Når skatten begrænser arbejdsudbuddet

Uanset hvad fortalerne for topskat og top-topskat påstår, er det danske progressive skattesystem en trussel mod konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.

Det er veldokumenteret, at de høje marginalskatter begrænser arbejdsudbuddet og det er decideret forargeligt, at Danmark er tvunget til grov økonomisk forskelsbehandling af landets skatteydere for at tiltrække nøglemedarbejdere fra udlandet. Når det kommer til stykket, er vi så ikke alle nøglemedarbejdere?

Siden 1992 har det været muligt at søge om nedsat skattebetaling for forskere og højtbetalte nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet, og ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution. Ordningen kan også udnyttes af danskere, der har opholdt sig mindst 10 år i udlandet.

Ordningen indebærer en lav beskatning i form af en bruttobeskatning på 27 pct. + AM-bidrag, og ordningen kan udnyttes uafbrudt i op til syv år.

Formålet med ordningen er på trods af de høje danske skatter at gøre det muligt overhovedet at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

Beskatning efter ordningen, der benævnes ”forskerskatteordning” selvom ordningen især tilgodeser andre medarbejdere. Det forudsættes at den ansatte har en lønindkomst på mindst 72.500 kr. pr. måned, hvori værdien af skattepligtige personalegoder, der er A-indkomst, også medregnes.

For forskere er der ikke noget indkomstkrav, men kvalifikationerne som forsker skal godkendes.

Skatteministeriet er ikke meget for at oplyse hvor mange der i 2023 udnytter den såkaldte forskerordning, men ifølge de nyeste tal for var der i 2021 i alt 9216 personer på ordningen

I finanssektoren var antallet 805 personer og i kategorien af kultur, forlystelser og sport (herunder professionelle fodboldspillere) var der 230. Der var i 2021 3108 forskere (og undervisere) omfattet af ordningen. Interessant nok var der i 2021 registreret 538 danskere på den favorable bruttoskatteordning.

Hos Dansk Industri (DI) mener man, at den 30 år gamle ordning er stærkt nødvendig, fortæller skattepolitisk chef Jacob Bræstrup: ”Den er født i bred politisk erkendelse af, at Danmark ikke har et konkurrencedygtigt indkomstskattesystem, når det kommer til forskere og højtlønnede nøglemedarbejdere. Derfor lavede man den her ordning for at hjælpe danske virksomheder med at kunne rekruttere talenter i udlandet uden at skulle betale så høj løn for dem, at det svækkede deres konkurrenceevne”.