid afvist lokketonerne.

På trods af oppositionens sejr i Polens parlamentsvalg vil præsident Andrzej Duda derfor indsværge et nyt kabinet under ledelse af den hidtidige premierminister Mateusz Morawiecki.

Dette forsøg fra det nationalkonservative PiS-parti på at danne regering har dog ingen chance og er en taktisk manøvre for at forsinke magtoverdragelsen.

Morawiecki er forpligtet til senest om 14 dage at fremstille sig for parlamentet og bede om et tillidsvotum.

Igen ny regering den 11. december

Som alt ser ud i øjeblikket, vil det ikke ske. Derfor vil en anden den 11. december 2023 blive bedt om at forsøge, og Donald Tusk står klar.

Ved valget 15. oktober vandt tre proeuropæiske partier under ledelse af tidligere formand for EU-Rådet, Donald Tusk, et klart flertal på 248 af de 460 pladser. I mellemtiden er der allerede underskrevet en koalitionsaftale mellem den liberale Borgerplatform, Civic Coalition (KO), den konservative Tredje Vej (Polska 2050 og det gamle, liberale bondeparti PSL) og venstreføjen Lewica (New Left). Vejen er således banet for, at de kan danne en ny regering, når PiS den 11. december ventes at smide håndklædet i ringen.

Mange på den polske politiske højrefløj er ikke begejstrede ved udsigten til en regering bestående af Donald Tusks koalition. I de kredse frygtes det, at en sådan regering vil føre til en gradvis udhuling af landets uafhængighed: “Vi kan forvente – med stor sandsynlighed – en ændring i EU-traktater, som vil påvirke Polens suverænitet og Polens uafhængighed på den internationale arena, og især inden for EU”, sagde Bartosz Malewski, leder af uafhængighedsmarchforeningen, ifølge Al Aljazeera til journalister i oktober.

Siden 2010 har nationale, højreorienterede kræfter markeret Polens nationaldag den 11. november med et optog i Warszawa. Nationaldagen – Święto Niepodległości – markerer dagen, hvor Polen genvandt sin uafhængighed fra Østrig, Preussen og Rusland i 1918.

Marchen blev i år afholdt under parolen ”Jeszcze Polska Nie Zginęła” (Endnu er Polen ikke fortabt), der samtidig er indledningen til Polens nationalsang, Mazurek Dąbrowskiego.

”Sloganet ’Endnu er Polen ikke fortabt’ udtrykker også vores holdning til behovet for at understrege Polens suverænitet og truslerne mod denne suverænitet” sagde Bartosz Malewski, leder af uafhængighedsmarchforeningen, ifølge Al Aljazeera.