Indvandring – det klart største spørgsmål i tysk politik!

Mandag den 6. november 2023 mødes Tysklands socialdemokratiske kansler, Olaf Scholz, med de 16 statsministre fra de tyske Länder.

Ifølge Berliner Zeitung og pressebureauet AFP er det centrale punkt på dagsordenen migrationspolitikken og Ländernes krav om større økonomisk bistand fra forbundsregeringen.

Det bliver sandsynligvis et langt møde, hvor Olaf Scholz vil henholde sig til at forbundsregeringen allerede har givet tilsagn om et ekstra engangsbeløb på 5.000 euro pr. flygtning om året.

Forbundsstaterne har på deres eget møde i midten af oktober krævet “mindst 10.500 euro pr. person pr. år”. Derudover krævede staterne, at den føderale regering “fuldt ud dækker” omkostningerne ved indkvartering og et engangsbeløb på 1,25 milliarder euro til andre tjenester såsom pleje af uledsagede mindreårige.

Naturalydelser og betalingskort i stedet for penge til flygtninge

I Tyskland er det opfattelsen, at det ikke mindst er de rundelige kontante udbetalinger til flygtninge, der er et stort incitament til at flygte til netop Tyskland. I midten af oktober krævede forbundsstaterne, at “kontantbetalinger konsekvent erstattes af naturalydelser eller et betalingskort”.

Olaf Scholz er angivelig åben over for forslag om at erstatte kontante betalinger til flygtninge med naturalydelser. Forbundsregeringen understreger dog, at kommunerne allerede nu har lovgrundlag til at gå over til naturalydelser. De viger dog ofte tilbage fra en større administrativ byrde.

Hvad angår en landsdækkende løsning med et betalingskort har den føderale regering endnu ikke vist nogen vilje til at påtage sig dette krævende it-projekt.

Nedskæringer i ydelserne til asylansøgere

Delstater som Bayern kræver kraftigt en betydelig reduktion af de sociale ydelser til asylansøgere for at gøre Tyskland mindre attraktivt for flygtninge sammenlignet med andre EU-lande. Delstaterne som helhed er mere forsigtige her: De kræver blot, at forbundsregeringen undersøger, “om og hvordan der kan opnås en harmonisering af sociale ydelsers købekraft i EU’s medlemsstater”.

Samfundstjeneste for asylansøgere

På topmødet med Scholz ønsker delstaterne at opnå, “at flere asylansøgere sættes i arbejde”. Kansleren støtter også dette, men hidtil har kravet været, at det arbejde, som asylansøgere sættes til, skal være ”additionelt”- dvs. at det ellers ikke ville blive udført. Dette har også til formål at forhindre, at fast personale afskediges og derefter ansætter asylansøgere til betydeligt lavere omkostninger.

Foranstaltninger, der allerede er annonceret af den føderale regering

Som krævet af forbundsstaterne har Tyskland indført permanent grænsekontrol ved grænserne til Polen og Tjekkiet. Regeringen har også vedtaget en pakke, der skal udsendelsen af afviste asylansøgere. Politiet har fået flere eftersøgningsrettigheder og der er mulighed for en væsentlig længere varetægtsfængsling ved udrejse. De føderale og statslige regeringer har også længe været enige om, at asylprocedurerne skal speedes op. Problemet er imidlertid at der både central og lokalt mangler det nødvendige kvalificerede personale.

AfD – Alternative für Deutschland – stormer frem i Tyskland

Det højrenationale, myndigheds- og indvandringskritiske protestparti AfD – Alternativ for Tyskland/Alternative für Deutschland, vinder stærkt frem i Tyskland. Ifølge de seneste meningsmålinger står partiet nu til omkring 23 pct. af stemmerne, mens CDU/CSU har 27 pct.

Mange frygter, at næste år kan blive den store politiske eksplosion i Tyskland. Ud over europaparlamentsvalget i juni 2024 er der valg i det gamle Østtyskland: i Thüringen, Brandenburg og Sachsen. Alle tre steder står AfD lige nu til at blive det klart største parti med omkring en tredjedel af stemmerne.

Nyt parti i Tyskland – Bündnis Sahra Wagenknecht

Hvis AfD havde haft sympatiske ledere, ville der næppe have været grænser for væksten. Kendsgerningen er dog at der i AfD – i lighed med andre partier i tysk politik – i øjeblikket er en udtalt mangel på karismatiske, dygtige og sympatiske figurer.

Det bliver måske nu ændret. Den prominente tyske venstrefløjspolitiker Sahra Wagenknecht har efter lang tids tilløb mandag brudt med det venstreorienterede parti Die Linke.

Hun har dannet partiet, Bündnis Sahra Wagenknecht, BSW, som har planer om at stille op ved Europaparlamentsvalget og delstatsvalgene i det gamle Østtyskland.

Ifølge mediet Deutsche Welle spekulerer flere analytikere i, at hendes unikke politiske position kan være en trussel også mod højrefløjspartiet Alternative für Deutschland, som ellers brager frem i meningsmålinger.

En første måling giver Wagenknechts nye parti 14 pct. og hele 54 pct. af Alternative für Deutschlands (AfD) vælgere overvejer at stemme på hende. Wagenknechts stramme højreorienterede udlændingepolitik i forening med en markant venstreorienteret socialpolitik og en udtalt klimaskepsis kan måske også trække stemmer fra de øvrige partier.

Wagenknecht er venstreorienteret på den økonomiske politik, men ligger tættere på den mest højreorienterede fløj på områder som migration, klima og køn.

Sahra Wagenknecht

Den 54-årige Wagenknecht er en veteran i tysk politik og på venstrefløjen.

Hun var for over 30 år siden med i det østtyske kommunistparti, SED, og var fra 1991 til 2010 med i en gruppe kaldet Kommunistisk Platform i både SED’s efterfølger, PDS, og senere Die Linke.