Kronprinsparrets Priser 2023

I år vil Musikhuset Esbjerg danne rammen om prisuddelingen, hvor D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen uddeler i alt fire priser: samt to Stjernedryspriser.

Mens vi må vente på at høre hvem der i år modtager Kronprinsparrets Kulturpris og Kronprinsparrets Sociale Pris til overrækkelsen den 4. november 2023, har vi allerede nu fået oplyst, at Kronprinsparrets to Stjernedryspriser gives til Esbjerg-indsatsen ”Energi til hinanden” og til det kunstneriske studio ”How to Kill a Dog”.

Om indsatsen ”Energi til hinanden” oplyses det, at det er en del af Vindmøllen, der drives af Esbjerg Jobcenter, og har til formål at give unge redskaber til bedre at kunne klare sig i job eller på skolebænken. Siden projektet blev iværksat i 2020, er 183 unge visiteret til Vindmøllen, og heraf er mere end halvdelen kommet i job eller uddannelse. Det er uoplyst hvad der blevet af den anden halvdel.

Med det kunstneriske og tværæstetiske studio ”How to Kill a Dog” med Emma Sehested Høeg og Jennifer Vedsted Christiansen i spidsen, er kronprinsparret så woke, at det virkelig vil noget. I motivationen for årets Kulturelle Stjernedryspris hedder det, at ”How to Kill a Dog” sætter fokus på emner som køn, identitet og ligestilling og for at nedbryde grænserne for, hvordan man plejer at lave scenekunst.

Mulige prismodtagere

Mens vi venter på afsløringen af modtagerne af Kronprinsparrets Sociale Pris og Kronprinsparrets Kulturpris er der spekulationer om de mulige prismodtagere. Op til uddelingen af Kronprinsparrets Kulturpris i 2021 blev der spekuleret på om den tidligere institutleder på Kunstakademiet i København, Katrine Dirckinck-Holmfeld, i år skulle have Kronprinsparrets Kulturpris.

Katrine Dirckinck-Holmfeld kaldte det selv en “kunstnerisk happening”, men hun blev alligevel tiltalt for groft hærværk, for som institutleder og underviser at have foranlediget flere studerende til at udøve hærværk af betydeligt omfang, da hun sammen med dem fjernede en gipsafstøbning af Frederik 5., som efterfølgende blev smidt i Københavns Havn.

Da H.K.H. Kronprinsen overrakte Kulturprisen til Superflex fremhævede Kronprinsen deres evne til at stille kritiske spørgsmål og komme med nye inspirerende løsninger til nogle af samfundets store udfordringer.

En kunstner, der i den grad har stillet spørgsmål til vedtagne normer og praktiseret en alternativ løsning på en bestillingsopgave, er kunstneren Jens Haaning.

Kunstmuseet Kunsten i Aalborg havde bestilt et værk bestående to glasrammer med masser af pengesedler.

Men da pakkerne fra kunstneren Jens Haaning blev åbnet manglede pengene. Kunstneren havde skabt et nyt værk med titlen: “Take the Money And Run”.

Kronprinsparrets priser

Katrine Dirckinck-Holmfelds og Jens Haanings kandidaturer kommer ikke ud af den blå luft. Der har ikke altid hersket fuld enighed om kronprinsparrets valg af prismodtagere. Hvis du blot én gang har udtrykt sympati for noget højreradikalt, er du dømt ude og du kan godt glemme alt om at blive betænkt af kronprinsparret. Har du til gengæld hyldet undertrykkende venstreradikale regimer og bevægelser, er dine chancer straks bedre.

Forfatter og tegner Jakob Martin Strid fik i 2012 Kronprinsparrets kulturpris. I dag er Strids børnebøger nogle af landets mest solgte, men tegneren var tidligere et meget aktivt medlem af den militante gruppering Antifascistisk Aktion (AFA).

Strid er ikke et enestående eksempel på en kulturperson, der tidligere var revolutionær.

I dag kan vi møde mange folk på fremtrædende positioner i det danske samfund, der tidligere bevægede sig på den yderliggående militante venstrefløj og sympatiserede med grupperinger som Blekingegadebanden, Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) og Rote Armee Fraktion m.fl.

Foruden almindelige venstrefløjssympatisører er der folk som historikeren Morten Thing, forfatteren Ulrich Horst Petersen, VS’eren Per Bregengaard, de nu afdøde: juraprofessor Ole Krarup, forfatteren Erik Nørgaard og litteraten Jørgen Knudsen, samt mange andre.

Fagforeningskvinden Bente Sorgenfrey, tidligere næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation og tidligere medlem af Kommunistisk Arbejderparti, og Jørgen Ramskov, tidligere direktør for Radio24syv – har selv sagt, at de dengang øvede sig i våbenbrug eller talte om henrettelser under en revolution.

Lørdag den 28. november 2020 modtog Anisette og The Savage Rose æresprisen til Danish Music Awards. Journalist Marie Holm fra TV2 priste hende, fordi Anisette ”kæmpede for bedre verden”. Og TV 2 online tilføjede: ”The Savage Rose har noget på hjerte. De synger og spiller for at gøre verden til et bedre sted”.

Anisette og medlemmerne i Savage Rose kæmpede ikke for at gøre verden til et bedre sted. De var stalinisterog var medlemmer af det stalinistiske parti Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister og støttede regimet i Albanien.

”Ja, der er da bestemt demokrati i Albanien”, sagde Savage Rose-musikeren Thomas Koppel, der sammen med sin kone Annisette besøgte det stalinistiske regime i Albanien i 1982 og 1987.

Kritik fra Gotfredsen og Selsing

Ingen beskylder kronprinsparret for at have stalinistiske sympatier, men i Berlingske Tidendes anmeldelse sidste år af udstillingen på Frederiksborg Slot om de danske kronprinsesser henledes opmærksomheden på, at filosoffen Eva Selsing og præsten Sørine Gotfredsen har fremsat kritik af kronprinsesse Mary og kronprins Frederiks udvælgelseskriterier, når de har uddelt priser, der blandt andet er gået til venstreradikale kunstnere. Og Eva Selsing har påpeget, at Mary har været protektor for Pride-arrangementet Copenhagen Pride, hvor der i miljøet er fortalere for at give børn hormonbehandlinger.

Organisationen LGBT+ Danmark, der trods en stadig mere outreret position i takt med radikaliseringen af dele af LGBT-miljøet, gør krav på at repræsentere homoseksuelle og en række andre seksuelle minoriteter. Organisationen går ind for, at børn uanset alder skal kunne skifte køn, de ønsker 4-forældres-familier, de mener, at mænd kan føde børn, de går ind for rugemødre, og de ønsker en tilbundsgående revision af undervisningsmaterialet i uddannelsesinstitutioner for at sikre seksuelle minoriteters ”repræsentation”.