FE-skandale = medieskandale?

I programmet ”Tabloid” på DR’s P1 fredag den 10. november drøftede Marie Louise Toksvig, Hans Engell og Anja Bo den massive mediedækning af FE-sagen.

Sagen begyndte med, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne den 24. august 2020 udsendte en pressemeddelelse med en uhørt voldsom kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Hans Engell og Anja Bo hævdede i radioprogrammet, at den daværende forsvarsminister, Trine Bramsen, og regeringen ikke havde andet valg end at tillade det uafhængige tilsyn at udsende den forelagte pressemeddelelse og sende chefen og FE-ledelsen hjem.

Det gjorde ikke indtryk på hverken Engell (der burde vide bedre) eller på Anja Bo, der tilbage i 2014 blev fjernet fra ”Deadline” på DR2.

Det gjorde heller ikke nogen forskel, at Marie Louise Toksvig mindede om, at undersøgelseskommissionen om FE afsluttede sin undersøgelse den 13. december 2021 uden at finde grundlag for at rejse kritik af FE eller medarbejdere.

Marie Louise Toksvig henviste også til den opfattelse, som den tidligere mangeårige departementschef Michael Lunn havde givet udtryk for den 12. februar 2022 i et indlæg i Politiken, hvor han bl.a. gav udtryk for, at ”For enhver, der har et bare lidt nærmere kendskab til FE og tjenestens chefer, måtte det straks stå klart, at tilsynets voldsomme kritik måtte være både uafbalanceret, skadelig og med stor sandsynlighed grundløs”.

Selv om synspunktet var bakket op af flere andre tidligere departementschefer, med indsigt i sikkerhedsspørgsmål, blev det af Engell og Anja Bo affejet som synspunkter fra gamle kolleger og ”ronkedorer”, man ikke kunne tillægge vægt.

Naturligvis burde regeringen have handlet anderledes i FE-sagen

Allerede inden undersøgelseskommissionen den 13. december 2021 rensede Forsvarets Efterretningstjeneste meldte spørgsmålet sig, om forsvarsministeren og regeringen i august 2020 kunne have handlet anderledes end tillade Tilsynet med Efterretningstjenesterne at udsende pressemeddelelsen og sende chefen og FE-ledelsen hjem?

Svaret er ja, og selvfølgelig burde regeringen have håndteret sagen på en anden måde!

Optakten

Det er oplyst, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne allerede i november 2019 ved én eller flere whistleblowere kom i besiddelse af en betydelig mængde materiale vedrørende FE, som tilsynet ikke hidtil havde haft kendskab til eller mulighed for at tilvejebringe. Materialet havde en sådan karakter, at tilsynet besluttede at fokusere sin kontrol af FE med henblik på at foretage en tilbundsgående undersøgelse af de foreliggende omstændigheder.

Forsvarsministeren løbende orienteret

Tilsynet har igennem hele processen for den særlige undersøgelse af FE holdt forsvarsministeren orienteret. Forsvarsministeren har løbende udtrykt støtte til tilsynets tilbundsgående undersøgelse af materialet.

Var Thomas Arenkiel holdt i uvidenhed eller troede regeringen man kunne dække sig bag et uafhængigt tilsyn?

Er det alene forsvarsministeren, der blev orienteret? Det er påfaldende, hvis Forsvarsministeriets departementschef Thomas Arenkiel, der var tidligere chef for FE, ikke skulle have mindet ministeren om et arrangement, der havde været praktiseret siden 1997.

Det forekommer usandsynligt, at Thomas Arenkiel var uvidende, men måske havde ministeren/regeringen besluttet, at Forsvarsministeriet ikke skulle interferere med tilsynets planer om en tilbundsgående undersøgelse af materialet fra whistlebloweren.

Forsvarsministeren havde ingen bemærkninger til Tilsynets pressemeddelelse

På baggrund af tilsynets undersøgelse af det indleverede materiale, som forsvarsministeren løbende havde udtrykt støtte til, fremsendte tilsynet den 21. august 2020 udkast til pressemeddelelse med resultater af undersøgelsen og en analyse i fire bind til forsvarsministeren indeholdende tilsynets konklusioner og anbefalinger. Heraf fremgik det, at tilsynet fandt, at FE i strid med lovgivningen havde overvåget danske statsborgere, havde givet tilsynet urigtige oplysninger og havde spioneret mod en ansat i tilsynet.

Møde med statsministeren og statsministeriets departementschef

Samme dag, som udkastet til pressemeddelelsen sammen med fire ringbind med baggrundsmateriale, den 21. august 2020 blev overdraget til forsvarsminister Trine Bramsen, traf hun efter et møde med sin konstituerede departementschef, Pernille Reuter Eriksen, statsminister Mette Frederiksen og dennes departementschef, Barbara Bertelsen, beslutning om, at Forsvarsministeren ikke havde bemærkninger til udkastet til pressemeddelelse med de u-klassificerede resultater af undersøgelsen.

Det blev samtidig besluttet, at Lars Findsen og andre medarbejdere i FE skulle hjemsendes.

Først blev chefen for FE, Lars Findsen, og to ledende medarbejdere fritaget for tjeneste den 21. august.

Derefter meddelte Forsvarsministeriet den 24. august, at også Thomas Ahrenkiel, tidligere departementschef i Forsvarsministeriet, var fritaget for tjeneste som konsekvens af sagen.

Thomas Ahrenkiel var i øvrigt chef for FE indtil 2015. Den 30. juni 2020 var Ahrenkiel udpeget til ambassadør i Tyskland pr. 1. september 2020. Fra 1. august var Pernille Reuter Eriksen, vicedirektør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, konstitueret som departementschef i Forsvarsministeriet.

I september blev en femte medarbejder fra FE fritaget for tjeneste, fremgår det af et svar fra Forsvarsministeren til Folketinget.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne offentliggjorde den 24. august 2020 pressemeddelelsen.

Samtlige beskyldninger afvist af undersøgelseskommissionen

Den efterfølgende politiske diskussion om sagen førte til, at regeringen den 21. december 2020 etablerede en kommission med 3 landsdommere, som fik til opgave at undersøge, om tilsynets mistanke holdt stik.

Undersøgelseskommissionen om FE afsluttede den 13. december 2021 sin undersøgelse. Kommissionen fandt ikke grundlag for at rejse kritik af FE eller medarbejdere.

Hvad de tre landsdommere efter alt at dømme ikke har vidst, var, at hovedpersonen i sagen sideløbende med kommissionsundersøgelsen havde været genstand for en omfattende politiefterforskning med telefonaflytning og overvågning. En efterforskning, der antages at være godkendt af den samme regeringstop, der i sin tid nedsatte kommissionen, dvs. statsministeren, forsvarsministeren, justitsministeren og Barbara Bertelsen.

PET’s efterforskning

Hos PET blev der ifølge DR’s oplysninger allerede i september 2020 nedsat en særlig efterforskningsgruppe, som skulle finde ud af, hvem der lækkede hemmeligheder om spionsamarbejdet til medierne.

Chefen for PET, Finn Borch Andersen, udsendte den 6. november 2023 en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at PET-chefen står 100 procent inde for efterforskningen af lækagesagerne:

”Det var således også min og PET’s – og ingen andres – beslutning at igangsætte en efterforskning af omfattende lækager fra efterretningstjenesterne, som førte til anholdelserne i december 2021. Der var tale om en bred efterforskning, som jeg står 100 procent inde for”.

”Jeg holder efter PET-loven justitsministeren underrettet om forhold af væsentlig betydning inden for efterretningstjenestens virksomhed, og om vigtige enkeltsager. Det ændrer ikke på, at jeg igangsatte efterforskningen, og ingen fra politisk eller ministerielt niveau på noget tidspunkt har påvirket, hvordan PET’s efterforskninger er blevet gennemført, eller om den skulle igangsættes.”

Borch Andersens troværdighed?

Uanset Borch Andersens forsikringer er det hævet over enhver tvivl, at det var med statsministerens, statsministeriets departementschef, forsvarsministeren og justitsministerens fulde indforståelse, at PET-chefen Finn Borch Andersen i september 2020 nedsatte en særlig hemmelig efterforskningsgruppe, som skulle finde ud af, hvem der lækkede hemmeligheder til medierne.

Angiveligt begyndte efterforskningen, fordi artikler i Weekendavisen, hos DR og i Berlingske Tidende afdækkede, at tilsynets kritik, der førte til hjemsendelserne, handlede om en omfattende aflytning af datakabler, som FE i et par årtier havde foretaget sammen med den amerikanske sikkerhedstjeneste, NSA. Samarbejdet var i forvejen kendt fra artikler, som blandt andet Dagbladet Information havde bragt i 2014 på baggrund af dokumenter fra den amerikanske whistleblower Edward Snowden.

Udover samarbejdet med NSA var der lækket oplysninger i en sag om den danske statsborger Ahmed Samsam, som blev fængslet i en terrorsag i Spanien. Ahmed Samsam var i virkeligheden på mission for danske efterretningstjenester.

Ekstra Bladets afsløring i marts 2021 af efterretningstjenesternes bekymring for regeringens beslutning om ikke at hente børn hjem fra syriske fangelejre indgik også i lækage-efterforskningen. Desuden kan omstændighederne omkring den kaotiske exit fra Kabul, overvejelser omkring fregatten Esbern Snares mission i Guinea-bugten og andre forhold være efterforsket.