Har vi snart fået nok af fænomenet Kaare Dybvad Bek?

Først tiltrak han sig opmærksomhed – og ligefrem beundring fra antiliberale partifæller med hang til stalinistisk planøkonomi – i anledning af hans tænkning om forholdet mellem land og by. Modsætningen mellem hovedstaden København og provinsen (Holbæk) eller udkantsdanmark er ifølge Dybvad skabt af en mangel på økonomisk balance mellem hovedstaden og resten af landet, men også af en voksende kultur- og mentalitetskløft mellem de kreative klasser i storbyens saloner og andre befolkningslag.

Dybvad mener, at selvom hovedparten af det danske bruttonationalprodukt skabes i provinsen, betyder centraliseringen, at den politiske magt, at de centrale organisationer, at forsknings- og uddannelsessystemet, at kulturinstitutioner og centrale dele af den offentlige sektor ender op i hovedstaden.

Derfor er der behov for traditionel socialdemokratisk politisk handlekraft. Der må planlægges og reguleres for at rette op på skævhederne. Skatte- og erhvervsfremmesystemet bør indrettes sådan, at der bliver givet økonomiske fordele til virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der vælger at etablere sig uden for hovedstaden og andre bymæssige vækstområder – f.eks.i Holbæk.

Den kommunale udligning må flytte penge fra hovedstadsområdet til provinsen, og der kan efter behov suppleres med planmæssige tiltag, der effektivt forhindrer tung transport i og igennem hovedstaden, samt håndfaste indgreb i borgernes frie etableringsret.

Udsatte boligområder

Som Indenrigs- og boligminister var Kaare Dybvad Bek parat til at tage livtag med den private ejendomsret. Kaare Dybvad Bek var klar til at sætte ind overfor parallelsamfund i udsatte boligområder.

58 almene boligområder og mere end 100.000 borgere var tiltænkt at blive omfattet af drakoniske indgreb, der blandt andet skulle nås ved, at kommunerne skulle have ret til at anvise lejere til 10 procent af private udlejeres boliger.

Private udlejere

Repræsentanter for de private udlejere var oprørte over det, de betegnede som et angreb på den private ejendomsret.

Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, gjorde opmærksom på, at i Københavns kommune, hvor der er ganske mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere bosat, er den eneste mulighed for at nå ned på 30 procent at tvangsflytte den gruppe ud af kommunen.

Kaare Dybvad Beks forslag mindede om fremgangsmåden ved Thulefolkenes tvangsflytning, da Thule-basen skulle etableres, og som det skete for 50 år siden, da 120 familier blev tvangsflyttet fra deres hjem i de små byer Grærup, Børsmose og Mosevrå ved Oksbøl for at give plads til en udvidelse af militærets øvelsesterræn ved Oksbøl.

Politiske tilkendegivelser

Dybvad Bek lagde ikke skjul på, at ”Realiseringen af det socialdemokratiske mønster-Danmark forudsætter tværgående solidaritet og vilje til pragmatisk nytænkning”.

Alene Enhedslisten var positive og Dybvad Beks planer blev aldrig realiseret.

Socialdemokratiet kritiserer danskernes arbejdsmoral

Kaare Dybvad Bek, der i mellemtiden er blevet udlændinge- og integrationsminister, har skrevet en bog, ”Arbejdets land”, som, allerede inden den er udkommet, har været årsag til en del debat. I bogen uddyber Kaare Dybvad Bek debatten om danskernes arbejdsmoral, som også statsminister Mette Frederiksen har gjort meget ud af.

De går begge imod en påstået tendens i samfundet til at arbejde mindre. Dybvad og Frederiksen mener, at tendensen er i fremmarch. Men, mener de to socialdemokrater, det truer samfundskontrakten, hvis for mange danskere tænker sådan, da det risikerer at sætte finansieringen af velfærdssamfundet over styr.

Brud på samfundskontrakten?

Mange har forståelse for hele argumentet om, at vi har en samfundskontrakt, hvor vi skal yde før vi kan nyde og borgerne arbejder mod så at få del i velfærdsstatens goder.

Med over 3 millioner i arbejde må danskerne siges at leve op til deres del af kontrakten – men hvordan ligger det egentlig med modydelsen? Lever daginstitutioner, skoler, sundhedssektor og ældreforsorg op til løftet om ordentlig, forsvarlig kernevelfærd?

Har vi ikke snart fået nok af Dybvad Bek? Jeg tror det!