Europa-Parlamentsvalget i 2024

Den 9. juni 2024 vil udover at være en sommersøndag, også være den dag, der er valg til Europa-Parlamentet. Og denne gang er det virkelig et af de valg, der kommer til at definere, hvilken rolle EU skal spille i verden.

Udvidelse af EU

Ruslands krig i Ukraine har vist et europæisk sammenhold og for alvor åbnet for en diskussion om en udvidelse af EU, hvor en række lande presser på, herunder Ukraine og Moldova.

En udvidelse vil kræve nye beslutningsprocedurer, flere afgørelser med kvalificeret flertal, måske ligefrem en traktatændring, som der nu er flertal for i Europa-Parlamentet?

Indvandring

Krigen i Ukraine, situationen i Mellemøsten og nøden i store dele af Afrika har givet os en påmindelse om behovet for at beskytte de ydre grænser, og nødvendigheden af tiltag, der kan bringe den illegale og ukontrollerede indvandring i faste rammer.

Allerede i 2016 sagde den tidligere professor og historiker Uffe Østergaard, at Europas velfærdssamfund ikke kan ikke klare den gigantiske folkevandring, som vi kun har set begyndelsen på. Den eneste måde at beskytte os er at bygge en mur rundt om EU. Tiden er kommet til at bygge Fort Europa: ”Med et jerntæppe. Med trådhegn i fire baner, lyskastere og vagtposter. Mange vagtposter. Og til havs bevæbnede Frontex-skibe, som kan samle flygtninge op og sejle dem tilbage til den kyst, de kom fra.”

Trumps grænsemur mod Mexico har været kritiseret også af europæiske politikere. Alligevel bliver der bygget flere og flere kilometer mur og pigtrådshegn langs Europas grænseovergange.

Grækenland har opført grænsemure for at holde flygtninge ude af landet.

Med EU-støtte bygger Tyrkiet grænsemure mod Iran og Syrien. De baltiske lande har etableret meterhøje pigtrådshegn mod Belarus og den finske statsminister, Petteri Orpo, har meddelt, at Finland vil lukke alle grænseovergange til Rusland på nær én i Lapland. I dag er der fire åbne grænseovergange mellem Finland og Rusland.

Forsyningssikkerhed

Den geopolitiske situation har også understreget vigtigheden af forsyningssikkerhed. Det gælder for chips, medicin, værnemidler og meget andet, men ikke mindst for fødevarer og energi, der begge dele må betragtes som kritisk infrastruktur. Imens bliver vi i Europa pres fra både USA og Kina, der bevæger sig i en endnu mere protektionistisk retning.

EU-budgettet

Ændringer i EU’s budgetsystem og finansieringen af EU-programmer i medlemslandene presser sig på, og vi skal indstille os på, at medlemskabet bliver dyrere. En reform af EU’s fælles landbrugspolitik er ligeledes påtrængende. CAP’en kan ikke videreføres uændret med nye medlemmer som Ukraine, der vil udvide EU’s landbrugsareal med over 30 pct.

Klima

En reform af landbrugspolitikken skal også tage højde for, at siden det sidste valg til Europa-Parlamentet har EU fået sin klimalov med en målsætning om at være klimaneutral i 2050. En mere bæredygtig og klimaeffektiv fødevareproduktion bliver kun vigtigere for os og for hele Europa.

Landbrugspolitikken

Dansk landbrug har med 2030-planen vist, hvordan klimamålene nås. Hvis landbrugsproduktionen ikke tvinges til udlandet af nationale afgiftstiltag, kan dansk landbrug hvad end det handler om planteforædling, biosolutions eller mælkeproduktion med lavt klimaaftryk være med til at inspirere og vise vejen for resten af Europa.

Med Europa-Parlamentsvalget i 2024 står Danmark over for et af de vigtigste valg nogensinde.