
I António Guterres’ tale, som han holdt under et møde i FN’s Sikkerhedsråd tirsdag den 24. oktober 2023, blev både Israel og Hamas kritiseret, men hans udtalelse om, at han er ”dybt bekymret for de klare brud på den humanitære folkeret vi er vidne til i Gaza” fik allerede samme dag Israels FN-ambassadør, Gilad Erdan, til at kræve, at generalsekretær António Guterres øjeblikkelig træder tilbage.
I indlægget sagde Guterrres også, at mindst 35 FN-ansatte var blevet dræbt under bombningen af Gaza, og kaldte den hjælp, der har krydset grænsen til Gaza, “en dråbe i et hav af nød”.
Han nævnte ikke Israel i erklæringen, men opfordrede til en øjeblikkelig humanitær våbenhvile for at bringe nødhjælp ind i området.
”Guterres har anlagt en hårdere tone end før. Vi ville aldrig høre noget lignende fra Ban Ki-moon eller nogen anden tidligere generalsekretær,” har Norges tidligere FN-ambassadør og medlem af Arbejderpartiet, Morten Wetland, sagt til den norske avis Dagbladet.
Guterres har understreget, at han uforbeholdent har fordømt “de forfærdelige terrorhandlinger, som Hamas begik i Israel den 7. oktober,” men samtidig har fastholdt, at den palæstinensiske organisations angreb “ikke skete i et vakuum.”
Men det palæstinensiske folks lidelser kan ikke retfærdiggøre Hamas’ afskyelige angreb. Og de afskyelige angreb kan ikke retfærdiggøre den kollektive afstraffelse af det palæstinensiske folk,” sagde den portugisiske statsmand.
Israels FN-ambassadør, Gilad Erdan, reagerede straks på de sociale medier, og karakteriserede Guterres’ tale som ”chokerende”: Hans udtalelse om at ”angrebene fra Hamas ikke skete i et vakuum” udtrykker en forståelse for terrorisme og drab. Det er virkelig ubegribeligt, skriver han og fortsatte: ”Det er virkelig trist at lederen for en organisation, som opstod efter holocaust, har så forfærdelige synspunkter. En tragedie!”
Onsdag eftermiddag benægtede Guterres, at han havde forsøgt at retfærdiggøre Hamas’ terrorhandling.
– Jeg er chokeret over, at nogle af mine udtalelser i Sikkerhedsrådet er blevet misforstået, siger han i en erklæring.
Den tidligere norske FN-ambassadør Morten Wetland har bemærket en klar ændring i Guterres’ ordvalg: “Jeg har kendt ham siden 1990’erne, da han var international sekretær for det portugisiske socialistparti. Og i løbet af de sidste fire år er hans udtalelser blevet skarpere. Måske har han taleskrivere, der er ret unge?
Sidste gang den tidligere ambassadør tjekkede, havde 126 af FN’s 193 medlemslande anerkendt Palæstina som en selvstændig stat. Det sætter præmisserne for generalsekretærens arbejdsvilkår, fastholder han: “Guterres bevæger sig i et miljø, hvor flertallet er meget pro-palæstinensisk – det påvirker, hvem han taler med fra morgen til aften. Men det bør han også tage højde for, når han taler på FN’s vegne, og i dette tilfælde mener jeg, at han gik for vidt”.
Wetland minder også om, at FN-systemet meget længe har været dybt engageret i det palæstinensiske spørgsmål, hvor mange ansatte arbejder mere eller mindre direkte med det. Dette kunne bidrage til at styrke det pro-palæstinensiske miljø omkring generalsekretæren. Blandt andet begyndte UNWRA (UN Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Middle East) at arbejde i Palæstina meget tidligt.
Internationale reaktioner
Guterres’ tale og efterfølgende reaktioner har vakt stor international opmærksomhed og er forsidestof i blandt andet tyske og franske aviser.