Imens i Haiti ..……

Da det danske kvindelandshold (nr. 18 på Fifa’s rangliste) den 1. august 2023 i Perth kvalificerede sig til 1/8-finalerne under fodbold-VM ved at slå Haiti (nr. 53 på Fifa’s rangliste) kendte jubelen ingen grænser.

Man kunne godt have undt Haiti større succes (og økonomisk udbytte) af fodbold-VM.

Haiti befinder sig i monumentale vanskeligheder.

På det såkaldte Human Development Index placeres Haiti som nummer 170 af 189 lande målt på velstand og udvikling.

Haiti grænser op til Den Dominikanske Republik (selvstændig i 1843) på den vestlige del af øen Hispaniola i det Caribiske Hav, øst for Cuba.

Søren Pape Poulsen og Jørgen Leth

Mens den konservative partileder, Søren Pape Poulsen, har gjort Den Dominikanske Republik kendt i Danmark, har vi ikke hørt meget til Haiti, siden Jørgen Leth flyttede fra øen. Jørgen Leth blev i 2000 udnævnt til dansk honorær konsul i Haiti, hvor han var bosat i 1991-2010. Han flyttede fra øen i 2010 efter det voldsomme jordskælv i januar samme år, hvor hans hus kollapsede. Leths liv på Haiti trak i 2005 store overskrifter efter udgivelsen af selvbiografien Det uperfekte menneske.

Tidligere fransk koloni

Landet er en tidligere fransk koloni – Saint-Domingue, der i kolonitiden var verdens største producent af sukker og kaffe. Haiti var et af de første amerikanske lande efter USA, som erklærede sin uafhængighed i 1804. Haiti har omkring 11,5 millioner indbyggere, hvoraf størstedelen er efterkommere af afrikanske slaver.

Kaos

Haiti har længe været præget af kaotiske forhold. Amerikanske tropper har flere gange været indsat og endnu huskes François Duvalier (“Papa Doc”), der fra 1957 til 1971 styrede diktatorisk og brutalt. Magten gik derefter over til hans søn, Jean-Claude (“Baby Doc”), som fortsatte faderens terrorregime i en noget afdæmpet form. Han blev afsat af militæret i 1986.

Perioden efter afsættelsen af Duvalier-dynastiet har imidlertid fortsat været præget af ustabilitet. Landets præsident Jovenel Moise blev den 6.-7. juli 2021 dræbt af ukendte gerningsmænd. Siden har Haiti været plaget af enorm politisk ustabilitet. Der er ikke blevet indsat en anden leder i hans sted, men den upopulære premierminister Ariel Henry er fungerende præsident.

Rivaliserende bander har udnyttet den politiske uro til at overtage store dele af Port-Au-Prince, hvor de blandt andet kontrollerer parlamentsbygningen, og hvor de i oktober blokerede den vigtigste olieterminal i ugevis.

Port-Au-Prince, der huser en femtedel af Haitis 11,5 millioner indbyggere, har siden da været præget af en bølge af kidnapninger samt brændstofmangel, vejblokader og dårlig adgang til sundhedsfaciliteter. Utallige mennesker er blevet dræbt og i slutningen af 2022 brød en koleraepidemi ud i landet.

Spredning til andre lande

Flygtningestrømme, kolera og ulovlig handel med våben og narkotika spreder sig til landene omkring Haiti. Mest påvirket er nabolandet Den Dominikanske Republik, der deler øen Hispaniola med Haiti. Nabolandet, der er kendt for sine hvide strande og ferieresorter, er blevet kritiseret for at udvise haitianere og begyndte i februar at bygge en mur langs grænsen for at holde flygtninge ude.

FN-intervention

Der er tidligere foretaget interventioner i Haiti under FN’s flag – i 1994 og i 2004. I oktober 2022 krævede en FN-resolution et øjeblikkelig stop for vol dog kriminalitet i Haiti. Samtidig blev der indført sanktioner, og EU-landene, Storbritannien og Canada er blandt de lande, der som konsekvens af situationen har indført sanktioner mod Haiti. Disse omfatter økonomiske sanktioner mod den tidligere politimand Jimmy “Barbecue” (grill) Chérizier, der leder bandesammenslutningen ”Fòs Revolisyonè G9 an fanmi e alye” (Revolutionary Forces of the G9 Family and Allies). Banden kaldes i daglig tale blot G9, og lederen har fået sit kaldenavn, fordi han sætter ild til sine modstandere. Blandt andre fremtrædende bander kan nævnes ”Baz Gran Grif”.

Som reaktion på lovløsheden og bandevældet er der opstået en række selvtægtsgrupper, der tager loven i egen hånd og dermed bidrager til det totale kaos især i hovedstaden Port-Au-Prince.

Råb om hjælp

Den ekstreme situation fik i oktober premierminister Ariel Henry til at bede verdenssamfundet om “the immediate deployment of a specialized armed force, in sufficient quantity” for at stoppe bandeuvæsenet.

Den 22. december 2022 opfordrede også FN til international invention.

Kenya parat med politistyrke, men det juridiske grundlag mangler

USA, der har overtaget formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd den 1. juli 2023, har taget initiativ til en FN-resolution, der bemyndiger Kenya til at lede en international politistyrke, der kan bekæmpe bandeuvæsenet i Haiti.

Kenya er indstillet til at lede en multinational, FN-støttet styrke for at genoprette orden og sikkerhed i Port-au-Prince. Bander kontrollerer mere end 80 procent af landets hovedstad og tvinger tusindvis af haitianere til at flygte fra eskalerende vold.

Regeringen i Kenya er parat, og Kenyas parlament godkendte torsdag den 16. november 2023 udsendelsen af 1.000 politibetjente til Haiti.

Den østafrikanske nations højesteret modsatte sig imidlertid afgørelsen blot timer senere ved at forlænge ordrer, der blokerer udstationeringen, indtil en ny juridisk afgørelse udstedes næste år. Det er anden gang, at landets øverste domstol blokerer for den planlagte indsættelse.