
I forbindelse med regeringsrokaden torsdag den 23. november 2023 fik Klima-, energi- og forsyningsminister fra 15. december 2022, Lars Aagaard, frataget sit formandskab for ”Udvalg for Grøn Omstilling”, der ellers skulle drive klimahandling i regeringen.
Lars Aagaard degraderet
Degraderingen udstiller, at tilliden til Lars Aagaard ikke er i top hos regeringen, og udløst af, at der ikke sker nok under Lars Aagaard på det klimaområde, der hastigt er ved at blive en meget øm tå for regeringen.
”Han er jo bare ikke en dygtig politiker. Det er det, der er hans problem. Det går helt utroligt langsomt”, siges det om Lars Aagaard.
Det nye ”Grønt Udvalg” med finansminister Nicolai Wammen i spidsen og Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen ved bordet, vil være en pendant til de andre magtfulde regeringsudvalg, Økonomiudvalget og Koordinationsudvalget.
Grønt Udvalg rummer ud over formand Nicolai Wammen (S) Moderaternes partileder, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, Venstres formand, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, klimaminister Lars Aagaard (M), miljøminister Magnus Heunicke (S) samt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) som faste medlemmer.
Hvad skal Jacob Jensen?
Ingen forventer konstruktive bidrag fra den totalt talentløse minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, men han kommer til at fungere som landbrugets gidsel i de kommende armlægninger.
Dan Jørgensen ud af vagten!
Bemærkelsesværdigt er det, at regeringstoppen ikke har ment, at der var brug for minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jannik Jørgensens tvivlsomme kvalifikationer i udvalgsarbejdet.