Reformer og udvidelse af EU?

Krigen i Ukraine fik Frankrig til at opgive sin traditionelle holdning til at begrænse EU’s udvidelse. Paris tilsluttede sig i princippet Berlins traditionelle, pro-udvidelsesorienterede holdning.

10 lande har banket på døren.

Ukraine og Moldova er anerkendte kandidatlande, og Bosnien-Hercegovina blev gjort til kandidatland sidste år.

Balkanlandene Albanien og Nordmakedonien har indledt forhandlinger om optagelse. De sluttede sig dermed til Serbien og Montenegro, som har ligget i forhandling et årti. Vi må ikke glemme Tyrkiet, hvis 18 år gamle forhandlinger har siddet fast længe.

Kosovo og Georgien har foreløbig kun status som ”potentielle kandidater”.

Regeringerne i Tyskland og Frankrig erkendte samtidig, at en ny østudvidelse med Ukraine, Moldova – og måske yderligere med en række balkanlande – kræver grundige reformer af EU.

Regeringerne i Tyskland og Frankrig meddelte derfor den 23. januar 2023 med en fælles pressemeddelelse fra German Federal Foreign Office og fra French Ministry for Europe and Foreign Affairs at de havde bestilt en vismandsrapport, der kunne danne grundlag for en kvalificeret debat om det europæiske samarbejdes fremtid.

Vismandsrapporten: Report of the franco-german working group on the EU institutional reform – SAILING ON HIGH SEAS: REFORMING AND ENLARGING THE EU FOR THE 21ST CENTURY forelå i slutningen af september 2023.

I begyndelsen af oktober drøftede EU’s stats- og regeringschefer på et uformelt møde i Granada for første gang mulige ændringer i EU. På mødet i det Europæiske Råd i december ventes en beslutning om, hvorvidt der skal indledes medlemsforhandlinger med Ukraine og Moldova.