Polens uafhængighed

Siden 2010 har nationale, højreorienterede kræfter markeret Polens nationaldag den 11. november med et optog i Warszawa. Nationaldagen – Święto Niepodległości – markerer dagen, hvor Polen genvandt sin uafhængighed fra Østrig, Preussen og Rusland i 1918.

Den 11. november markeres hvert år over hele Polen af befolkningen på 38 millioner, men den årlige march i Warszawa dominerer nyhedsdækningen, fordi den i visse år samlede mere end 250.000 deltagere, og undertiden er blevet domineret af ekstremistiske højre-grupperinger, fremmedfjendske slogans og voldelige sammenstød.

Marchen blev i år afholdt under parolen ”Jeszcze Polska Nie Zginęła” (Endnu er Polen ikke fortabt), der samtidig er indledningen til Polens nationalsang, Mazurek Dąbrowskiego.

Ved lørdagens relativt fredelige march deltog omkring 40.000 i, hvad arrangørerne beskrev som “den største patriotiske demonstration i Europa”.

Deltagerne bar Polens hvide og røde flag og nogle brændte nødblus og nogle holdt kristne kors, da de marcherede ad en rute fra byens centrum til nationalstadionet.

Marchen fandt sted på baggrund af parlamentsvalget den 15. oktober 2023, der var en skuffelse for det yderste højre i Polen, mens mange vælgere støttede midterpartierne, moderate konservative og venstreorienterede partier.

Det ledende regeringsparti – det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed, PiS, med Jaroslaw Kaczynski som formand, der har ledet Polen siden 2015, er stadig det største parti i Polen med 35,4 pct. af stemmerne og 194 mandater. Sammen med støttepartiet Konfederacja, der gik tilbage ved valget, opnåede de imidlertid færre pladser i det polske parlament – Sejm – med i alt 460 pladser, end Donald Tusk-oppositionskoalitionens 248 pladser.

Polens præsident, Andrzej Duda, sagde allerede før valget, at han ville give det største parti ret til at forsøge at danne regering først, og han bad mandag den 6. november 2023 den fungerende premierminister, den konservative PiS-politiker Mateusz Morawiecki, forsøge at danne regering.

Hvis det ikke lykkes Morawiecki at danne en regering inden 27. november, bliver en anden bedt om at forsøge, og Tusk står klar.

Donald Tusk leder oppositionsgruppen bestående af den liberale Borgerplatform, Civic Coalition (KO), den konservative Tredje Vej (Polska 2050 og det gamle, liberale bondeparti PSL) og venstreføjen Lewica (New Left), og fredag den 10. november 2023 underskrev partierne en koalitionsaftale, der baner vejen for, at de kan danne en ny regering, når PiS den 27. november ventes at smide håndklædet i ringen.

Mange på den polske politiske højrefløj mener, at en regering bestående af Donald Tusks koalition, vil føre til en gradvis udhuling af landets uafhængighed: “Vi kan forvente – med stor sandsynlighed – en ændring i EU-traktater, som vil påvirke Polens suverænitet og Polens uafhængighed på den internationale arena, og især inden for EU”, sagde Bartosz Malewski, leder af uafhængighedsmarchforeningen, ifølge Al Aljazeera til journalister i oktober. ”Sloganet ’Endnu er Polen ikke fortabt’ udtrykker også vores holdning til behovet for at understrege Polens suverænitet og truslerne mod denne suverænitet.”

Grzegorz Cwik, fra den nationalistiske Niklot forening, fortalte Al Jazeera, at det han frygter er “føderalisering af Den Europæiske Union, nedskæring i militærudgifter, og afvikling af sociale programmer”.